Mødedato: 31.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Mødested for lokaludvalgets møder

Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte og beslutte, om lokaludvalget så hurtigt, som det er muligt, skal flytte sin mødevirksomhed fra Christianhavns Beboerhus til andre lokaler (eksempelvis Hal C), som er tilgængelige for handicappede medborgere.

 

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter og beslutter, om lokaludvalget så hurtigt, som det er muligt, skal flytte sin mødevirksomhed fra Christianhavns Beboerhus til andre lokaler (eksempelvis Hal C), som er tilgængelige for handicappede medborgere. Se medlemsforslaget i afsnittet "Problemstilling". 

Problemstilling

Medlemsforslag fra Bent Johansen på vegne af arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg:

"Under indtryk af drøftelserne på Lokaludvalgsmødet i oktober, og da mulighederne for opførelse af et nyt beboerhus har lange udsigter, foreslår Arbejdsgruppen vedrørende sociale forhold at:

Lokaludvalget så hurtigt, som det er muligt, flytter sin mødevirksomhed fra Christianhavns Beboerhus til andre lokaler (eksempelvis Hal C), som er tilgængelige for handicappede medborgere."

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og beslutter, om lokaludvalget så hurtigt, som det er muligt, skal flytte sin mødevirksomhed fra Christianhavns Beboerhus til andre lokaler (eksempelvis Hal C), som er tilgængelige for handicappede medborgere. Se medlemsforslaget i afsnittet "Problemstilling". 

Økonomi

Lokaludvalgets møder betales af sekretariatets budget.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede, om det så hurtigt, som det er muligt, skal flytte sin mødevirksomhed fra Christianhavns Beboerhus til andre lokaler (eksempelvis Hal C), som er tilgængelige for handicappede medborgere, jf. medlemsforslaget i afsnittet "Problemstilling". Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
    • Det skal et politisk pres til at få penge til beboerhuset, så det kan indrettes i overensstemmelse med handicapkravene til bygninger.
    • Handicapfaciliteterne i beboerhuset er ikke i orden.
    • Lokaludvalget skal tilkendegive, at det nødtvungent må flytte sin mødevirksomhed fra bygningen pga. manglende tilgængelighed.
    • Bygningen lever ikke op til kommunens handicappolitik.
    • Lokaludvalget skal fortsætte sin mødevirksomhed i beboerhuset og samtidig gå til politikerne med ønske om penge til beboerhuset, så det kan indrettes i overensstemmelse med handicapkravene til bygninger.
    • Lokaludvalget bør bede borgmesteren om et møde om sagen.

  2. På forslag fra Poul Cohrt foretog lokaludvalget en vejledende afstemning om,
    • hvorvidt lokaludvalget flytter sin mødevirksomhed fra Beboerhuset så hurtigt som muligt til andre lokaler, som er tilgængelige for handicappede medborgere, og samtidig bemyndiger ham til at orientere de relevante politikere om årsagen til flytningen; dette med henblik på at gøre opmærksom på, at der skal penge til beboerhuset, så det kan indrettes i overensstemmelse med handicapkravene til bygninger,

      eller

    • om lokaludvalget fortsætter sin mødevirksomhed i Beboerhuset og samtidig bemyndiger ham til at orientere de relevante politikere om den manglende tilgængelighed til beboerhuset og til lokaludvalgets møder; dette med henblik på at gøre opmærksom på, at der skal penge til beboerhuset, så det kan indrettes i overensstemmelse med handicapkravene til bygninger.

    Den vejledende afstemning viste, at der var flertal for, at flytte lokaludvalgets mødevirksomhed fra Beboerhuset så hurtigt som muligt til andre lokaler, som er tilgængelige for handicappede medborgere, og til at bemyndige formanden til at orientere de relevante politikere om årsagen til flytningen; dette med henblik på at gøre opmærksom på, at der skal penge til beboerhuset, så det kan indrettes i overensstemmelse med handicapkravene til bygninger.

Til top