B-sag: Puljeansøgninger, oktober 2024
Indstilling
Indstilling om,
- At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til en borger på en ansøgning om 14.096 kr. af 2024-puljen til en dobbeltkoncert med Kaiser Pommes & Psychobilly Jazz 3 i Beboerhuset den 14. november 2024. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver en kunstner tilsagn om 5.000 kr. af 2024-puljen til to performances og to workshops i november 2024 i forbindelse med hendes soloudstilling Æstetisk Mareridt i Statens Værksteder for Kunst. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 30.000 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til en borger på en ansøgning om 11.300 kr. af 2024-puljen til en koncertaften i Beboerhuset den 21. november 2024 med Hands on Fire og Flydende Frekvens. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver SHOCK tilsagn om 3.250 kr. i form af en underskudsgaranti til en musikalsk oplevelse med Lust For Youth og Les Severe den 29. november 2024 i Beboerhuset. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 6.500 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Historiske Venner på en ansøgning om 6.945 kr. til afholdelse af et dialogbaseret historisk juleforedrag i Beboerhuset i november/december 2024. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 2.500 kr. af 2024-puljen til et arrangement den 16. november 2024 i Beboerhuset med koncerter og en tværfaglige improvisation. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 5.000 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Kofoeds Skole søger om 15.000 kr. af 2025-puljen til udgivelsen af det lokalhistoriske bogværk ”Flytningens år”, som vil blive udgivet i forbindelse med 50-året for Kofoeds Skoles flytning fra Christianshavn til Amager.
Afslaget begrundes med,
- at en støtte fra lokaludvalget indirekte vil gå til aktiviteter uden for lokaludvalgets område, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med lokaludvalgets retningslinjer for støtte
- at en støtte fra lokaludvalget indirekte vil gå til Kofoeds Skoles sociale arbejde, hvilket umiddelbart vurderet ikke er en aktivitet, som lokaludvalget har lov til at støtte.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget 8 puljeansøgninger.
En ansøgning er afvist administrativt, fordi den blev sendt ind for sent i forhold til ansøgningsfristen den 1. oktober.
Løsning
1. Dobbeltkoncert med Kaiser Pommes og Psychobilly Jazz 3 (2024-puljen)
En borger søger om 14.096 kr. af 2024-puljen til en dobbeltkoncert med Kaiser Pommes & Psychobilly Jazz 3 i Beboerhuset den 14. november 2024.
Kaiser Pommes & Psychobilly Jazz 3 arbejder begge i den avantgardistiske ende af jazzspektret, dog med stærke rødder i jazzens traditioner, som de ønsker at videreudvikle og give et nutidigt, eksplosivt og kærligt bud på.
Målgrupperne er lokale musiklyttere i København (og på Christianshavn), det etablerede jazzpublikum samt nye lyttere til jazz l kommer og musikmiljøet omkring de unge spirende musikere i Københavnsområdet. Ansøgeren forventer et publikumstal på 40 personer.
Udgiftsbudgettet er på 18.096 kr. Der egenfinansiering i form af en forventet entréindtægt på 4.000 kr. Entréen er 100 kr.
Støtten fra lokaludvalget skal anvendes til honorarstøtte, transport og annoncering.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter dobbeltkoncerten med en underskudsgaranti.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen anbefaler et afslag på ansøgningen om støtte begrundet med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
Indstilling
At lokaludvalget giver afslag til en borger på en ansøgning om 14.096 kr. af 2024-puljen til en dobbeltkoncert med Kaiser Pommes & Psychobilly Jazz 3 i Beboerhuset den 14. november 2024.
Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
2. Skifting: Performances og workshops (2024-puljen)
En kunstner søger om 30.000 kr. af 2024-puljen til to performances og to workshops i forbindelse med hendes soloudstilling Æstetisk Mareridt i Statens Værksteder for Kunst. De to performances foregår d. 4. og 17. november. De to workshops holdes den 9. og 14. november.
Udstillingen er en fejring af hundredåret for surrealismens fødsel i 1924. Der er fire masker, en stor skulptur og en video. Både de fysiske værker og de to performances er skabt ud fra kunstnerens drømme. Der er gratis adgang for alle borgere til både udstilling og performances. Der forventes, at 120 personer ser de to performances og at 300 personer ser udstillingen.
Temaet for de to workshops er surreale masker, der bygges af træpap og med limpistoler. Det er gratis og med tilmelding for op til 20 deltagere pr gang.
