Lokaludvalg
Lokaludvalg
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
DAGSORDEN
fra ordinært møde mandag den 7. marts 2005
Åbne punkter
2. Lokaludvalg
DS 14/2005INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
at udvalget drøfter
nedenstående forslag til kommissorium for lokaludvalg.
RESUME
Ifølge kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling skal udvalget komme med indstilling til Økonomiudvalget vedr. udvikling af nærdemokrati.
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling drøftede på møde d. 31. januar 2005 en indstilling fra forvaltningen, hvori en række problemstillinger omkring lokaludvalg blev gennemgået.
Udvalget besluttede, at der til næste møde i udvalget skulle udarbejdes en indstilling vedr. lokaludvalg i hele byen.
På denne baggrund har sekretariatet udarbejdet et forslag til kommissorium for lokaludvalg med forvaltningens bemærkninger.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Ifølge kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling skal udvalget komme med indstilling til Økonomiudvalget vedr. udvikling af nærdemokrati.
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling drøftede på møde d. 31. januar 2005 en indstilling fra forvaltningen, hvori en række problemstillinger omkring lokaludvalg blev gennemgået. Udvalget besluttede, at der til næste møde i udvalget skulle udarbejdes en indstilling vedr. lokaludvalg i hele byen.
Økonomiforvaltningen har udarbejdet et udkast til kommissorium for lokaludvalg baseret på kommissoriet for Valby Lokaludvalg, hvortil der knyttes en række bemærkninger.
Valby Lokaludvalg
I Københavns Kommune har der siden 1. januar 2002 været nedsat et lokaludvalg i Valby bydel.
I kommissoriet for Valby Lokaludvalg fremgår det bl.a., at udvalget skal være bindeled og sikre dialog mellem bydelens borgere og Borgerrepræsentationen/de faste udvalg, og at Borgerrepræsentationen/de faste udvalg skal høre udvalget i sager af særlig betydning for bydelen. Endelig har udvalget fået udlagt puljemidler til tværgående, bydelsrelaterede og bydelsidentitetsskabende projekter.
Udvalget er udpeget af Borgerrepræsentationen, således at alle partigrupper, som i funktionsperioden er repræsenteret i Borgerrepræsentationen, hver tildeles en repræsentant. Herudover er Valbylisten tildelt 1 repræsentant.
Lokaludvalg i hele
byen
Med udgangspunkt i § 65 d i Den kommunale styrelseslov vil der kunne etableres lokaludvalg i de resterende 14 bydele: Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Ydre Østerbro, Indre Østerbro, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Christianshavn, Sundbyøster, Sundbyvester, Vestamager, Kgs. Enghave, Vanløse og Vesterbro.
I forbindelse med etablering af nye lokaludvalg kan overvejes følgende elementer, som kunne indgå i et nyt kommissorium for lokaludvalgene:
· Lokaludvalgenes udtaleret til eksterne myndigheder
· Lokaludvalgenes udtaleret til Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de stående udvalg
· Lokaludvalgenes "initiativret" overfor Borgerrepræsentationen og udvalg
· Puljemidler til udvikling af serviceområderne
· Sekretariatsbetjening, der matcher de opgaver, som lokaludvalget får tillagt
Økonomiforvaltningens
bemærkninger
Økonomiforvaltningen har udarbejdet et udkast til kommissorium for lokaludvalg i hele byen med udgangspunkt i det nuværende kommissorium for Valby Lokaludvalg.
I forhold til det nuværende kommissorium for Valby Lokaludvalg er der ændret en række bestemmelser.
Ændringerne kan sammenfattes således:
Udtaleret til eksterne myndigheder
Valby Lokaludvalg: I følge kommissoriet for Valby
Lokaludvalg har udvalget ikke ret til at udtale sig til eksterne myndigheder.
Udkast til
kommissorium:
I udkast til kommissorium for lokaludvalg i hele byen er det skrevet
ind, at lokaludvalget, ved delegation fra Borgerrepræsentationen, får mulighed
for at udtale sig til eksterne myndigheder i sager, hvor Københavns Kommune har
høringsret, og som er af særlig betydning for bydelen. I udkastet er konkrete
sagst
yper nævnt, så som trafikplanlægning, regionsplanlægning, konkrete
integrationsprojekter i bydelen samt større infrastrukturændringer. Det er dog
præciseret, at lokaludvalget udtaler sig på lokaludvalgets vegne, ikke
Københavns Kommunes.
