Mødedato: 31.01.2024, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
B-sag: Byttemarked
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at være vært for et byttemarked-arrangement lørdag den 26. oktober 2024.
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg er vært for et Byttemarked-arrangement lørdag den 26. oktober 2024.
- at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 12.000 kr. af 2024-puljen til Byttemarked-arrangementet. Pengene tages af puljen til egne aktiviteter og projekter.
Problemstilling
Miljøgruppen foreslår, at lokaludvalget står for et Byttemarked-arrangement lørdag den 26. oktober 2024.
Løsning
Byttemarkedet den 26. oktober 2024 holdes i Salen i Beboerhuset. Folk tager ting med til markedet, som de vil give væk, og tager hvad de kan bruge af andres medbragte sager. Tingene, som man tager med, skal være i en fin stand. Det er gratis at deltage.
Økonomi
Det foreslås, at der afsættes 12.000 kr. til Bytte-marked-arrangementet. Der vil være udgifter til lokaleleje, annoncering og forplejning. Pengene tages af puljen til egne aktiviteter og projekter.
Videre proces
Miljøgruppen planlægger og afholder arrangementet.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at være vært for et Byttemarked-arrangement lørdag den 26. oktober 2024.
- Lokaludvalget afsatte en ramme på 12.000 kr. af 2024-puljen til Byttemarked-arrangementet. Pengene tages af puljen til egne aktiviteter og projekter.