Mødedato: 03.10.2005, kl. 08:15

Ny bydelsinddeling i Københavns Kommune

Ny bydelsinddeling i Københavns Kommune

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 3. oktober 2005

 

Fraværende

 

 

 

 

Ny bydelsinddeling i Københavns Kommune

 

DS   35/2005

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,

at der afgives vedlagte høringssvar til Økonomiudvalget om ny bydelsinddeling i København.

 

Udvalget for Demokrati- og Serviceudviklings beslutning i mødet den 3. oktober 2005

Sagen blev udsat til behandling på ekstraordinært møde i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling mandag den 31. oktober 2005, da partierne ønsker at drøfte sagen med deres bagland.

Udvalget pålagde sekretariatet at udarbejde nyt udkast til udtalelse om ny bydelsinddeling til ekstraordinært møde i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling mandag den 31. oktober 2005.

 

 

RESUME

Økonomiudvalget besluttede på møde den 27. september 2005 at sende indstilling om bydelsinddeling i høring i de stående udvalg og i Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling. Svarfristen er sat til den 1. november 2005.

I indstillingen anbefaler Økonomiforvaltningen efter drøftelse med de øvrige forvaltninger, at der vedtages en fællesmodel med 8 bydele, som i hovedtræk bygger på sammenlægning af eksisterende bydele. I modellen er søgt indarbejdet hensynet til både borgerservicen samt byens naturlige grænser og strukturer.

Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, at der afgives vedlagte høringssvar i sagen, hvori udvalget tilslutter sig fællesmodellen, som udgangspunkt for en ny bydelsinddeling af København.

 


 

Til top