Mødedato: 31.05.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Referat og godkendelse af dagsordenen

Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte referatet af det seneste lokaludvalgsmødet og godkende dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde.


Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter referatet af det ordinære lokaludvalgsmøde den 26. april 2017.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde.

Problemstilling

Lokaludvalget skal drøfte referatet af lokaludvalgsmødet den 26. april 2017.

Endvidere skal lokaludvalget godkende dagsordenen for det aktuelle møde.

Løsning

Referat

Referaterne drøftes. Eventuelle rettelser noteres.

Dagsorden

Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.

Økonomi

Intet.     

Videre proces

Intet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget havde ingen bemærkninger til referatet af det ordinære lokaludvalgsmøde den 26. april 2017.
  2. På forslag fra Tage Henningsen besluttede lokaludvalget at tage punkt 11 "Forslag om ændring i lokaludvalgets forretningsorden" af dagsordenen for det aktuelle møde, idet sekretariatet vil uddybe orienteringen til borgerne om "Åben spørgetid" på lokaludvalgets hjemmeside.
  3. Lokaludvalget godkendte at behandle en tillægsdagsorden med sagen "Status på Christianshavns Bydelsplan" i det aktuelle møde efter punkt 10 på dagsordenen.
  4. Lokaludvalget godkendte dagsordenen for det aktuelle møde med ovennævnte tilføjelser.
  5. I fortsættelse af behandlingen af dagsordenens punkt 2 "Referat og godkendelse af dagsordenen" godkendte lokaludvalget indstillingerne i følgende sager:
    15. Skoledistrikter 2018/19
    16. Borgerdialog om Dokøen
    17. Havnens Pris 2017
    18. Henvendelser til lokaludvalget, maj 2017
Til top