Puljeansøgninger, august 2016
Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til tre puljeansøgninger.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv tilsagn om 5.000 kr. til fem offentlige rundvisninger til lands og til søs på Christianshavn den 3. og 4. september 2016.
- at Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen Rumlig Orientering tilsagn om 14.544,13 kr. til pop up-udstilling i Kulturtårnet på Knippelsbro den 7.-11. september 2016 "(N 55 40.485, E 12 35.220) Architecture of control" om moderne militære vagttårne som "synsmaskiner".
- at Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Beboerhus og Sofie Badet tilsagn om 22.500 kr. til "Bred Ymer - Knæhøj Karse og Rød front - 12 timers klassekamp i Hippieland": Forskellige aktiviteter i Christianshavns Beboerhus den 17. september 2016, som giver et indblik i, hvordan strømninger fra ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen udmøntede sig på godt og ondt.
Problemstilling
Christianshavns Lokaludvalg har modtaget tre puljeansøgninger.
Løsning
1. Rundvisninger til land og til søs på Christianshavn
Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv søger om 9.600 kr. til fem rundvisninger den 3. og 4. september 2016 på Christianshavn med kompetente guider. Målgruppen er i første række de nye tilflyttere i bydelen, bl.a. på Margretheholm og på Holmen, men alle er velkomne. Hensigten er at give en introduktion til Christianshavn for dermed at øge interessen for hele Christianshavns historie og for at øge sammenhængskraften mellem bydelens områder. Støtten fra lokaludvalget vil blive brugt til honorering af guider, annoncering, tryk og bådleje.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at rundvisningerne er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, identitetsstøttende, lokalkulturelt bevarende og at de styrker Christianshavns kulturelle ressourcer, samler borgerne på tværs af sociale forskelle, skaber dialog om bydelen og styrker sammenhængen mellem de forskellige boligområder i bydelen. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter rundvisningerne.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge fandt rundvisningerne relevante, men syntes dog, at det kunne være svært med så kort varsel at finde "nye" christianshavnere til turene. Og nogen diskussion af, om den slags ture ikke allerede finder sted i området ? Bevilling 5.000 kr.
Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv tilsagn om 5.000 kr. til fem offentlige rundvisninger til lands og til søs på Christianshavn den 3. og 4. september 2016.
2. "(N 55 40.485, E 12 35.220) Architecture of control"
Foreningen Rumlig Orientering søger om 14.544,13 kr. til en pop up-udstilling i Kulturtårnet på Knippelsbro den 7.-11. september 2016. Hensigten med udstillingen er at skabe en fortælling om de moderne militære vagttårne som "synsmaskiner". Ideen er at danne en kunstnerisk og arkitektonisk ramme for herigennem at formidle og fortolke vagttårnet som et konkret og fysisk magtredskab, der som arkitektur- og designform skaber bestemte sociale, politiske og magtmæssige forudsætninger for landskabet og mennesket. Støtten fra lokaludvalget vil blive brugt til løn til korrektur af udstillingstekst, løn til produktion af podiekonstruktion og tryk og materialer til opsætning og udfærdigelse af udstillingen.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at udstillingen er bydelsrelateret i og med, at den finder sted på Christianshavn. Endvidere, at den er lokalkulturelt udviklende og kan styrke Christianshavns kulturelle ressourcer. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter udstillingen.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge fandt arrangementet støtteværdigt og foreslår, at hele beløbet (14.544 kr. ) bevilges. Udstillingen sætter yderligere positivt fokus på Kulturtårnet, og at udstillingen løber af stabelen samtidig med Christianshavnerdagen, vil være ekstra opmærksomhedsskabende.
Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen Rumlig Orientering tilsagn om 14.544,13 kr. til pop up-udstilling i Kulturtårnet på Knippelsbro den 7.-11. september 2016 "(N 55 40.485, E 12 35.220) Architecture of control" om moderne militære vagttårne som "synsmaskiner".
