Mødedato: 31.08.2016, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Se alle bilag

Christianshavns Lokaludvalg skal tage orienteringerne fra lokaludvalgets arbejdsgrupper mv. til efterretning.


Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning - se bilaget.

Problemstilling

Flere arbejdsgrupper mv. har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilaget.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalgene tager de vedlagte referater fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning. Lokaludvalgsmedlemmerne har mulighed for at stille spørgsmål og forslag til arbejdsgrupperne mv.

Lokaludvalgets arbejdsgrupper:

Faste arbejdsgrupper jf. lokaludvalgets forretningsorden

Forretningsudvalget

Arbejdsgruppen om By, Trafik og Havn, inkl.

• Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv

• Alladin-gruppen (Prinsessegade, Burmeistergade, busslusen på Holmen)

• Arbejdsgruppen om Refshaleøen

• Arbejdsgruppen om Til Havns-projektet sammen med repræsentanter fra Indre By Lokaludvalg

• Visionsgruppen

Arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid Børn og Unge, inkl.

• Repræsentanter i følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden

• Repræsentant i brugergruppen for Hal C

• Repræsentanter i Tilsynet med Kultur Christianshavn-Islands Brygge

 

Arbejdsgruppen om Sociale forhold, Sundhed og Omsorg, inkl.

• Arbejdsgruppen om hjemløse og fattigdom

 

Andre faste arbejdsgrupper

Arbejdsgruppen om Miljø, inkl.

• repræsentation i bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

 

Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania, inkl.

• Task Force Pusher Street-gruppen

 

Info-gruppen og C-daggruppen

 

Ad hoc-arbejdsgrupper

Følgegruppen vedr. Papirøen

Styregruppen vedr. bydelsplanprocessen

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne mødes med jævne mellemrum.

Beslutning

Arbejdsgruppen om Miljø, inkl.repræsentation i bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

Kirsten V. Andersen oplyste, at Indre By Lokaludvalg har truffet en beslutning om driftsstøtteaftalen for det lokale miljøarbejde, der ikke harmonerer med Christianshavns Lokaludvalgs beslutning den 22. juni 2016. Det er nu op til formandskaberne for de to lokaludvalg at få enderne til at mødes.

Info-gruppen og C-daggruppen

Lotte Barfod opfordrede lokaludvalget til deltage i det praktiske arbejde på lokaludvalgets Christianshavnerdag den 10. september 2016.

Arbejdsgruppen om hjemløse og fattigdom

Jette Arendrup oplyste, at Kirkens Korshær vil købe Stanleys Gård og indrette den til hovedkvarter. Menighedsrådet for Christianskirken vil i stedet bruge kirketjenerboligen som kontor, mens Vor Frelsers Kirkes menighedsråd vil bygge et lille hus til kontor og medarbejderfaciliteter. Det vil kræve en lokalplan.

Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania

Poul Cohrt oplyste, at han og et par andre lokaludvalgsmedlemmer har haft møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om status på en partnerskabsaftale for Christiania. På mødet havde de givet udtryk for, at Refshalevej ikke er en del af Christiania og derfor ikke kan være løsningen på Christianias parkeringsproblem.

Følgegruppen vedr. Papirøen

Erling Ekegren oplyste, at den politiske behandling af et lokalplanforslag for Papirøen er blevet udskudt en måned, hvorfor følgegruppens møde med forvaltningen om lokalplanforslaget også er udskudt.

Task Force Pusher Street-gruppen

Poul Cohrt oplyste, at på gruppens seneste møde drøftede man parkeringspladser for Christiania og taxaers brug af Prinsessegade med politiet og forvaltningen. Politiet og forvaltningen vil undersøge muligheden for at sætte steler op i Prinsessegade mellem vejbanen og cykelstien.

 

Lokaludvalget tog orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.

Til top