Christianshavnermødet i december

Formanden indstiller,

1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at "Lokaldemokrati" er temaet for Christianshavnermødet den 4. december 2013. 
2. at Christianshavns Lokaludvalg nedsætter en midlertidig gruppe, der sammen med Sekretariatet opsøger foreninger med henblik på at invitere dem til Christianshavnermødet den 4. december.
3. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger en tovholder, der i samarbejde med sekretariatet organiserer gruppens arbejde og sørger for at udarbejde informationsmateriale til det opsøgende arbejde. Lokaludvalgsmedlemmerne opfordres derudover til at gøre deres netværk opmærksom på Christianshavnermødet den 4. december.

Det lokale demokrati er for øjeblikket til debat på Christianshavn:

• Christianshavns Lokalråd har det seneste år haft en debat om lokaldemokrati. 
• På Christianshavnerdagen 2013 deltog repræsentanter fra Borgerrepræsentationens partier Venstre, Enhedslisten og Socialdemokraterne i en paneldebat med overskriften ”Demokrati - Borgerinddragelse/Borgerindflydelse?” 
• På Christianshavns Lokaludvalgs valgmøde den 2. oktober 2013 var lokaldemokrati blandt emnerne, der blev drøftet med kandidaterne til Borgerrepræsentationen.
• Lokaludvalget har taget tilløb til en evaluering af sit virke. 
• Den 6. marts 2014 skal der på et opstillingsmøde vælges et nyt lokaludvalg. Valget foretages af repræsentanter fra foreninger med virke på Christianshavn.

Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget samler op på debatten om lokaldemokrati med en drøftelse på Christianshavnermødet den 4. december 2013 med borgerne om mål og midler for det lokale demokrati på Christianshavn indenfor de givne rammer. Drøftelsen kan tage udgangspunkt i nedenstående.

”Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet”
I rapporten ”Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet” fra september 2013 har Økonomi- og Indenrigsministeriet en række anbefalinger til, hvordan kommunalpolitikere og borgere kan styrke og udvikle det lokale demokrati. Man har bl.a. disse anbefalinger:

1. Mød borgerne som aktive medborgere. De kommunale politikere og embedsmænd skal møde borgerne som aktive medborgere, der gerne vil bidrage. Hvis politikere og embedsmænd alene som myndighed møder borgere som forbrugere, vil borgere også begynde at betragte sig selv alene som forbrugere. Retorikken om borgerens rolle er meget vigtig. 

2. Skab gode rammer for det frivillige arbejde. De kommunale politikere og embedsmænd skal skabe gode rammer for det frivillige arbejde. På den ene side skal kommunen understøtte og facilitere de frivillige kræfter. På den anden side skal kommunen ikke stramme tøjlerne for stramt, da der skal være plads til de frivillige kræfters innovative ideer. Endelig er det vigtigt, at de frivillige borgeres indsats betragtes som en bonus, der ikke indgår i kommunens økonomiske regnestykke. 

3. Anerkend de nære lokalsamfunds identitet og engagement. Den igangværende omstilling af velfærdssamfundet medfører mange svære prioriteringer, der rammer de nære lokalsamfund. I disse situationer er det vigtigt, at kommunalpolitikerne har øje for lokalsamfundets selvforståelse. Hvis kommunalpolitikerne i dialog med borgerne kan lykkes med at finde nye løsninger, kan de herigennem skabe forståelse for deres beslutninger. 

4. Invester i foreningslivet. Kommunalpolitikere skal prioritere det lokale foreningsliv. Et aktivt foreningsliv er en gevinst for det lokale demokrati. Borgere, der er og har været aktive i de lokale foreninger for børn og unge, er også engagerede i samfundet og lokaldemokratiet. En investering i foreningslivet er lig med en investering i engagerede medborgere og i lokaldemokratiet. 

5. Afsæt tid til at udvikle politik med borgerne. De kommunale politikere skal bruge mindre tid på papirbunkerne på rådhuset og prioritere tid til at udvikle politik sammen med borgerne. Den gode løsning findes ikke på rådhuset. De mest optimale og bæredygtige beslutninger hviler på tæt og åben dialog, inden kommunalbestyrelsen træffer sine beslutninger. Alene på den måde kan forståelse mellem borgere og politikere synkroniseres og være fundament for en fremtidig udvikling. 

6. Overvej 5 trin i udviklingen af en god model for dialog: 1) Indtænk borgerinddragelse fra starten, og overvej hvordan og hvorfor borgerne skal bidrage. 2) Skab åbenhed og gennemsigtighed i processen og meld klart ud, hvordan borgernes bidrag vil indgå i beslutningsprocessen. 3) Læg ærligt tal og fakta på bordet. 4) Lyt til borgerne og vær parat til at justere beslutningen undervejs. 5) Tydeliggør hvorfor den politiske beslutning blev, som den gjorde, og tag ansvar herfor. 