3. Bred Ymer - Knæhøj Karse og Rød front - 12 timers klassekamp i Hippieland
Christianshavns Beboerhus og Sofie Badet søger om 25.000 kr. til forskellige aktiviteter i Christianshavns Beboerhus den 17. september 2016, som giver et indblik i, hvordan strømninger fra ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen udmøntede sig på godt og ondt. Deltagerne vil få indsigt i historien om Beboerhuset, Sofie Badet og Christiania. Støtten fra lokaludvalget vil blive brugt til forplejning, honorarer, annoncering og tryk.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at begivenheden er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, identitetsstøttende og lokalkulturelt bevarende samt at den styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer, samler borgerne på tværs af sociale forskelle, skaber dialog om bydelen og styrker sammenhængen mellem de forskellige boligområder i bydelen. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter begivenheden.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge mente, at deltagelse i Golden Days-tema om 70'erne var en god ide for Beboerhuset og Sofiebadet, er en fin anledning til at fortælle Christianshavns nyere historie, og det både indeholdt noget for børn og voksne. Da vi normalt ikke støtter forplejning, nåede et flertal i gruppen frem til bevilling af et beløb på 22.500 kr. til
Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Beboerhus og Sofie Badet tilsagn om 22.500 kr. til "Bred Ymer - Knæhøj Karse og Rød front - 12 timers klassekamp i Hippieland": Forskellige aktiviteter i Christianshavns Beboerhus den 17. september 2016, som giver et indblik i, hvordan strømninger fra ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen udmøntede sig på godt.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 240.000 kr. til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret 108.882,50 kr. af rammen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret for yderligere 42.044,13 kr.
Videre proces
Sekretariatet meddeler ansøger lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling med ansøgningerne.
Beslutning
Asbjørn Kaasgaard deltog ikke i behandlingen af sag nr. 1 pga. inhabilitet.
Poul Cohrt og Kirsten V. Andersen deltog ikke i behandlingen af sag nr. 3 pga. inhabilitet.
- Kirsten V. Andersen stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget giver Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv tilsagn om 9.600 kr. til fem offentlige rundvisninger til lands og til søs på Christianshavn den 3. og 4. september 2016.
For stemte 13 lokaludvalgsmedlemmer.
Imod stemte 1 lokaludvalgsmedlem.
2 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Dermed havde lokaludvalget godkendt at give Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv tilsagn om 9.600 kr. til fem offentlige rundvisninger til lands og til søs på Christianshavn den 3. og 4. september 2016. - Lokaludvalget stemte om indstillingen om at give Foreningen Rumlig Orientering tilsagn om 14.544,13 kr. til en pop up-udstilling i Kulturtårnet på Knippelsbro den 7.-11. september 2016: "(N 55 40.485, E 12 35.220) Architecture of control" om moderne militære vagttårne som "synsmaskiner".
For stemte 9 lokaludvalgsmedlemmer.
Imod stemte 2 lokaludvalgsmedlemmer.
6 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Dermed havde lokaludvalget godkendt at give Foreningen Rumlig Orientering tilsagn om 14.544,13 kr. til en pop up-udstilling i Kulturtårnet på Knippelsbro den 7.-11. september 2016: "(N 55 40.485, E 12 35.220) Architecture of control" om moderne militære vagttårne som "synsmaskiner". - Tage Henningsen stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget give Christianshavns Beboerhus og Sofie Badet tilsagn om 10.000 kr. til "Bred Ymer - Knæhøj Karse og Rød front - 12 timers klassekamp i Hippieland":
For stemte 2 lokaludvalgsmedlemmer.
Imod stemte 7 lokaludvalgsmedlemmer.
6 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Dermed var ændringsforslaget ikke tiltrådt.
Lokaludvalget stemte om indstillingen om at give Christianshavns Beboerhus og Sofie Badet tilsagn om 22.500 kr. til "Bred Ymer - Knæhøj Karse og Rød front - 12 timers klassekamp i Hippieland", idet lokaludvalget ikke giver støtte til "forplejning", jf. ansøgerens budget.
For stemte 10 lokaludvalgsmedlemmer.
Imod stemte 1 lokaludvalgsmedlem.
4 lokaludvalgsmedlemmer undlad at stemme..
Dermed havde lokaludvalget godkendt at give Christianshavns Beboerhus og Sofie Badet tilsagn om 22.500 kr. til "Bred Ymer - Knæhøj Karse og Rød front - 12 timers klassekamp i Hippieland", idet lokaludvalget ikke giver støtte til "forplejning", jf. ansøgerens budget.