Samarbejde med nabo-lokaludvalg
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter samarbejde med nabo-lokaludvalg med udgangspunkt i dels medlemsforslaget, der fremgår af afsnittet "Problemstilling", og dels bemærkningerne i løsningsafsnittet.
Problemstilling
Medlemsforslag fra Tage Henningsen:
"Christianshavns Lokaludvalg tager initiativ til et øget samarbejde med vore nabolokaludvalg.Samarbejdet kan starte med en fællesprotest mod det planlagte Formel-1 bil-løb.
Christianshavns Lokaludvalg med Jens Loft som koordinator har tidligere lavet fællesprotester mod forhøjelsen af Radisson hotellet på Amager.
Vi har også haft et godt samarbejde med Indre By Lokaludvalg om Vandkulturhuset.
Ved at flere lokaludvalg kommer med fælles - forslag, protester og indsigelser, får de mere vægt i Borgerrepræsentationen."
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter samarbejde med nabo-lokaludvalg, idet det bemærkes, at lokaludvalget jævnligt samarbejder med andre lokaludvalg om sager og temaer af fælles interesse. Det gælder fx visionen "KøbenHAVN for ALLE" og planerne om Formel 1-løb.
Dog skal man have med, at de forskellige lokaludvalg kan have forskellige tilgange og ønsker til sager, der går på tværs af lokaludvalgsområderne.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede samarbejde med nabo-lokaludvalg med udgangspunkt i dels medlemsforslaget, der fremgår af afsnittet "Problemstilling", og dels bemærkningerne i løsningsafsnittet.
- Lokaludvalget tog henstillingen i medlemsforslaget om at øge samarbejde med nabo-lokaludvalg til efterretning.