Mødedato: 11.08.2003, kl. 08:15

Fastlæggelse af grundlag for udarbejdelse af indstilling om en borgerrådgiverfunktion med udgangspunkt i det som bilag vedlagte notat

Fastlæggelse af grundlag for udarbejdelse af indstilling om en borgerrådgiverfunktion med udgangspunkt i det som bilag vedlagte notat

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 11. august 2003

 

Fraværende med afbud:  Lars Engberg, Søren Pind, Mogens Lønborg

Fraværende uden afbud: Abderrahman Ben Haddou

 

Karen Angelo Hækkerup ankom kl. 8.28 under behandlingen af punkt 2.

 

 

 

 

Åbne punkter

Fastlæggelse af grundlag for udarbejdelse af indstilling om en borgerrådgiverfunktion med udgangspunkt i det som bilag vedlagte notat

Fastlæggelse af grundlag for udarbejdelse af indstilling om en borgerrådgiverfunktion med udgangspunkt i det som bilag vedlagte notat

 

DS  38/2003

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 11. august 2003

Udvalget drøftede notatet "Etablering af en borgerrådgiverfunktion i Københavns Kommune".

Sekretariatet blev pålagt at udarbejde indstilling i sagen til mødet den 15. september 2003 på følgende grundlag:

·       at der i juni 2004 etableres en borgerrådgiverfunktion, som forankres direkte under Borgerrepræsentationen, idet der ansøges om dispensation hertil hos Indenrigs- og Sundhedsministeren

·       at Borgerrepræsentationen ansætter og afskediger Borgerrådgiveren samt fastsætter de nærmere regler for dennes virksomhed

·       at den foreslåede ændring af styrelsesvedtægten i den anledning vedtages via 2 behandlinger i Borgerrepræsentationen med mindst 6 dages mellemrum og herefter oversendes fra Borgerrepræsentationen til Indenrigs- og Sundhedsministeren med anmodning om dispensation til ændringen for den resterende del af indeværende valgperiode

·       at der nedsættes et særligt udvalg, kaldet Borgerrådgiverudvalget, bestående af 5 medlemmer af Borgerrepræsentationen, som får til opgave at følge Borgerrådgiverens virksomhed, behandle Borgerrådgiverens årsberetning inden forelæggelse for Borgerrepræsentationen samt afgive indstilling til Borgerrepræsentationen i relation til ansættelse og afskedigelse af Borgerrådgiveren.

·       at der udlægges de i notatet beskrevne opgaver til Borgerrådgiveren, her-under behandling af diskriminationsklager over kommunen samt mægling i tilknytning til disse sager som foreslået af Det rådgivende Integrations-udvalg

Udvalget bemærkede, at sekretariatet nærmere skal overveje forslag til lokalisering, da udvalget ikke finder den foreslåede placering i servicecentret Indre By for hensigtsmæssig. Overslaget over midler til etablering og drift af borgerrådgiverfunktionen ønskes ligeledes revurderet.

Udvalget tilkendegav endvidere, at Borgerrådgiveren så vidt muligt skal ansættes for en længere periode end varigheden af dispensationen for indeværende valgperiode.

Den foreslåede tidsplan for sagen blev godkendt.

 


 


Til top