Lovgrundlag:
Retten til at udtale sig til eksterne myndigheder i sager, der vedrører
kommunen i almindelighed, tilkommer Økonomiudvalget, jf. Styrelsesvedtægtens §
12, stk. 6. En delegation af opgaver til
et lokaludvalg, må ikke medføre en indskrænkning i den kompetence, som
Økonomiudvalget har i medfør af Styrelsesvedtægtens § 12, stk. 6.
Borgerrepræsentationen kan dog træffe beslutning om delegation af retten til at
udtale sig i forhold til eksterne parter om nærmere angivne kommunale
anliggender, forudsat, at dette bliver skrevet ind i kommissorierne for
lokaludvalgene. Delegationen fra Borgerrepræsentationen til lokaludvalgene skal
endvidere skrives ind i Københavns Kommunes styrelsesvedtægt. Ændringer af
kommunens styrelsesvedtægt kræver to behandlinger i Borgerrepræsentationen med
mindst 6 dages mellemrum jf. § 2, stk. 2 i Den kommunale styrelseslov (KSL).
Efter vedtagelse af ændringen skal Statsamtmanden for Københavns Amt, som
tilsynsmyndighed, underrettes, jf. KSL § 2, stk. 3.
Udtaleret til Borgerrepræsentationen og udvalg
Valby Lokaludvalg: I kommissoriet for Valby Lokaludvalg er der ikke nævnt noget om udvalgets ret til at udtaleret sig til Borgerrepræsentationen og udvalg.
Udkast til kommissorium: I udkast til kommissorium for lokaludvalg for hele byen er retten for lokaludvalget til at udtale sig til Borgerrepræsentationen og udvalg skrevet ind, således at det fremgår, at lokaludvalget kan udtale sig til Borgerrepræsentationen og udvalg om bl.a. temaplaner, idéoplæg, kvarterplaner, byfornyelsesplaner og planer på serviceområderne om udvikling af den kommunale service. Endelig er det præciseret, at lokaludvalget kan udtale sig til Borgerrepræsentationen og udvalg om interne strukturændringer i lokalområdet f.eks. ændring i placering af lokalcentre, servicecentre, pensions- og omsorgskontorer m.v.
Lovgrundlag: Lokaludvalg kan tillægges udtaleret i forhold til Borgerrepræsentationen og udvalg ved delegation, jf. KLS § 65 d, stk. 1.
Initiativret
Valby
Lokaludvalg: I kommissoriet for Valby Lokaludvalg
er der ikke nævnt noget om udvalgets ret til at fremsætte forslag i enten Borgerrepræsentationen,
Økonomiudvalget eller de stående udvalg.
Udkast til
kommissorium: I udkast til kommissorium for
lokaludvalg i hele byen er det skrevet ind, at lokaludvalget kan fremsende
forslag, som lokaludvalget ønsker behandlet i enten Borgerrepræsentationen,
Økonomiudvalget eller de stående udvalg, til Overborgmesteren eller den
relevante borgmester, som herefter vil beslutte, om sagen skal på dagsordenen
for et møde i enten Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller i et af de
stående udvalg.
Lovgrundlag:
Forslag, som ønskes
behandlet i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget eller de stående udvalg kan
alene fremsættes af Borgerrepræsentationens medlemmer eller udvalgsmedlemmerne
jf. KSL § 11 og udvalgenes forretningsorden.
Borgerrepræsentationen,
Økonomiudvalget eller det enkelte udvalg kan dog eventuelt anbefale en fast
procedure omkring forslag fra lokaludvalg til Borgerrepræsentationen,
Økonomiudvalget eller det enkelte udvalg f.eks. ved, at lokaludvalget kan fremsende
forslag til Overborgmesteren eller den relevante borgmester, som herefter vil
beslutte, om sagen skal på udkast til dagsorden for et møde i Borgerrepræsentationen,
Økonomiudvalget eller i det enkelte udvalg.
Lokaludvalget kan
endvidere på lige fod med borgere sende forslag til menige medlemmer af
Borgerrepræsentationen eller udvalgsmedlemmerne med henblik på, at de benytter
deres initiativret til at få optaget et punkt på dagsordenen for møder i Borgerrepræsentationen,
Økonomiudvalget eller i det enkelte udvalg.
