Mødedato: 12.09.2002, kl. 08:15

Ændring af procesplan for sagen om klagefunktion

Ændring af procesplan for sagen om klagefunktion

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

DAGSORDEN

fra ekstraordinært møde torsdag den 12. september 2002

 

Åbne punkter

3. Ændring af procesplan for sagen om klagefunktion

DS 34/2002INDSTILLING

.

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

at drøftelsen af Integrationsudvalgets visioner og ønsker udskydes til mødet mandag den 30. september 2002

at fristen for fremlæggelse af endeligt forslag til klagefunktion udskydes til mødet mandag den 16. december 2002

RESUME

Det har været en forudsætning for arbejdet med at udforme et beslutningsgrundlag til Økonomiudvalget vedrørende en klagefunktion, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i sit møde den 2. september 2002 kunne drøfte Integrationsudvalgets visioner og ønsker til et etnisk klageorgan.

Integrationsudvalget har imidlertid set sig nødsaget til at aflyse et møde og har derfor ikke haft mulighed for at færdigbehandle sagen om visioner og ønsker, hvorfor Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling heller ikke kan drøfte sagen i mødet den 2. september 2002.

Økonomiforvaltningen indstiller på den baggrund, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling udskyder drøftelsen af Integrationsudvalgets visioner og ønsker til mødet den 30. september 2002 og i medfør heraf også udskyder fristen for fremlæggelse af et endeligt forslag til klagefunktion til mødet den 16. december 2002.

SAGSBESKRIVELSE

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling er ifølge sit kommissorium forpligtet til inden udgangen af 2002 at afgive indstilling til Økonomiudvalget om uafhængigt klageorgan/klagevejleder.

I mødet den 29. april 2002 drøftede Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling sagen om etablering af en uafhængig klagefunktion, hvor udvalget godkendte to milepæle for det videre arbejde med sagen:

  • at udvalget på mødet den 17. juni 2002 skal vedtage vision, mål og opgaver for klagefunktionen
  • at udvalget på mødet den 18. november 2002 skal forelægges et endeligt forslag til klagefunktion med henblik på godkendelse

I mødet den 17. juni 2002 godkendte Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling indstilling om vision, mål og opgaver for en klagefunktion med bemærkning om, at der ikke hermed er taget stilling til, hvorvidt der skal oprettes en klagefunktion, samt hvordan en klagefunktion kan afgrænses og forankres i forhold til den eksisterende organisation.

Udvalget godkendte samtidig nedsættelsen af en projektgruppe med repræsentanter for samtlige forvaltninger, som på denne baggrund skal udarbejde et konkret forslag til klagefunktion.

I den indstilling, som udvalget behandlede den 17. juni 2002, blev bemærket, at sagen om etablering af en klagefunktion skal afstemmes med en sag i Det rådgivende Integrationsudvalg om etablering af et etnisk klageorgan.

Det blev anført, at Integrationsudvalget i sit møde den 27. maj 2002 havde godkendt en procesplan, som indebærer, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i sit møde den 2. september 2002 ville kunne få forelagt Integrationsudvalgets visioner og ønsker for et etnisk klageorgan med henblik på at indtænke disse i det samlede forslag til en klagefunktion.

På denne baggrund blev det anbefalet foreløbigt at afvente Integrationsudvalgets proces, før der foretages yderligere i denne anledning.

Det var således en forudsætning for tilrettelæggelsen af det sagsforberedende arbejde, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i sit møde den 2. september 2002 kunne drøfte Integrationsudvalgets visioner og ønsker.

Integrationsudvalget har imidlertid måttet aflyse et møde og har derfor ikke haft mulighed for at færdigbehandle sagen om visioner og ønsker for det etniske klageorgan betids nok til, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling kan drøfte Integrationsudvalgets visioner og ønsker i mødet den 2. september 2002.

Økonomiforvaltningen indstiller på denne baggrund til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, at drøftelsen af Integrationsudvalgets visioner og ønsker udskydes til mødet mandag den 30. september 2002 og at fristen for fremlæggelse af et endeligt forslag til klagefunktion udskydes til mødet mandag den 16. december 2002.

De to udvalgs sekretariater vil undervejs i sagsforløbet – i samråd med udvalgenes formænd – vurdere behovet for et eventuelt fællesmøde om sagen. Et fællesmøde kan f.eks. afholdes mandag den 28. oktober 2002, hvor Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling i forvejen har planlagt et ordinært møde.

Kan udvalget godkende indstillingen, ser procesplanen for sagen om klagefunktion herefter således ud:

Mandag den 30. september 2002:

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling drøfter Det rådgivende Integrationsudvalgs visioner og ønsker for et etnisk klageorgan

Mandag den 16. december 2002:

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling færdigbehandler sagen med henblik på udformning af det endelige beslutningsgrundlag til Økonomiudvalget

ØKONOMI

-

HØRING

-

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

BILAG VEDLAGT

-

 

 

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller

 

 

Til top