Lokaludvalg
Lokaludvalg
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 3. oktober 2005
Fraværende
Lokaludvalg
DS 37/2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling at anbefale overfor Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen,
at vedlagte forslag til regulativ for lokaludvalg godkendes,
at de nærmere bestemmelser om repræsentantskab fastsættes om beskrevet i forslag til forretningsorden for repræsentantskab,
at det i
nærværende indstilling beskrevne forslag til fordeling af midler til lokaludvalgene
godkendes, under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse af
budgetforligsaftalen for 2006.
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 3. oktober 2005
Sagen blev drøftet og udsat til ekstraordinært møde i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling mandag den 31. oktober 2005.
Der udarbejdes ny indstilling til mødet den 31. oktober 2005.
RESUME
Ifølge kommissoriet for Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling skal udvalget komme med indstilling til Økonomiudvalget vedrørende udvikling af nærdemokrati.
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling besluttede på møde mandag den 5. september 2005 at godkende forslag til kommissorium for lokaludvalg med enkelte ændringer.
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling pålagde endvidere sekretariatet at udarbejde regulativ, som imødekommer de krav vedrørende kommissorium for lokaludvalg, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet opstiller i deres brev af 31. august 2005.
Det foreslås, at forslag til regulativ godkendes, og at de nærmere bestemmelser om repræsentantskab fastsættes om beskrevet i forslag til forretningsorden for repræsentantskab med henblik på videresendelse til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Endvidere foreslår Økonomiforvaltningen, at det beskrevne forslag til fordeling af midler til lokaludvalgene godkendes.