Undersøgelse af mulighederne for en studietur til Berlin
Undersøgelse af mulighederne for en studietur til Berlin
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 12. august 2002
Fraværende: Kim Christensen, Søren Pind, Bo Asmus Kjeldgaard, Abderrahman Ben Haddou.
Rikke Fog-Møller deltog i mødet fra kl. 08.30 under behandlingen af punkt 2.
Pia Allerslev forlod mødet kl. 09.15 under behandlingen af punkt 2.
Mødet blev suspenderet kl. 09.35 og genoptaget kl. 09.40
Udvalget besluttede at tilkalde vicekontorchef Jytte Møller Christensen fra Kommunernes Landsforening til dagsordenens punkt 2, jf. lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 4, 2. pkt.
Åbne punkter
Undersøgelse af mulighederne for en studietur til Berlin
Undersøgelse af mulighederne for en studietur til Berlin
DS 26/2002
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
at udvalget træffer beslutning om, hvorvidt sekretariatet skal påbegynde planlægning af en studietur til Berlin samt - i bekræftende fald - godkender en budgetramme på 200.000,- kr. og fastlægger dato for ud- og hjemrejse.
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 12. august 2002
Udvalget pålagde sekretariatet at påbegynde planlægningen af en studietur til Berlin med udrejse torsdag den 9. januar 2003 og hjemrejse lørdag den 11. januar 2003.
Der blev givet en foreløbig budgetramme på 200.000,- kr. og sekretariatet blev pålagt at fremlægge udkast til program og endeligt budget til udvalgets godkendelse.
RESUME
Udvalget har pålagt sekretariatet at undersøge mulighederne for en studietur til Berlin. Sekretariatet har udarbejdet et notat om eksempler på lokal- og projektdemokrati i Berlin – eksempler på brugerdemokrati undersøges p.t. nærmere. Det er sekretariatets vurdering, at der vil være grundlag for en tur af 2 dages varighed.
Studieturen skønnes at kunne afholdes indenfor en budgetramme på 200.000,- kr.
Det foreslås, at studieturen planlægges til at finde sted fra tirsdag den 17. december 2002 til onsdag den 18. december 2002 eller alternativt fra onsdag den 8. januar 2003 til torsdag den 9. januar 2003.