Mødedato: 31.05.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Meddelelser

Beslutning

Palmehaven
Thorben Nielsen oplyste, at der for tiden pågår en drøftelse på Christiania om Palmehavens fremtid efter at en jointfabrik på arealet er blevet ryddet af politiet. Drøftelsen drejer sig især om, hvorvidt christianshavnerne har en brugsret til arealet. En bygning på arealet bruges til aktiviteter for unge fra bydelen.

Poul Cohrt oplyste, at lokaludvalget vil skulle drøfte sagen i et senere lokaludvalgsmøde.

Jette Arendrup oplyste, at det er diffust, hvem der er ejer af arealet.

Rygter om cykelsti på Christianshavns Torv
Poul Cohrt nævnte, at nogle borgere havde set, at der blev foretaget opmålinger på Christianshavns Torv ved Dronningensgade, hvorfor der opstod et rygte om, at der skulle anlægges en cykelsti. Teknik- og Miljøborgmesteren har imidlertid svaret, at det intet har på sig. Lokaludvalget bad om se svaret.

Til top