Høringssvar om tilpasning af lokaludvalg
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Borgerrepræsentationens sekretariat om tilpasning af lokaludvalg, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Efter behandling i Gruppeformandskredsen er Økonomiforvaltningens oplæg om hovedpointer og -idéer til tilpasninger af lokaludvalg sendt i høring i lokaludvalgene med svarfrist den 30. september 2020. Se bilagene, idet bilag 1 er forvaltningens oplæg til, hvad der bør arbejdes videre med, mens bilag 4 indeholder dels et overblik over en række data om lokaludvalgenes arbejde og dels en række yderligere ideer og forslag til tilpasninger af lokaludvalgene, som Økonomiforvaltningen har valgt ikke at arbejde videre med.
Lokaludvalget har drøftet tilpasning af lokaludvalg i sine møder den 24. juni og 26. august 2020.
I mødet den 26. august 2020 besluttede lokaludvalget at gennemføre en borgerpanelundersøgelse om lokaludvalget.
Løsning
Borgerpanelundersøgelse
Borgerpanelundersøgelsen om lokaludvalget foregik i perioden 24.-27. september 2020. I bilaget ses en rapport med resultaterne af undersøgelsen samt en opsamling på resultaterne (bilaget eftersendes).
Forslag til høringssvar
"Her er Christianshavns Lokaludvalgs bemærkninger til sagen om tilpasning af lokaludvalg. Bemærkningerne er baseret på drøftelserne af sagen i lokaludvalgets møder den 24. juni, 26. august og 30. september 2020, samt på resultaterne af en borgerpanelundersøgelse om lokaludvalget, som vi gennemførte den 24.-27. september 2020.
Lokaludvalgenes rolle
Vi mener, at lokaludvalgenes vigtigste rolle er at være bindeled mellem befolkningen i bydelene og politikere og forvaltningerne på rådhuset.
Lokaludvalgene skal således fortsat have en rådgivende funktion i forhold til forvaltningerne og til politikerne. Vi oplever dog, at den rådgivende rolle i forhold til politikerne ikke fylder meget, hvorfor vi efterlyser en mere direkte sammenhæng mellem bydelen og lokaludvalget på den ene side og og det politiske liv samt de politiske processer på rådhuset på den anden side.
Det vigtigste for os er således, at lokaludvalgene er dem, forvaltningerne og politikerne går til, hvis de vil noget af betydning for bydelene - stort som småt.
Det er vores oplevelse, at borgerne i stigende grad ser lokaludvalgene som dem, man går til, hvis man har et lokalt problem eller forslag, som "nogen" skal tage stilling til. Borgerne benytter også lokaludvalgene, hvis de er løbet sur i det kommunale system.
At være dem, borgerne går til, er en vigtig funktion for lokaludvalgene, som dels kan se på problemet eller forslaget med bydelens øjne og dels har tilstrækkelig legitimitet til at få fremmet løsninger i det kommunale system - eller i det mindste få tilvejebragt svar om, at der enten ingen løsning er eller at der er en løsning, men at det er ikke den løsning, borgeren ønsker.
Tidlig inddragelse
Lokaludvalgenes rolle som bindeleddet mellem rådhuset og befolkningerne i bydelene og som "bydelskonsulenter" for rådhuset indebærer, at lokaludvalgene skal inddages så tidligt som muligt, når forvaltningerne og politikerne vil noget af betydning lokalt.
Vi er for en model, hvor lokaludvalgene altid gives mulighed for at udpege et par lokaludvalgsmedlemmer til at følge et givet projekt fra start til slut. Vi har både gode og mindre gode erfaringer med denne model. De forskellige erfaringer hænger sammen med i hvilken grad forvaltningerne og kommunens samarbejdspartnere, fx. bygherrer, husker at inddrage de, lokaludvalget har udpeget.
Dermed også sagt, at den tidlige inddragelse af lokaludvalget ikke skal være en formalitet. Udgangspunktet er, at den tidlige inddragelse giver værdi for bydelen, for forvaltningen, for politikerne og for kommunens samarbejdspartnere, fx. bygherrer.
Lokaludvalgenes opgaver
I kraft af bindeledsfunktionen ser vi borgerdialog som en af de væsentligste opgaver for lokaludvalgene, men borgerdialog tager tid og kan være ressourcekrævende for medlemmerne af lokaludvalget. Høringsperioder og tidspunkter for møder, hvor lokaludvalgsmedlemmer skal deltage, bør respektere, at lokaludvalgsmedlemmerne arbejder frivilligt.
Vi er opmærksomme på, at lokaludvalgene ikke skal udvikle sig til mini-forvaltninger, der arbejder med faglige løsninger på problemer. Vi skal forholde os til problemer og temaer, som enten vi selv, borgerne, rådhuset eller andre peger på, og komme med ønsker til, hvordan de løses. Men det er forvaltningernes og politikernes opgave at konkretisere og gennemføre løsningerne.
For os er det fint, hvis der lægges flere opgaver ud til lokaludvalgene, hvis der følger penge med, men lokaludvalgene skal heller ikke udvikle sig til mini-kommunalbestyrelser.
Høringssvar
Forvaltningerne og politikerne bør være tydelige overfor lokaludvalgene med, hvad de ønsker svar på, når de sender noget i høring i lokaludvalgene. Høringerne skal ikke være en formalitet. Udgangspunktet er, at de skal give værdi for for bydelen, for forvaltningen, for politikerne og for kommunens samarbejdspartnere, fx. bygherrer.