7. Tag de unge alvorligt. De unge vil tages alvorligt og opleve demokratiet som den ”ældre generation”. Formaliteten omkring valghandlingen skal bevares, og valghandlingen skal ikke tivoliseres til ære for de unge. I inddragelsen af de unge skal kommunalpolitikerne være parate til at lytte og tage de unges input alvorligt. 

8. Tilpas ungeinddragelsen til de lokale forhold. Det er centralt, at ungeinddragelsen tilpasses de lokale forhold – f.eks. forhold vedrørende uddannelsesmuligheder, foreningsliv og elevrådsarbejde. Uafhængigt at hvilken model der gøres brug af, er det afgørende, at de unge oplever, at det nytter at engagere sig, og at deres deltagelse har konsekvenser. 

9. Mød de unge, hvor de er. Det kan være en udfordring at finde unge, der vil deltage i ungdomsråd eller ungeudvalg. Derfor bør der så vidt muligt tages udgangspunkt i de eksisterende strukturer – folkeskolen og foreningslivet – da det bidrager til en bredere deltagelse blandt de unge. 

10. Træn de unge i demokrati. Demokrati er en måde at tænke på og være på over for sine omgivelser, som ikke kan læres ved at tage en multiple choice-test. Dannelsen af de unge til demokrati er et langt sejt træk og skal ske i alle hjørner af samfundet: I hjemmet, i skolen, i sportsklubben, i kommunen og i selskab med vennerne. Det er en samfundsopgave for alle. 

11. Styrk samarbejdet med organisationer, der repræsenterer unge nydanskere. Samarbejdet skal foruden integrationsråd og tilsvarende institutioner udvides til at omfatte andre relevante organisationer og fora, der repræsenterer nydanskere. Hermed sikres der en bred repræsentation af nydanskerne. 

12. Udarbejd skriftligt materiale om valg målrettet nydanskere. Der skal tages initiativ til at udarbejde – i dialog med relevante repræsentanter og organisationer – orienterende materiale om valg målrettet nydanskere.

Med udgangspunkt i ovenstående anbefalinger forslås det, at borgere, foreninger og andre interesserede inviteres til Christianshavnermødet for at drøfte:

• Hvordan de lokale demokratiske kræfter kan medvirke til, at anbefalingerne bliver virkeliggjort i Københavns Kommune for Christianshavns vedkommende.
• Hvordan christianshavnerne tilbyder sig som aktive medborgere i Københavns Kommune?
• Hvilken identitet, engagement og selvforståelse christianshavnerne har?
• Hvordan de lokaldemokratiske kræfter på Christianshavn favner synspunkterne, som de unge, nydanskerne, tilflytterne og de, som ikke tager del i det lokaldemokratiske liv, måtte have? 
• Hvordan christianshavnerne skal tage del i den kommunale beslutningsproces?
• Hvordan de lokaldemokratiske kræfter på Christianshavn skaber de resultater, som christianshavnerne måtte ønske?

Program for Christianshavnermødet
Det foreslås, at indholdet på Christianshavnermødet den 4. december bliver et oplæg af en ekstern oplægsholder og derefter netværk og arbejde i workshopgrupper samt en afsluttende opsamling på tværs af workshopgrupperne. Oplægget skal omhandle og give eksempler på lokal indflydelse i forskellige lokale projekter og give input til, hvordan man som interesseret, kan deltage i bydelens udvikling. Workshopgrupperne er tematisk opdelte og tager udgangspunkt i allerede eksisterende arbejdsgrupper i Lokaludvalget.

Kl. 19.30-19.55
Oplæg om lokal indflydelse i lokale projekter
 
Kl. 20.00-20.10
Præsentation af repræsenterede workshopgrupper (tematisk opdeling) og introduktion til gruppearbejde.

Kl. 20.10-20.30
Workshop runde 1
Runden kan tage udgangspunkt i spørgsmålene: Hvilke potentialer rummer bydelen?

Kl. 20.30-20.40
Pause med kaffe/te/kage/frugt

Kl. 20.40-21.00
Workshop runde 2
Runden kan tage udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan samarbejder vi og skaber stærke netværk på Christianshavn og styrker det lokale demokrati?

Kl. 21.00-21.10
Opsamling og kort orientering om lokaludvalgets opstillingsmøde

Kl. 21.10-21.30
Aktuelle sager, bl.a. nyt om projektet for Christianshavns Torv.

1. Lokaludvalget godkendte at "Status for projekt for Christianshavns Torv" er temaet for første halvdel af Christianshavnermødet 4. december 2013.
2. Lokaludvalget godkendte, at "Lokaldemokrati" er temaet for anden halvdel af Christianshavnermødet den 4. december 2013. 
3. Lokaludvalget godkendte, at Erling Ekegren og Jane Lytthans i samarbejde med sekretariatet tilrettelægger Christianshavnermødet den 4. december 2013 på følgende grundlag: I første halvdel af mødet vil Torvegruppen og Teknik- og Miljøforvaltningen præsentere torve-projektet og der vil være mulighed for borgerne for at kommentere på det. I anden halvdel af mødet drøfter lokaludvalget med borgerne, hvordan christianshavnerne får indflydelse.