Mødedato: 30.09.2020, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Status på stormflodssikring af Christianshavns metrostation
Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte Metroselskabets oplysning om, at stormflodssikring af bl.a Christianshavn metrostation, er sat på hold på ubestemt tid, fordi Metroselskabet søger at bidrage til at oprette en fælles ydre sikring af byen.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter Metroselskabets oplysning om, at stormflodssikring af bl.a Christianshavn metrostation, er sat på hold på ubestemt tid, fordi Metroselskabet søger at bidrage til at oprette en fælles ydre sikring af byen, dvs. Lynetteholm-projektet.
Problemstilling
Den 17. september 2020 oplyste Metroselskabet, at stormflodssikring af metrolinjerne M1M2, herunder Christianshavn metrostation, er sat på hold på ubestemt tid.
Det blev desuden oplyst, at i 2019 har selskabets bestyrelse besluttet, at Metroselskabet søger at bidrage til at oprette en fælles ydre sikring af byen. Derfor er der ikke nogle konkrete planer for etablering af den lokale sikring på Christianshavn pt.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter Metroselskabets oplysninger i lyset af,
- at Lynetteholm-projektet, som Metroselskabet hentyder til, har en lang tidshorisont
- at Lynetteholm-projektet kun er i en indledende fase og at der fortsat er så mange ubekendte i projektet, at man kan være i tvivl om, hvorvidt det gennemføres.
- at Christianshavns metrostation har været ramt af skybrud og styrtregn.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.
Lokaludvalgets følgegruppe vedr. Lynetteholmen oplyser, at VVM-redegørelsen for Lynetteholm-projektet sendes i høring d. 16. november 2020 med svarfrist den 11. januar 2021.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede Metroselskabets oplysning om, at stormflodssikring af bl.a Christianshavn metrostation, er sat på hold på ubestemt tid, fordi Metroselskabet søger at bidrage til at oprette en fælles ydre sikring af byen, dvs. Lynetteholm-projektet. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- VVM-høringen om Lynetteholm-projektet starter den 16. november 2020 og slutter den 11. januar 2021.
- Metroselskabets svar er utilstrækkelig.
- Der vil gå mange år, før stormflodssikringen med Lynetteholm er på plads.
- Problemet med oversvømmelse af metrostationen løses ikke med Metroselskabets svar.
- Metroselskabet tager ikke højde for styrtregn.
- Lokaludvalget bemyndigede formanden til at bede Metroselskabet om et uddybende svar., jf. ovenstående bemærkninger og bemærkningerne i løsningsafsnittet.