B-sag: Høringssvar om strategi og handleplan for biodiversitet

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om Strategi 2022-2050 og Handleplan 2022-2025 for biodiversitet, der fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Strategi 2022-2050 og handleplan 2022-2025 for biodiversitet er i offentlig høring på Bliv Hørt-portalen i perioden 23. juni-18. september 2022.

I strategien tages de første skridt til, hvordan Københavns Kommune i samarbejde med byen, løbende frem mod 2050 sikre en by med højere biodiversitet. Dette skal bl.a. ske ved at vende tilbagegangen af arter i København, sikre alle københavnere bedre adgang til natur og naturoplevelser, samt sikrer viden, uddannelse, samarbejder og fællesskaber om biodiversitet.

Løsning

Miljøpunkt Indre By & Christianshavn har skrevet et forslag til høringssvar for Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg, som formanden indstiller til vedtagelse: 

"Vi takker for muligheden for at blive hørt i forbindelse med ’Forslag til biodiversitet i København’.

Strategien indeholder mange gode elementer, som vi ser frem til, bliver udfoldet i praksis. Den vigtigste forudsætning for at skabe en by med øget biodiversitet, er at bevare den eksisterende natur og de arter, der er knyttet hertil. Heldigvis er dette også første tema i strategien.

Særligt er de eksisterende gamle træer af stor betydning for biodiversiteten, hvorfor konkrete målsætninger herfor kunne være ønskeligt. Gerne målsætninger, der fx følger op på målsætningerne i Københavns Kommunes træpolitik 2018-2025 samt i Strategi for bynatur 2015-2025. Heri står fx, at ´20 % af Københavns samlede areal er dækket af trækroner’. Vi vil opfordre til, at Københavns Kommune sigter efter et ambitionsniveau som i Frederiksberg Kommunes træpolitik, hvori der står, at alle borgere skal kunne se et træ fra deres vindue.

Formuleringen i forslag til Biodiversitet i København - ’I år 2050 er Københavns økosystemer modstandsdygtige og tilstrækkeligt beskyttede’ - er en fin, overordnet strategi og formulering, men handleplanen siger desværre ikke noget om, hvordan målsætningen med strategien opfyldes i praksis. Måske kunne der udarbejdes konkrete målsætninger for at udvikle byens grønne områder, som løbende kunne formidles og give mulighed for borgere og andre interessenter at følge indsatsen og endog bidrage til at opfylde målsætningen. Det kunne fx være ’areal dækket af trækroner’, ’antal af gamle træer over 50 år i en park’, ’antal af forskellige insekter’, ’antallet af forskellige planter’ – hvor er vi, hvad skal der fortsat til for at nå målet. Der er mange muligheder.

Kommunens plan om at undersøge og kortlægge biodiversiteten på kommunale arealer og i byudviklingsområder, som kan skabe overblik over byens samlede biodiversitet og danne baggrund for mere konkrete målsætninger er et godt skridt på vejen.

Kommunen har allerede i ’Strategi for bynatur’ beskrevet, at kortlægning af eksisterende naturværdier i København bl.a. skal gennemføres i samarbejde med borgere og grønne interesseorganisationer. Det ser vi frem til og bifalder, men opfordrer også til, at kortlægning af både biodiversitet og naturværdier gennemføres hurtigst muligt og i et samarbejde mellem fagfolk, interesseorganisationer og frivillige. Det er værd at bemærke, at det er skrøbeligt at overlade naturpleje udelukkende til borgere og frivillige, uden deltagelse af personer med naturfaglig indsigt.

Forslaget om at ansætte biodiversitetskoordinatorer i de forskellige forvaltninger bifaldes. Man kunne ønske, at det eksisterende samarbejdet mellem Danmarks Naturfredningsforening og Teknik- og Miljøforvaltningen samt hele det netværk af fagpersoner, der er opbygget undervejs i forbindelse med udarbejdelse af strategien, fik et forum, hvor drøftelsen af arbejdet med biodiversitet i København fortsættes. Strategien nævner ingen visioner om at formidle skriftligt i form af fx skilte, formidlingstavler mv., dog kunne disse i høj grad understøtte arbejdet med formidling af biodiversitet til den brede befolkning og bidrage til en bedre forståelse af den nødvendige ændring af naturen i byen fra meget plejet til mere vild, og at det i perioder kan se meget uplejet ud – og det kan være godt for biodiversiteten.