Der er egenfinansiering i form af arbejdstimer.
Udgiftsbudgettet er på 33.000 kr., hvis udgiften til egne arbejdstimer fraregnes. Støtten fra lokaludvalget skal anvendes til materialer til performance og workshop, leje af teknisk udstyr, forplejning, transport samt honorar.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteterne.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen anbefaler at støtte med 5.000 kr. Begrundelse for ikke at støtte ikke med det ansøgte beløb på 30.000 kr.: Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver en kunstner tilsagn om 5.000 kr. af 2024-puljen til to performances og to workshops i november 2024 i forbindelse med hendes soloudstilling Æstetisk Mareridt i Statens Værksteder for Kunst. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 30.000 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
3. Hands on Fire og Flydende Frekvens (2024-puljen)
En borger søger om 11.300 kr. af 2024-puljen til en koncertaften i Beboerhuset den 21. november 2024.
Hands on Fire + Flydende Frekvens” er en kulturaktivitet, der skal fremhæve Christianshavn som en kreativ visionær bydel, hvor alternativ kunst om ungdom og diversitet har en central og historisk plads. Der bliver præsenteret 2-3 musikalske kunstprojekter bestående af unge fra den københavnske alternative musikscene.
Musikken i de forskellige projekter har det til fælles, at det er en blanding af improviseret og komponeret musik, som kombinerer reciteret poesi og instrumental musik. Derudover kredser de om med poetiske og politiske temaer som frigørelse og diversitet og afspejler dermed den verden og samfund de er opstået ud af og det at være ung i dag.
Hands on Fire er et stort ensemble bestående af 9+ musikere, som gennem en mosaik af improvisation og komposition arbejder med temaer som bevægelse, tåge og anti-imperialisme.
Flydende Frekvens er et musikalsk og poetisk kunstnerkollektiv, som i sin grundform består af 3 medlemmer. I et sprudlende virvar af spoken word, free jazz og pop-melankoli skaber de musik om bl.a. krop, køn, klima og krig.
Udgiftsbudgettet er på 14.300 kr. Der egenfinansiering i form af en forventet entréindtægt på 3.000 kr. Entreen er 50 kr.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til lydtekniker, forplejning til kunstnere/artister, transport af gear og kunstnerhonorar.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter koncertaftenen med en underskudsgaranti.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen anbefaler et afslag på ansøgningen om støtte begrundet med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til en borger på en ansøgning om 11.300 kr. af 2024-puljen til en koncertaften i Beboerhuset den 21. november 2024 med Hands on Fire og Flydende Frekvens. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
4. Lust For Youth x Les Severe (2024-puljen)
SHOCK søger om 6.500 kr. til en spændende, udfordrende og banebrydende musikalsk oplevelse med Lust For Youth og Les Severe fra Gøteborg den 29. november 2024 i Beboerhuset.
Musikgenren er elektronisk og guitarpræget, postpunket og eksperimentende. Aktiviteten vil skabe dialog om den dansk-svenske forbindelse, om kvaliteten i svensk og dansk kulturliv, med særlig fokus på den musikalske del af kunst og kulturlivet.
Udgiftsbudgettet er på 20.500 kr. Der er egenfinansiering i form af frivillig arbejdskraft og i form af en forventet entréindtægt på 12.000 kr. Entreen er 120 kr.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til lydtekniker og kunstnerhonorar.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter koncertaftenen med en underskudsgaranti.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen anbefaler at støtte med 3.250 kr. i form af en underskudsgaranti. Begrundelse for ikke at støtte ikke med det ansøgte beløb på 6.500 kr.: Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver SHOCK tilsagn om 3.250 kr. i form af en underskudsgaranti til en musikalsk oplevelse med Lust For Youth og Les Severe den 29. november 2024 i Beboerhuset. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 6.500 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
5. Jul gennem tiden (2024-puljen)
Historiske Venner søger om 6.945 kr. til afholdelse af et dialogbaseret historisk juleforedrag i Beboerhuset i november/december 2024.
Det dialogbaserede foredrag vil handle om, hvordan julen og dens traditioner er blevet formet fra vikingetiden og frem til i dag. En uddannet historiker tager tilhørerne med på en sanselig tidsrejse i Danmarks kulturarv, der bl.a. byder på filmklip, billeder, musik, fællessang, leg, artefakter og en lille ”historisk” julespise.
