Statistik - Københavns Borgerservice
Statistik - Københavns Borgerservice
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
DAGSORDEN
fra ordinært møde mandag den 7. marts 2005
Åbne punkter
4. Statistik - Københavns Borgerservice
DS 20/2005INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
at statistikken over henvendelser og opgaver i Københavns Borgerservice tages
til efterretning.
RESUME
I forbindelse med sagen om nærdemokrati drøftede Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling på sit møde den 13. december 2004 det nye kommissorium. Udvalget ønskede en tilføjelse til det nye kommissorium for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling om, at udvalget drøfter opfølgningen på Københavns Borgerservice.
I vedlagte notat præsenteres en statistik for antallet af henvendelser og opgaver i Københavns Borgerservice.
SAGSBESKRIVELSE

I januar
måned var der i alt 8.348 henvendelser i de 4 servicecentre på Jarmers Plads,
Vanløse Torv, Amagercentret og på Trianglen, svarende til i alt 9.326 løste
opgaver.
Over halvdelen af alle henvendelser sker ved personligt fremmøde. En tredjedel af alle henvendelser sker telefonisk.
Københavns Borgerservice løser flest opgaver for Skatteforvaltningen samt for Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Langt den største opgave i Københavns Borgerservice udgøres af skatteopgaverne og sygesikringsopgaverne. Langt størstedelen af opgaverne i Københavns Borgerservice løses indenfor 15 minutter. Nogle opgaver i Københavns Borgerservice er dog væsentlig mere tidskrævende end opgaverne i almindelighed. Det drejer sig bl.a. om opgaverne vedr. ældreydelser, uddannelse, børneydelser og boligstøtte.
ØKONOMI
-
HØRING
-
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
BILAG
Bilag 1: Statistik over henvendelser og opgaver i Københavns Borgerservice
Erik Jacobsen
/Paul Sax Møller