Det er meget positivt, at strategien fokuserer på biodiversitet i Den Blå By - og dermed fokus på vores ferske og salte vande. Et fokus der ikke er medtaget i ’Strategi for bynatur’.  Vand er forudsætningen for liv og dermed en vigtig forudsætning for biodiversiteten. København kunne med fordel blotlægge flere af de rørlagte vandledninger, til fordel for biodiversiteten og samtidig øge den rekreative oplevelse for menneskerne i byen. Den blå natur har og vil fortsat være et fokus i https://naturibyen.com/ – Tjek ind i det grønne og ud i det blå. I Indre By kunne man arbejde på at naturgenoprette søernes tilstand med fx rørskov og fugleøer til fordel for byens fugleliv. I denne forbindelse kan eksisterende fredninger, i nogle tilfælde, skabe begrænsninger ift. naturgenopretning.

I forhold til ønsket om fokus på viden og uddannelse, så bifaldes ideen om at skabe naturrige og biologisk mangfoldige udearealer på kommunens folkeskoler og daginstitutioner. Det er vigtigt, at natur og udeliv bliver en integreret del af børn og unges uddannelse. København har i forvejen dygtige naturvejledere ansat på byens naturskoler, naturcentre og miljøskoler, som man kan tage udgangspunkt i i forhold til at efteruddanne pædagoger og lærere. Man kunne ligeledes understøtte, at flere af byens bemandede legepladser blev udviklet som eksperimentale læringsrum ift. at øge biodiversiteten i byen. Mange af disse befinder sig i Københavns grønne områder og parker. 

Strategien nævner ønsket om stilleområder. Det bifaldes, at der i København arbejdes mere strategisk med stilleområder – til fordel for både dyr og mennesker. Man bør fx arbejde med at udpege forsøgsområder, hvor stilheden var i fokus, hvor man kan håndhæve stilheden og smide larmen ud. 

Generelt er strategien visionær, men også ukonkret. København er tætpakket, byen vokser, flere arealer bebygges og nye indbyggere flytter til. I forvejen er København én af de storbyer i Norden, der tilbyder færrest kvadratmeter grønt pr. indbygger. Vi har samtidig en visionær by med mange både komplimenterende, men også forskelligrettede visioner, strategier og planer for udvikling af byen. Der er med andre ord kamp om pladsen. Vi har turisme, et væld af arrangementer, der skal anlægges sorteringspunkter, ladestationer til vores elbiler, plads til cykelparkering, flere ungdomsboliger og skybrudssikre vores by. Det kræver alt sammen plads, som fortrænger plads til natur og biodiversitet, hvis disse ikke indtænkes fra starten i byrummet.

Det bør være som med § 3 natur, f.eks. vandhuller, at hvis sådanne arealer nedlægges i forbindelse med anlæg eller byggeri eller, skal der findes arealer til erstatning og anlægges ny natur. Med andre ord er kampen om pladsen i fuld sving. Vi skal sammen huske, at det tit er naturen der taber i disse kampe, derfor er det så vigtigt med konkrete målsætninger for at sikre mere natur og biodiversitet, f.eks., at antallet af træer i byen øges. Her kunne man f.eks. genetablere handlingsplanen for etablering af 100.000 træer i København frem mod 2025, med tilhørende støttemuligheder for boligejere/foreninger/borgere, der ønsker at plante træer i byen, suppleret med flere Grønne facader i København. Kataloget om, hvordan det gøres, findes på https://a21.dk/ under grønne facader.

Pleje og vedligehold af naturen er altafgørende for naturens kvalitet og fremtræden, hvorfor vi hilser strategiens fokus på plejeindsats velkommen. Naturområderne skal plejes med fokus på at fremme biodiversiteten, artsrigdom og naturoplevelser i byen. I ’Strategi for bynatur’ beskrives udførelse af et pilotprojekt for langsigtet strategisk drift af bynatur, herunder strategisk prioritering af driftsmidler, udskiftning og forbedring af bynatur og ressourcefordeling. Hensigten med pilotprojektet var på sigt at implementere det i en større skala. Mon det forsøg er gennemført og kan implementeres i handleplan for biodiversitet?

Med venlig hilsen

Asbjørn Kaasgaard,
formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at strategien og handleplanen for biodiversitet vedtages i Borgerrepræsentationen i december 2022.

1. Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om Strategi 2022-2050 og Handleplan 2022-2025 for biodiversitet, der fremgår af løsningsafsnittet.