Foredraget har en varighed af ca. 1,5 timer (inkl. pause), og undervejs og efterfølgende er der god tid til tale om tilhørernes erindringer. Erindringerne inddrages og er med til at give en større forståelse for historien og gøre det nærværende for den enkelte.
Der forventes ca. 40-50 deltagere. Der tages ikke entré. Udgiftsbudgettet er på 10.645 kr. Der er egenfinansiering i form af frivillig arbejdstimer mv.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til honorar til foredragsholder, indkøb af lille historisk julespise, lån af historiske artefakter og annoncering.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen anbefaler et afslag på ansøgningen om støtte begrundet med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Historiske Venner på en ansøgning om 6.945 kr. til afholdelse af et dialogbaseret historisk juleforedrag i Beboerhuset i november/december 2024.
Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
6. Cinema Session (2024-puljen)
En borger søger om 5.000 kr. af 2024-puljen til et arrangement den 16. november 2024 i Beboerhuset med koncerter og en tværfaglige improvisation.
Til improvisationssessionen rækker deltagerne blot hånden op og bliver tilfældigt fordelt. Hver gruppe optræder i højst 10 minutter. Til sessionen kommer saxofonisten Laura Rocchegiani med hendes uudgivne solo 'SHY' og to rutinerede improvisationsmusikere, Asger Thomsen på kontrabas og PJ Fossum på klaver.
Hensigten er at skabe forbindelser mellem forskellige kunstarter gennem improvisation. Følgende delaktiviteter indgår: Musikere, dansere, kunstnere, improvisatorer med forskellige baggrunde.
Udgiftsbudgettet er på 7.000 kr. Der regnes med en entréindtægt på 500 kr., idet ansøgeren normalt beder om bidrag fra deltagerne på mellem 20 kr. og 50 kr.
Aktiviteten udføres på frivillig basis af de organiserende musikere, der stiller deres tekniske færdigheder, musikinstrumenter og sympati for at skabe en behagelig og sjov atmosfære til rådighed.
Støtten fra lokaludvalget skal bruges til honorar til musikere og tekniker samt til forplejning.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen anbefaler at støtte med 2.500 kr. i form af en underskudsgaranti. Begrundelse for ikke at støtte ikke med det ansøgte beløb på 5.000 kr.: Lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 2.500 kr. af 2024-puljen til et arrangement den 16. november 2024 i Beboerhuset med koncerter og en tværfaglige improvisation. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 5.000 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
7. Flytningens år (2025-puljen)
Kofoeds Skole søger om 15.000 kr. af 2025-puljen til udgivelsen af det lokalhistoriske bogværk ”Flytningens år”, som vil blive udgivet i forbindelse med 50-året for Kofoeds Skoles flytning fra Christianshavn til Amager. Ansøger har ligeledes søgt Amager Øst Lokaludvalg om 15.000 kr.
Kofoeds Skole er et socialt tilbud, som den 14. januar 1975 flyttede fra Dronningensgade på Christianshavn til Holmbladsgade på Amager. Den flytning gik ikke stille af sig og indeholder bl.a. fortællingen om et politisk spil og en mulig rigsretssag. Forstander på Kofoeds Skole Robert Olsen har researchet og dokumenteret de dramatiske diskussioner vedrørende flytningen. Christianshavns og Amager Øst’s lokalhistorie – blandt andet ved at gennemgå, hvordan politikerne forholdt sig til lokalområdet og arbejdet med mennesker i udsatte positioner.
Flytningens År vil blive udgivet i 2-300 eksemplarer gennem Byens Forlag. Bogen vil blive solgt for ca. 200-250 kr. og overskuddet af salget vil gå til Kofoeds Skoles arbejde for mennesker i udsatte positioner. Flygtningens År vil desuden blive givet til interessenter og bidragydere.
Forstander Robert Olsen vil ved en bevilling forpligte sig til at holde oplæg i lokalområdet, bl.a. for Lokalhistorisk forening på Sundby og Christianshavn, historieklubben på Amager, på Kofoeds Skole og for naboer til Kofoeds Skole. Ved et oplæg på Kofoeds Skole vil kunne rumme op til 100 deltagere i Kofoeds Skoles Scherfigsal og op til 350 deltagere i Multihallen. Det vil være gratis at deltage.
Udgiftsbudgettet er på 30.000 kr. Der er egenfinansiering i form af aflønning af forfatteren og i form af udgifter til en bogreception.
