Orientering fra arbejdsgrupperne mv.
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til
efterretning - se bilagene.
Problemstilling
Flere arbejdsgrupper mv. har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilagene.
Løsning
Faste arbejdsgrupper
• Byplan, Trafik og Havn
• Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
• Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg
• Miljøgruppen
• INFO/Event-gruppen
Ad hoc-grupper
• Ungdomstilbuddet Brobergsgade 10
• Følgegruppen vedr. Ørkenfortet
• Følgegruppen vedr. Torvegade
• Papirøen/Operaparken-gruppen
• Nyholm-gruppen
• Stormflodssikringsgruppen
• Lynetteholm-gruppen
• Bydelsplan-gruppen
• Arbejdsgruppen Refshaleøen
• Torvegruppen
Repræsentation i andre fora
• Hal C's brugergruppe
• Fonden Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
• Følgegruppen vedr. Lynetteholm
• Følgegruppen vedr. Refshaleøen
• By & Havns forum for lokaludvalg.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Arbejdsgrupperne mødes med jævne mellemrum.
Beslutning
Miljøgruppen
Kirsten V. Andersen orienterede om status på fugleflådeprojektet i Stadsgraven.
Kirsten V. Andersen oplyste, at en gruppe studerende, som er knyttet til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, er i gang med at undersøge luftforureningen fra kanalrundfarterne med fokus på de sundhedsfarlige partikler.
Lynetteholm-gruppen
Frode Neergaard oplyste, at der er igangsat to foranalyser. Den ene omhandler en forbindelse mellem Østerbro og Refshaleøen. Den anden omhandler en cykelring rundt om Inderhavnen, om hvilken arkitektfirmaet Den Tredje Natur har udarbejdet et forslag kaldet Kronløbsringen.
Lokaludvalget bad sekretariatet om at udarbejde et udkast til brev til kommunen med spørgsmål om sammenhængen mellem de to foranalyser.
Frode Neergaard oplyste, at Amager Øst Lokaludvalg klager over forringet mulighed for roere og fritidssejleres adgang til Inderhavnen. Amager Øst Lokaludvalg ønsker, at der etableres en vandvej mellem Margretheholm Havn og Inderhavnen, i lighed med hvad der er anført i Christianshavns bydelsplan.
Lokaludvalget bad om at få en sag på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 28. februar 2024 om støtte til Amager Øst Lokaludvalgs ønske.
Frode Neergaard oplyste, at der er en miljøkonsekvensvurdering for Østlig Ringvej på vej. Lynetteholm-gruppen og Refshaleøen-gruppen skal koordinere arbejdet om dette.
Frode Neergaard oplyste, at Lynetteholm-gruppen følger med i planerne for Biofos-anlægget.
Lokaludvalget tog orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.