Puljemidler til udvikling af serviceområderne
Valby Lokaludvalg: I kommissoriet for Valby Lokaludvalg står der, at udvalget ved delegation har fået udlagt beslutningskompetencen vedr. puljemidler til tværgående, bydelsrelaterede og bydelsidentitetsskabende projekter.
Udkast til kommissorium: I udkast til kommissorium for lokaludvalg i hele byen er der tilføjet et enkelt formål mere i forhold til anvendelse af puljemidlerne. Der er således tilføjet, at puljemidlerne også kan anvendes til udvikling af serviceområderne.
Lovgrundlag: Udlægning af midler ved delegation kræ ver, at der er knyttet præcise formål til brug af midlerne, jf. KSL § 65 d, stk. 1.
Sekretariatsbetjening
Valby
Lokaludvalg:
I
kommissoriet for Valby Lokaludvalg står der, at udvalget administrativt
betjenes af Økonomiforvaltningen.
Udkast til
kommissorium:
I udkast til
kommissorium for lokaludvalg i hele byen er der tilføjet en sætning om, at
lokaludvalget i videst muligt omfang inddrages i rekrutteringen af
medarbejdere, der skal betjene lokaludvalget.
Lovgrundlag:
Lokaludvalgene
kan ikke være ansættelsesmyndighed i forhold til medarbejdere, som
sekretariatsbetjener udvalget. KSL § 65 d, stk. 2 er udtømmende i forhold til
de opgaver, som et lokaludvalg kan få tillagt til selvstændig varetagelse.
Bestemmelsen nævner ikke ansættelseskompetence, som en af de opgaver, og man
kan derfor slutte, at et lokaludvalg ikke i henhold til KSL kan være
ansættelsesmyndighed i forhold til medarbejdere, som sekretariatsbetjener
udvalget. Der vil kunne etableres en ordning, som kendes fra kvarterløft i dag,
hvor kvarterrådene inddrages i rekrutteringen af sekretariatsmedarbejdere, der
formelt er ansat under Økonomiforvaltningen, men virker lokalt.
Offentlige udvalgsmøder
Valby Lokaludvalg: I kommissoriet for Valby Lokaludvalg fremgår det, at møder i udvalget er offentlige.
Udkast til kommissorium: I udkast til kommissorium for lokaludvalg for hele byen er det ligeledes skrevet ind, at udvalgsmøderne skal være offentlige.
Lovgrundlag: Som udgangspunkt er udvalgsmøder ikke offentlige, jf. KSL § 20.
Såfremt lokaludvalgsmøderne skal være offentlige vil det være en fravigelse af styrelseslovens regler. Efter KSL § 65 d, stk. 3, 3. pkt. er der mulighed for at fravige styrelseslovens regler, forudsat at fravigelsen fremgår af et regulativ. Dette regulativ skal vedtages af Borgerrepræsentationen efter de samme regler, som gælder for vedtagelse eller ændringer af kommunens styrelsesvedtægt, jf. KSL § 2, stk. 2, dvs. to behandlinger i Borgerrepræsentationen med mindst 6 dages mellemrum. Herudover skal regulativet indrykkes i den lokale presse to gange med 6 dages mellemrum, og regulativet skal herefter være tilgængeligt for kommunens borgere.
Tidsplan for
beslutningsproces:
Tidsplan for beslutningsproces for lokaludvalg i hele byen:
Tidspunkt: |
Aktivitet: |
7. marts 2005 |
|
7. marts – 11. april 2005 |
Forhandling mellem partierne |
18. april 2005 |
UDS drøfter sagen i forhold til forhandlingsresultatet |
1. maj – 17. juni 2005 |
Høring og tilbagemeldinger fra lokale grupper |
23. august 2005 |
UDS behandler sagen i forhold til tilbagemeldinger fra lokale grupper og høringssvar |
september - oktober 2005 |
ØU og BR behandler sagen i forbindelse med budgetforhandlingerne |
ØKONOMI
Udviklingsmidler i
Københavns Kommune:
Efter sidste møde i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling har Økonomiforvaltningen undersøgt, hvilke midler i Københavns Kommune, som evt. kunne omdirigeres til "udviklingsmidler", som lokaludvalgene kunne disponere over.
