B-sag: Driftsstøtteaftalen om det lokale miljøarbejde
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at den gældende driftsstøtteaftale med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om det lokale miljøarbejde forlænges med to år til den 31. december 2024, idet
- støtten fra Københavns Kommune dækker basisudgifter
- støtten fra lokaludvalget fastsættes år for år inden årets start og dækker udgifterne til konkrete projekter, der aftales i årsplanen for det lokale miljøarbejde.
Problemstilling
Lokaludvalgene har ansvaret for Københavns Kommunes lokale miljøarbejde. Miljøpunkt Indre By & Christianshavn har siden 2011 udført opgaven for Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg. Grundlaget for samarbejdet er en driftsstøtteaftale.
Den gældende driftsstøtteaftale udløber den 31. december 2022.
Indre By Lokaludvalgs beslutning den 18. august 2022
Indre By Lokaludvalg godkendte i sit møde den 18. august 2022 et forslag om at forlænge den gældende driftsstøtteaftale med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om det lokale miljøarbejde med to år til den 31. december 2024, idet
- støtten fra Københavns Kommune dækker basisudgifter
- støtten fra lokaludvalget fastsættes år for år inden årets start og dækker udgifterne til konkrete projekter, der aftales i årsplanen for det lokale miljøarbejde.
Løsning
Formanden foreslår, at Christianshavns Lokaludvalg tiltræder Indre By Lokaludvalgs beslutning om at forlænge den gældende driftsstøtteaftale med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om det lokale miljøarbejde med to år til den 31. december 2024, idet
- støtten fra Københavns Kommune dækker basisudgifter
- støtten fra lokaludvalget fastsættes år for år inden årets start og dækker udgifterne til konkrete projekter, der aftales i årsplanen for det lokale miljøarbejde.
I bilaget ses den gældende driftsstøtteaftale.
Økonomi
I 2022 har Københavns Kommune betalt 733.597 kr. til Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg for lokaludvalgenes varetagelse af den lokale miljøopgave i de to bydele.
Derudover har Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg betalt hhv. 680.000 kr. og 135.000 kr. til den lokale miljøopgave i 2022.
Miljøpunktet får pengene. 1. rate af pengene fra Københavns Kommune, Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg blev overført til Miljøpunktet i februar 2022. 2. rate blev overført i juni 2022.
Videre proces
Driftsstøtteaftalen gælder fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2024.
I lokaludvalgets møde den 28. september 2022 skal lokaludvalget drøfte årsplan for det lokale miljøarbejde i 2023.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte, at den gældende driftsstøtteaftale med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om det lokale miljøarbejde forlænges med to år til den 31. december 2024, idet