Mødedato: 31.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Indsatsen for socialt udsatte stofmisbrugere

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte dels omfanget af stofbrug i det åbne rum på Christianshavn og generne forbundet hermed, dels om der bør etableres et stofindtagelsesrum på Christianshavn.

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter

  • omfanget af stofbrug i det åbne rum på Christianshavn og generne forbundet hermed
  • behovet for stofindtagelsesrum på Christianshavn samt fordele og ulemper ved det.

2. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter, om det skal indsende et høringssvar til Socialforvaltningen i sagen om indsatsen for udsatte stofbrugere, der er i offentlig høring på bliv hørt-portalen .frem til den 2. november 2018.

I givet fald:

3. at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger formanden til at skrive et høringssvar på baggrund af de bemærkninger, lokaludvalget måtte have til sagen i mødet den 31. oktober 2018.

 

Problemstilling

Socialforvaltningen er i gang med en afdækning af mulighederne for at styrke indsatsen for udsatte stofbrugere i København.  Det drejer sig blandt andet om mulighederne for og fordele og ulemper ved at oprette nye stofindtagelsesrum. 

Baggrunden for sagen er en hensigtserklæring i aftalen om kommunens Budget 2019:
“Styrket nærmiljø i bydele med stofindtag i det åbne rum (stofscenen). Parterne er enige om, at der frem mod overførselssagen 2018-2019 skal ske en afdækning af mulighederne for at styrke indsatsen for udsatte stofbrugere i København, herunder afdække mulighederne for, samt fordele og ulemper ved, at oprette nye stofindtagelsesrum. Afdækningen skal fokusere på de geografiske områder, hvor omfanget af stofbrug og generne forbundet hermed er størst, herunder Vesterbro, Sundholm og Nørrebro/ Nordvest.”

Sagen er i høring på bliv hørt-portalen i perioden 5. oktober-2. november 2018.

Derudover er der mulighed for at besvare et spørgeskema frem til den 2. november 2018 via denne hjemmeside: https://www.kk.dk/social

 

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter

  • omfanget af stofbrug i det åbne rum på Christianshavn og generne forbundet hermed
  • behovet for stofindtagelsesrum på Christianshavn samt fordele og ulemper ved det.

Endvidere foreslår formanden, at lokaludvalget drøfter og beslutter, om det skal indsende et høringssvar i denne sag og hvad indholdet i givet fald skal være.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Hvis lokaludvalget bemyndiger formanden til at skrive høringssvar, lægger sekretariatet høringssvaret på bliv hørt-portalen.

Det fremgår af indstillingen fra Socialforvaltningen til Socialudvalget, at fra midten af december 2018 til primo januar 2019 gennemføres en ekstern skriftlig høring af sagen. Den endelige afdækning forelægges Socialudvalget i februar 2019.

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede omfanget af stofbrug i det åbne rum på Christianshavn og generne forbundet hermed, og behovet for stofindtagelsesrum på Christianshavn samt fordele og ulemper ved det. Det var følgende bemærkninger i drøftelsen:
    • I København er der behov for flere fixrum, så det kan være i orden at placere et på Christianshavn.
    • Der er ikke problemer med stofbrug i det åbne rum på Christianshavn.
    • Hvis der er et problem med stofbrug i det åbne rum på Christianshavn, skal det afdækkes, før man tager stilling til et forslag om at etablere et fixerum i bydelen.

  2. Lokaludvalget besluttede, at det ikke vil indsende et høringssvar til Socialforvaltningen i sagen om indsatsen for udsatte stofbrugere.

 

Til top