Mødedato: 31.08.2022, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Kultur- og Fritidsforvaltningens organisering af institutioner i lokaludvalgets område

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte et brev til Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen om Kultur- og Fritidsforvaltningens organisering af institutioner i lokaludvalgets område.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg sender brevet om Kultur- og Fritidsforvaltningens organisering af institutioner i lokaludvalgets område, der ses i bilaget, til Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Problemstilling

Kultur-, fritids- og idrætsinstitutionerne på Christianshavn ligger i forskellige organisatoriske enheder i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget skriver til Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen:

"Christianshavns Lokaludvalg har erfaret, at Kultur- og Fritidsforvaltningen har opdelt sine institutioner efter lokaludvalgsområder. Dog er fritids- og idrætsområdet ikke på plads endnu i Indre By/Christianshavn.

For at sikre sammenhængen mellem kultur-, fritids- og idrætsinstitutioner ønsker vi snarest, at Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner i lokalområde Indre By/Christianshavn samles i én organisation.

Fx er Hal C ikke i forvaltningens lokalområde Indre By/Christianshavn. Ideen med Hal C var, at der både skulle være idræts- og kulturaktiviteter.

Der er en kommunal svømmehal  på Christiansholm undervejs og der er planer om et foreningshus på Christiansholm.  Her ville en drøftelse af planer og eventuelt samlokalisering med de øvrige institutioner på Christianshavn være gavnlig, f.eks. med Christianshavns Bibliotek.

Allerede nu bør der også tages initiativer til kultur- og idrætsinstitutioner på Nyholm og Refshaleøen. Det vil Christianshavns Lokaludvalg gerne medvirke til.

Med venlig hilsen

Asbjørn Kaasgaard,
formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har godkendt brevet, sender sekretariatet det til Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at sende brevet om Kultur- og Fritidsforvaltningens organisering af institutioner i lokaludvalgets område, der ses i bilaget, til Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Til top