Mødedato: 30.10.2013, kl. 18:30
Mødested: Hal C, Arsenalvej 6
Reklamebærende byudstyr og buslæskærme - høringssvar
Se alle bilag
Til top
Christianshavns Lokaludvalg skal vedtage et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen om udkast til funktionskrav til reklamebærende byudstyr og buslæskærme, samt om ønsker til opstilling af buslæskærme ved eksisterende busstoppesteder, der ikke har buslæskærm i dag.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter ønsker til opstilling af buslæskærme ved eksisterende busstoppesteder, der ikke har buslæskærm i dag.
- at Christianshavns Lkaludvalg drøfter funktionskrav til reklamebærende byudstyr og buslæskærme.
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger formanden til at sende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen om udkast til funktionskrav til reklamebærende byudstyr og buslæskærme, samt ønsker til opstilling af buslæskærme ved eksisterende busstoppesteder, der ikke har buslæskærm i dag.
Høringssvaret baseres på de synspunkter der måtte fremkomme under lokaludvalgets døftelse. Det baseres endvidere på nedenstående bemærkninger fra Arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen og på synspunkterne om sagen, som måtte fremkomme på Christianshavnermødet den 6. november 2013.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt lokaludvalgene i kommunen om høringssvar om udkast til funktionskrav til reklamebærende byudstyr og buslæskærme, der snart skal i udbud. Kommunen har desuden bedt om ønsker til opstilling af buslæskærme ved eksisterende busstoppesteder, der ikke har buslæskærm i dag. Svarfristen er den 26. november 2013. Sekretariatet har fået udsat udsat svarfristen for Christianshavns Lokaludvalg til den 28. november 2013, i fald der måtte være ønske om at behandle sagen i lokaludvalgsmødet den 27. november 2013.
Forvaltningens udgangspunkt er, at så mange af byudstyrselementerne ved stoppestederne som muligt skal være integreret i selve buslæskærmene. Herunder er det et ønske, at stoppestedsstanderen integreres i buslæskærmene ved de stoppesteder, hvor der fremadrettet skal være buslæskærme. Ved stoppesteder, hvor der fremadrettet ikke skal være buslæskærme, skal der være fritstående stoppestedsstandere.
Derudover arbejder forvaltningen hen imod, at en stor andel af buslæskærmene – og på sigt muligvis alle buslæskærme – udstyres med digitale trafikinformationsskærme med trafikinformationer rettet hovedsageligt mod buspassagerer. Trafikinformationsskærmene skal være i stand til at vise relevante realtidstrafikinformationer og eventuelt afgangstavler, bykort mm.
Ydermere foreslår forvaltningen, at man introducerer en helt ny type byudstyr, nemlig 50 fritstående digitale informationsstandere med en kombination af kommunal annoncering og reklamer. Endelig foreslår forvaltningen opsætning af 57 nye bysøjler til fri plakatering, således at det samlede antal bysøjler til fri plakatering øges til 80.

Løsning
Arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen har drøftet sagen på mail. Følgende synspunkter er fremkommet:
Ønsker til placering af læskærme
- På Prinsessegade på begge sider af gaden lige før Refshalevej. Der står ofte nogle og fryser.
- På Prinsessegade på begge sider af gaden mellem Torvegade og Sankt Annæ Gade.
- Vi kender ikke de kommende busruter og busstoppesteder ved Margretheholm, men der kommer sikkert også til at blive brug for læ.
- Det er væsentligt med ensartet design.
- I Torvegade gør pladsmæssige og trafikale hensyn sig gældende
- Den æstetiske udformning af læskærmene bliver en udfordring - især når vi kender de to ved Torvegade.
- Byudstyr og læskræme må ikke skabe forhindringer for handicappede, barnevogne m.fl. på fortov. Kan være et problem i Prinsessegade.
- Skiltningen af busstop bør tydeliggøres for turister og gæster. Det er flere steder svært at se på afstand.
- Renholdelsen omkring busstoppene bør fremhæves. Enten bedre lukkede stativer som fugle og fulderikker ikke så let kan tømme eller også skal de tømmes oftere. Det kan gøres mere lækkert at tage bussen
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter sagen.
Formanden foreslår endvidere, at han bemyndiges til at sende høringssvaret. Høringssvaret baseres på de synspunkter, der måtte fremkomme under døftelsen, samt på ovenstående bemærkninger fra Arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen og på synspunkterne om sagen, som måtte fremkomme på Christianshavnermødet den 6. november 2013.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Lokaludvalget drøfter sagen med borgerne på Christianshavnermødet den 6. november 2013.
Formanden sender et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen, baseret på lokaludvalgets drøftelse og på ovenstående bemærkninger fra Arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen og på synspunkterne om sagen, som måtte fremkomme på Christianshavnermødet den 6. november 2013.
Forvaltningen oplyser, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling ti sagen d. 2. december 2013, mens Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tager stilling til den i starten af 2014. Selve udbudsmaterialet udsendes i slutningen af februar 2014 og en ny aftale for reklamebærende byudstyr forventes at træde i kraft i juli 2014.

Beslutning
- Lokaludvalget drøftede ønsker til opstilling af buslæskærme ved eksisterende busstoppesteder, der ikke har buslæskærm i dag.
- Lokaludvalget drøftede funktionskrav til reklamebærende byudstyr og buslæskærme.
- Lokaludvalget bemyndigede formanden til at sende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen om udkast til funktionskrav til reklamebærende byudstyr og buslæskærme, samt ønsker til opstilling af buslæskærme ved eksisterende busstoppesteder, der ikke har buslæskærm i dag.
Høringssvaret baseres på bemærkningerne fra Arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen, der fremgår af løsningsafsnittet, og på synspunkterne om sagen, som måtte fremkomme på Christianshavnermødet den 6. november 2013. Endvidere besluttede lokaludvalget, at følgende skal nævnes i høringssvaret:
- Det skal sikres, at renholdelsesstandarden omkring busstoppestederne ikke forringes som følge af en udlicitering af byudstyr og buslæskærme. Københavns Kommune skal renholde for licitionsvinderens regning, hvis standarden ikke er i orden.
- Lokaludvalget ønsker buslæskærme og informationsstandere placeret ved de to busstoppesteder på Christianshavns Torv, da de er knudepunkter i den offentlige trafik. Forvaltningen bedes redegøre for, hvordan læskærmene og informationsstanderne fysisk kan placeres på Christianshavns Torv.