Såfremt den foreslåede lokaludvalgsmodel bliver vedtaget for hele byen, vil institutionerne fremover skulle hente udviklingsmidler fra både Borgerrepræsentationen i form af budgettet og fra udviklingsmidlerne, som lokaludvalgene evt. får udlagt.
På denne baggrund har Økonomiforvaltningen rettet henvendelse til fire forvaltninger: Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen.
Det skal indledningsvis bemærkes, at det har været vanskeligt at få et billede af, hvad der findes af udviklingsmidler i forvaltningerne, bl.a. fordi det er svært at skille udviklingsmidler fra driftsmidler i forvaltningernes budgetter, og de udviklingsmidler som findes er begrænsede og har en snæver formålsformulering.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (UUF): I rammebudgettet for UUF indgår en post, som betegnes "udviklingsprojekter", hvortil der er afsat 23 mill kr.
"Udviklingsprojekter" omfatter bl.a. lønmidler til projekter og lærertimer, projektmidler, herunder undervisningsmidler og kursusvirksomhed for skoleleder og afdelingsleder, projekter vedrørende tosprogede elever, bidrag til sproggrupper, igangsætning af madboder, diverse udviklingsprojekter samt puljer til bl.a. "Naturfag i verdensklasse".
Generelt er midlerne i UUF knyttet meget tæt til udvikling af folkeskolen og har en tværgående karakter.
Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen (FAF):
FAF har oplyst, at der ikke umiddelbart findes centrale udviklingsmidler, som daginstitutionerne kan søge til særlige formål, men at der evt. er en pulje på 3,3 mill. kr. til "kultur og fritid".
Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF): I KFF er der særligt to puljer, som kunne være relevante at overveje i forhold til evt. udviklingspuljer for lokaludvalgene: "Lokalkulturpuljen" og "Børn- og Ungepuljen".
Kulturpuljen yder støtte til lokale kulturprojekter, så som kulturdage, festivaler og foredrag: Børn- og Ungepuljen yder støtte til børneprojekter med børn som målgruppe samt ungeprojekter med vægt på kultur og demokrati.
I budget 2005 er der i alt afsat 1,966 mill kr. puljerne
Sundhedsforvaltningen (SUF):
I SUF er der ingen midler afsat til udvikling. Forvaltningen har således alene afsat midler til drift.
Lokaludvalg i hele byen efter Valby Lokaludvalgsmodellen: Hvis den nuværende lokaludvalgsmodel i Valby ønskes udbredt til alle 15 bydele i Københavns Kommune vil det koste ca. 43,5 mill. kr. pr. år inkl. udgifter i forvaltningerne.
Nedenfor er der opstillet en beregning, som viser de enkelte udgiftsposter.
Lokaludvalg i hele
byen efter Valby Lokaludvalgsmodel:
Emne |
Antal bydele |
Stk. pris |
I alt |
Medarbejdere |
15 |
420.000 |
6.300.000 |
Sekretariatsmidler |
15 |
380.000 |
5.700.000 |
Puljemidler |
15 |
1.050.000 |
15.750.000 |
Bydelsplan, dialogmaterialer |
15 |
137.000 |
2.055.000 |
Bydelsplan, medarbejdere (alle forvaltninger) |
15 |
630.000 |
9.450.000 |
Bydelsplan, koordinering, medarbejdere (4 stk.) |
|
420.000 |
1.680.000 |
Høringer, medarbejdere (alle forvaltninger) |
15 |
168.000 |
2.520.000 |
Omkostninger i alt: |
|
|
43.455.000 |
Hertil kommer yderligere udgifter til pulje til udvikling af serviceområderne samt udgifter til medarbejdere, som skal varetage økonomifunktionen i relation til puljerne.
Pulje til udvikling af nærdemokrati: Københavns Kommune har i forbindelse med godkendelse af budget 2005 afsat en pulje på kr. 5 mill. kr. til udvikling af nærdemokratiet i Københavns Kommune. Puljen på 5 mill. kr. er en 1-årig bevilling, som således kun er givet for 2005. Såfremt der fortsat skal være midler til nærdemokrati i 2006, skal der afsættes midler i budget 2006.
Puljen kan anvendes til igangsættelse af lokaludvalg i nye bydele.
HØRING
BILAG
Bilag 1: Udkast til kommissorium for lokaludvalg
Bilag 2:
Erik Jacobsen
/Paul Sax Møller