Mødedato: 12.08.2002, kl. 08:15

Temadrøftelse om servicecentre

Temadrøftelse om servicecentre

for mødet «MDAT» kl

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 12. august 2002

 

Fraværende: Kim Christensen, Søren Pind, Bo Asmus Kjeldgaard, Abderrahman Ben Haddou.

Rikke Fog-Møller deltog i mødet fra kl. 08.30 under behandlingen af punkt 2.

Pia Allerslev forlod mødet kl. 09.15 under behandlingen af punkt 2.

Mødet blev suspenderet kl. 09.35 og genoptaget kl. 09.40

Udvalget besluttede at tilkalde vicekontorchef Jytte Møller Christensen fra Kommunernes Landsforening til dagsordenens punkt 2, jf. lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 4, 2. pkt.

 

 

 

 

 

Åbne punkter

Temadrøftelse om servicecentre

Temadrøftelse om servicecentre

DS 28/2002

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

at sagen om servicecentre drøftes

 

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 12. august 2002

Sagen blev drøftet.

 

RESUME

Ifølge kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling skal udvalget aflevere indstilling om servicecentre til Økonomiudvalget inden udgangen af 2002.

Der er henvist 3 sager om servicecentre til udvalget, ligesom der foreligger en rapport fra Økonomiforvaltningen om samme. Materialet er tidligere udsendt til udvalget i en samlet mappe med baggrundsmateriale.

På mødet den 17. juni 2002 vedtog udvalget en procesplan for arbejdet med sagen om servicecentre. Heraf følger, at der i udvalgsmøderne den 12. august 2002 og den 2. september 2002 skal afholdes temadrøftelser om sagen.

Udgangspunktet for temadrøftelserne er de 3 nævnte forslag om servicecentre samt – med udvalgets godkendelse – foretræde af Jytte Møller Christensen fra Kommunernes Landsforening, der i mødet den 12. august 2002 kan fortælle om dels de udfordringer, som kommunen står overfor, dels andre kommuners erfaringer med servicecentre og borgerbetjening i det hele taget.

 

 

Til top