Borgernes indgang til Københavns Kommune
Borgernes indgang til Københavns Kommune
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 3. oktober 2005
Fraværende
Borgernes indgang til Københavns Kommune
DS 36/2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
at der afgives vedlagte høringssvar til Økonomiudvalget i indstillingen vedr. "Borgernes indgang til Københavns Kommune".
Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 3. oktober 2005
Sagen blev udsat til behandling på ekstraordinært møde i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling mandag den 31. oktober 2005, som følge af, at sag om ny bydelsinddeling blev udsat.
RESUME
Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 27. september
2005 at sende indstilling vedr. "Borgernes indgang til Københavns Kommune" i
høring i de stående udvalg og Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.
Svarfristen er 1. november 2005.
Indstillingens forslag til organisering af borgerbetjeningen i Københavns Kommune forventes at give flere københavnere én indgang til Københavns Kommune og på sigt én indgang til hele den offentlige sektor.
I indstillingen foreslås det bl.a.:
· at der etableres ét kontaktcenter – borgerne får ét telefonnummer til kommunen
· at der etableres 8 borgerservicecentre – et i hver bydel
· at borgerservicecentrene får tillagt de opgaver, der fremgår af opgavelisten i indstillingens bilag, og at opgavelisten løbende kan udbygges efter godkendelse i Økonomiudvalget og i berørte fagudvalg
·
at styrelsesvedtægten for Københavns Kommune -
med forbehold for indenrigs- og sundhedsministerens meddelelse af dispensation
fra den kommunale styrelseslov - ændres som nærmere beskrevet i
sagsfremstillingen med henblik på, at ansvaret for den øverste daglige ledelse
af den del af kommunens administration, der varetages i Københavns
Borgerservice, med virkning fra 1. september 2006 varetages af borgmesteren for
det udvalg, som Københavns Borgerservice er henlagt under.
· at P/O-kontorerne søges samlokaliseret med borgerservicecentrene
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, at der afgives vedlagte høringssvar i sagen, hvor udvalget tilslutter sig forslaget til organisering af borgerbetjeningen i Københavns Kommune.