Mødedato: 31.01.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Høringssvar om kommende kommuneplantillæg om butiksstørrelser i detailhandelscentre

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar til Økonomiforvaltningen om et kommende kommuneplantillæg om butiksstørrelser i detailhandelscentre.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Økonomiforvaltningen om et kommende kommuneplantillæg om butiksstørrelser i detailhandelscentre, der fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen forbereder et kommuneplantillæg for butiksstørrelser for detailhandel til politisk behandling i april 2018, hvorefter et forslag skal i offentlig høring i 8 uger. Kommuneplantillægget har været i forudgående offentlighed i bl.a. Christianshavns Lokaludvalg.

Nu har forvaltningen bedt om bl.a. lokaludvalgets holdning til et udkast til indhold af kommuneplantillægget. Se bilaget. Svarfristen er den 18. februar 2018.

Formålet med det kommende kommuneplantillæg er at generelt ændre Kommuneplan 2015’s butiksstørrelser i bymidter og lokalcentre inden for Planlovens nye rammer, mens andre forhold i detailhandelsrammerne, herunder afgrænsning af eller det samlede mulige detailhandelsareal i de enkelte rammer, ikke forventes at blive ændret.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget sender samme høringssvar som det, lokaludvalget indsendte i forbindelse med den forudgående offentlighed:

"Butiksstørrelser i detailhandlen

Christianshavns Lokaludvalg har den 29. november 2017 drøftet sagen om forudgående offentlighed for et kommuneplantillæg, der skal implementere Planlovens nye bestemmelser for detailhandel i Kommuneplan 2015.

Vi vil anbefale mindre butikker beliggende decentralt, da det medfører mindre trafik, det er i gå-afstand, så borgere er uafhængige af privat og offentlig transport. Vi ser fremtiden med mere e-handel a la nemlig.com og flere mindre specialbutikker.

Derudover vil vi gøre opmærksom på, at der er behov for en dagligvarebutik inden for en rimelig afstand af beboelserne på Margretheholm og Refshaleøen.

Med venlig hilsen

Poul Cohrt,
formand"

 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Økonomiforvaltningen forbereder et kommuneplantillæg for butiksstørrelser for detailhandel til politisk behandling i april 2018, hvorefter et forslag skal i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Økonomiforvaltningen om et kommende kommuneplantillæg om butiksstørrelser i detailhandelscentre, der fremgår af løsningsafsnittet.

Til top