Lokaludvalgets støtte skal bruges til at udgive bogen.
Sekretariatets bemærkninger
Lokaludvalgets støtte til aktiviteter er en underskudsgaranti. Derfor vil et eventuelt overskud fra bogsalget skulle modregnes i den eventuelle støtte fra lokaludvalget til bogprojektet.
At overskuddet fra bogsalget skulle gå til Kofoeds Skoles arbejde for mennesker i udsatte positioner, er sympatisk, men det vil reelt betyde, at en eventuel støtte fra lokaludvalget som udgangspunkt vil gå til aktiviteter uden for lokaludvalgets område, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med lokaludvalgets retningslinjer for støtte. Dertil kommer, at en støtte til Kofoeds Skoles sociale arbejde umiddelbart vurderet ikke vil være en aktivitet, som lokaludvalget har lov til at støtte.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen anbefaler et afslag på ansøgningen om støtte begrundet med,
-
at en støtte fra lokaludvalget indirekte vil gå til aktiviteter uden for lokaludvalgets område, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med lokaludvalgets retningslinjer for støtte
-
at en støtte fra lokaludvalget indirekte vil gå til Kofoeds Skoles sociale arbejde, hvilket umiddelbart vurderet ikke er en aktivitet, som lokaludvalget har lov til at støtte.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Kofoeds Skole søger om 15.000 kr. af 2025-puljen til udgivelsen af det lokalhistoriske bogværk ”Flytningens år”, som vil blive udgivet i forbindelse med 50-året for Kofoeds Skoles flytning fra Christianshavn til Amager.
Afslaget begrundes med,
- at en støtte fra lokaludvalget indirekte vil gå til aktiviteter uden for lokaludvalgets område, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med lokaludvalgets retningslinjer for støtte
-
at en støtte fra lokaludvalget indirekte vil gå til Kofoeds Skoles sociale arbejde, hvilket umiddelbart vurderet ikke er en aktivitet, som lokaludvalget har lov til at støtte.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 194.365 kr. af lokaludvalgets 2024-pulje. Foreløbig har lokaludvalget disponeret for 165.284 kr. af rammen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret yderligere 10.750 kr. af rammen.
Lokaludvalget har endnu ingen ramme for puljeansøgninger i 2025. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der ikke være disponeret yderligere af 2025-puljen.
Der er disponeret for 5.000 kr. af 2025-puljen, fordi en ansøger, som skulle aflevere regnskab og evaluering i 2024, har fået udsættelse til den 1. februar 2025.
Videre proces
Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger på en ansøgning om 14.096 kr. af 2024-puljen til en dobbeltkoncert med Kaiser Pommes & Psychobilly Jazz 3 i Beboerhuset den 14. november 2024. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en kunstner tilsagn om 5.000 kr. af 2024-puljen til to performances og to workshops i november 2024 i forbindelse med hendes soloudstilling Æstetisk Mareridt i Statens Værksteder for Kunst. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 30.000 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger på en ansøgning om 11.300 kr. af 2024-puljen til en koncertaften i Beboerhuset den 21. november 2024 med Hands on Fire og Flydende Frekvens. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give SHOCK tilsagn om 3.250 kr. i form af en underskudsgaranti til en musikalsk oplevelse med Lust For Youth og Les Severe den 29. november 2024 i Beboerhuset. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 6.500 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Historiske Venner på en ansøgning om 6.945 kr. til afholdelse af et dialogbaseret historisk juleforedrag i Beboerhuset i november/december 2024. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine puljemidler til andre aktiviteter.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en borger tilsagn om 2.500 kr. af 2024-puljen til et arrangement den 16. november 2024 i Beboerhuset med koncerter og en tværfaglige improvisation. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 5.000 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af midlerne.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Kofoeds Skole om 15.000 kr. af 2025-puljen til udgivelsen af det lokalhistoriske bogværk ”Flytningens år”, som vil blive udgivet i forbindelse med 50-året for Kofoeds Skoles flytning fra Christianshavn til Amager. Afslaget begrundes med,
- at en støtte fra lokaludvalget indirekte vil gå til aktiviteter uden for lokaludvalgets område, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med lokaludvalgets retningslinjer for støtte
- at en støtte fra lokaludvalget indirekte vil gå til Kofoeds Skoles sociale arbejde, hvilket umiddelbart vurderet ikke er en aktivitet, som lokaludvalget har lov til at støtte.