Mødedato: 31.08.2022, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Ukrainske flygtninge på Refshaleøen

Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte, hvordan civilsamfundet kan støtte de ukrainske flygtninge, der er indkvarteret i pavillonboliger på Refshaleøen. 

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager en mundtlig orientering fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om indkvartering af ukrainske flygtninge på Refshaleøen til efterretning.

  2. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter, hvordan civilsamfundet kan støtte de ukrainske flygtninge.

Problemstilling

Ukrainske flygtninge er blevet indkvarteret i pavillonboliger på Refshaleøen.

Løsning

I lokaludvalgets møde den 31. august 2022 orienterer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om indkvarteringen af ukrainske flygtninge i pavillonboliger på Refshaleøen og herunder om hvordan kommunale institutioner som skoler, daginstitutioner, bibliotek mv. er inddraget.

Lokaludvalget drøfter, hvordan civilsamfundet kan støtte de ukrainske flygtninge.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog en mundtlig orientering fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om indkvartering af ukrainske flygtninge på Refshaleøen til efterretning.

  2. Lokaludvalget drøftede, hvordan civilsamfundet kan støtte de ukrainske flygtninge. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
    • Flygtningene kan deltage i de lokale aktiviteter. De kan orientere sig om de lokale aktiviteter i Christianshavneren.
    • Aktiviteterne i Beboerhuset er for alle. Flygtningene er velkommen til at deltage.
Til top