Mødeplan for 2003
Mødeplan for 2003
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
DAGSORDEN
fra ordinært møde mandag den 12. august 2002
Åbne punkter
5. Mødeplan for 2003
DS 25/2002INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
at forslaget til mødeplan for 2003 godkendes
RESUME
Økonomiforvaltningen har udarbejdet et forslag til mødeplan for 2003, hvorefter udvalget mødes ca. én gang om måneden på mandage kl. 8.15, ligesom det har været tilfældet i 2002.
Mødetidspunktet passer erfaringsmæssigt godt ind i de øvrige udvalgs mødeturnus og er i øvrigt afstemt med Borgerrepræsentationens og Økonomiudvalgets mødeplaner for 2003.
SAGSBESKRIVELSE
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling skal ifølge kommissoriet virke indtil udgangen af 2003.
Økonomiforvaltningen foreslår, at der allerede nu vedtages en mødeplan for 2003 med henblik på at sikre planlægningen af det kommende års aktiviteter i udvalgets regi og at koordinere mødeaktiviteten i forhold til de øvrige politiske udvalg.
Følgende mødeplan anbefales:
Mandag den 20. januar 2003 kl. 8.15-10.15
Mandag den 17. februar 2003 kl. 8.15-10.15
Mandag den 17. marts 2003 kl. 8.15-10.15
Mandag den 28. april 2003 kl. 8.15-10.15
Mandag den 19. maj 2003 kl. 8.15-10.15
Mandag den 16. juni 2003 kl. 8.15-10.15
Mandag den 11. august 2003 kl. 8.15-10.15
Mandag den 15. september 2003 kl. 8.15-10.15
Mandag den 20. oktober 2003 kl. 8.15-10.15
Mandag den 17. november 2003 kl. 8.15-10.15
Mandag den 15. december 2003 kl. 8.15-10.15
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at udvalget i sit møde den 17. juni 2002 besluttede at afholde en stor konference om nærdemokrati mandag den 27. januar 2003 kl. 16.30-22.00.
Ovenstående forslag er koordineret med Borgerrepræsentationens mødeplan for 2003 samt Økonomiudvalgets mødeplan for 2003.
De stående udvalg har ikke fastlagt mødeplanerne for 2003, men det foreslåede faste mødetidspunkt i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling – mandage fra kl. 8.15 - har i 2002 vist sig at harmonere godt med de stående udvalgs mødeturnus.
Når udvalget har vedtaget en endelig mødeplan for 2003, vil Økonomiforvaltningen naturligvis orientere samtlige udvalgssekretariater om planen af hensyn til den indbyrdes koordinering af mødeaktiviteter i udvalgene.
ØKONOMI
Udgifterne til mødeafvikling og sekretærbistand kan afholdes indenfor udvalgets budgetramme.
MILJØMÆSSIG VURDERING
-
HØRING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
Økonomiforvaltningens forslag til mødeplan for 2003
Erik Jacobsen
/Paul Sax Møller