Temadrøftelse om servicecentre
Temadrøftelse om servicecentre
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling
DAGSORDEN
fra ordinært møde mandag den 2. september 2002
Åbne punkter
2. Temadrøftelse om servicecentre
DS 33/2002INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling,
at sagen om servicecentre, herunder vision og koncept, drøftes
RESUME
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling har i mødet den 17. juni 2002 vedtaget en procesplan for sagen om servicecentre, som indebærer temadrøftelser i møderne den 12. august 2002 og den 2. september 2002.
Under forudsætning af udvalgets godkendelse vil vicedirektør Jimmy Kevin Pedersen, Økonomiforvaltningens 11. kontor, give foretræde i mødet den 2. september 2002 med henblik på at fortælle om erfaringer med elektronisk selvbetjening generelt og i Københavns Kommune.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling drøfter sagen, herunder vision og koncept for servicecentre i Københavns Kommune. På baggrund af udvalgets drøftelser, vil sekretariatet udarbejde forslag til koncept for servicecentre.
SAGSBESKRIVELSE
I følge indstillingen om oprettelse af Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling (BR 631/01) er følgende sager om servicecentre henvist til udvalget:
- Økonomiforvaltningens forslag om at etablere servicecentre i alle bydele i Københavns Kommune (BR 74/01)
- Medlemsforslag stillet af Morten Kabell og Per Bregengaard (begge Ø): "Planerne om indførelse af servicecentre skrinlægges. Midlerne til anlæg og drift af servicecentrene anvendes til genopbygning af den reelle kassebeholdning" (BR 179/01)
- Medlemsforslag stillet af Lars Engberg og Mona Heiberg (begge A), Peter Skaarup (O) samt Søren Pind (V): "Der arbejdes videre med en slankere udgave af servicecentre, der skal tage udgangspunkt i kvikskranker for borgerne som i andre kommuner. Et sådant forslag fremlægges for Økonomiudvalget inden sommerferien" (BR 298/01).
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling har i mødet den 17. juni 2002 vedtaget en procesplan for sagen om servicecentre, som indebærer temadrøftelser i møderne den 12. august 2002 og den 2. september 2002.
I mødet den 12. august 2002 fandt den første temadrøftelse sted på baggrund af et oplæg fra vicekontorchef Jytte Møller Christensen, Kommunernes Landsforening, der gav foretræde for udvalget.
Under forudsætning af udvalgets godkendelse vil vicedirektør Jimmy Kevin Pedersen, Økonomiforvaltningens 11. kontor, give foretræde i mødet den 2. september 2002 med henblik på at fortælle om erfaringer med elektronisk selvbetjening generelt og i Københavns Kommune. Jimmy Kevin Pedersen vil desuden fortælle om samspillet mellem elektronisk selvbetjening og personlig betjening samt om fremtidige teknologiske muligheder.
I procesplanen er det forudsat, at udvalget drøfter første udkast til indstilling i sit møde den 18. november 2002 med henblik på at en endelig indstilling til Økonomiudvalget kan vedtages i mødet den 16. december 2002.
På baggrund af de afholdte temadrøftelser i møderne den 12. august 2002 og 2. september 2002 vil sekretariatet - forud for udvalgets møde den 18. november 2002 - udarbejde forslag til koncept for ét servicecenter i Københavns Kommune, som udvalget vil få mulighed for at drøfte.
Drøftelsen af dette koncept skal munde ud i, at sekretariatet til mødet den 18. november 2002 udarbejder det første udkast til indstilling om servicecentre, hvor antal (geografi), personale, økonomi og den videre proces er mere udførligt beskrevet.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling drøfter sagen, herunder vision og koncept for servicecentre i Københavns Kommune.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
Bilag 1: Nuværende ydelser i elektronisk selvbetjening
Bilag 2: Lokale borgerbetjeningsenheder 2002 fordelt på bydele
Erik Jacobsen
/Paul Sax Møller