Lokaludvalget savner feedback på høringssvarene, det afgiver. Forvaltningerne bør forklare overfor lokaludvalgene og overfor politikerne, hvorfor de tager eller ikke tager høringssvarene til følge.
Sammensætningen af lokaludvalg
Vi har drøftet, hvordan lokaludvalgene skal sammensættes og har især været omkring spørgsmålet om lokaludvalgenes legitimitet, når de ikke er direkte valgt af de stemmeberettigede borgere i bydelene, de dækker.
Vores konklusion er, at vi ønsker en model, der dels styrker forbindelsen mellem det politiske liv på rådhuset og befolkningerne i bydelene gennem lokaludvalgene, og dels sikrer, at lokaludvalgene både har legitimitet i bydelene, de dækker, og på rådhuset, eftersom vi har oplevet politikere, der sætter spørgsmålstegn ved lokaludvalgenes legitimitet.
Vi forestiller os,
- at de politiske partier, der efter et kommunevalg er repræsenteret i Borgerrepræsentationen, hver tildeles en plads i lokaludvalget. Pladsen skal besættes af en partirepræsentant, der bor i bydelen. Hvis pladsen ikke er besat 6 måneder efter konstitueringen af Borgerrepræsentationen, bortfalder partiets plads i lokaludvalget for resten af valgperioden.
- at de resterende pladser i lokaludvalget besættes af folk, der bor i bydelen, og som er blevet direkte valgt af de stemmeberettigede borgere i bydelen. Kandidaterne til lokaludvalget skal have et vist antal stillere bag sig. Det vil sige, at vi ønsker den nuværende foreningsmodel erstattet af et valg som til menighedsrådet med mulighed for lister, der viser mangfoldigheden i bydelen.
- at pladser, der ikke er besat af de politiske partier 6 måneder efter konstitueringen af Borgerrepræsentationen, besættes af de kandidater, der efter valg til lokaludvalget ikke fik stemme nok i første omgang til at blive medlem af i lokaludvalget.
- at der aldrig må være flere pladser i lokaludvalget, som er reserveret til de politiske partier, end pladser, der er reserveret til de lokalt valgte.
Udgangspunktet er, at der skal være 23 medlemmer i hvert lokaludvalg, men forslaget kan betyde, at antallet af medlemmer i lokaludvalgene kan variere fra valgperiode til valgperiode, da det vil afhænge af hvor mange partier, der vælges ind i Borgerrepræsentationen.
Suppleringsvalg
Vi kan godt se ideen i forslaget om et suppleringsvalg midtvejs i valgperioden. Men i udgangspunktet bør lokaludvalgsmedlemmer, der trækker sig, erstattes af vedkommendes suppleant. Skulle man komme i en situation, hvor mange lokaludvalgs- og suppleantpladser ikke er besatte, er et suppleringsvalg på sin plads. Dvs. vi mener, at der ikke bør være en regel om, at suppleringsvalg skal holdes midtvejs i valgperioden, men at det kan holdes, når det vurderes, at det er nødvendigt.
Suppleanter
Vi er for, at hvert lokaludvalgsmedlem skal have en personlig 1. og 2. suppleant. Der skal være en forbindelse og også gerne et samarbejde mellem lokaludvalgsmedlemmet og vedkommendes suppleanter.
Det er vores erfaring, at suppleanterne udgør et godt netværk i bydelen og gerne vil deltage i lokaludvalgets arbejde, hvorfor man må gøre en indsats for at få alle pladser besat og i valgperioden gøre en indsats for at inddrage suppleanterne i lokaludvalgets virke.
Vi ser suppleanterne som en del af lokaludvalget. For os er lokaludvalget ikke af 23 medlemmer. Det er 69 personer, som involverer sig i lokaludvalgets arbejde. Sådan mener vi også, at forvaltningerne og politikerne skal se på lokaludvalgene.
Hvis foreningsmodellen fortsætter
Hvis ikke man indfører direkte valg til lokaludvalget fx. i stil med menighedsrådsvalgene, men fortsætter med foreningsmodellen, hvor lokale foreninger stiller op til og deltager i valget af foreningsrepræsentanter i lokaludvalget, skal reglerne for valg være mere simple og gennemskuelige, end de er i dag.
Valgmetode
Uanset om lokaludvalgene skal vælges direkte eller om man fortsætter med foreningsmodellen, mener vi, at valget bør foregå digitalt. Vi forventer, at antallet af deltagere ved digitale valg bliver større, end de har været på valgmøderne, og at det vil styrke lokaludvalgenes legitimitet.
Bydelsplan
Vi er for, at lokaludvalgene skal udarbejde bydelsplaner i starten af hver valgperiode og at de ikke behøver at forholde sig til kommunens politikker og strategier. Den næste bydelsplan, vi skal skrive, vil vi formentlig formulere som et grundlag for vores virke i valgperioden, der både indeholder en vision for Christianshavn og konkrete bud på, hvordan vi ønsker, at bydelen skal udvikle sig.
Geografi
Indre By og Christianshavn skal skilles ad i kommunens statistikbank og i også gerne i alle andre sammenhænge.
Borgerpanelundersøgelsen
Vi har stillet Christianshavns Borgerpanel en række spørgsmål om lokaludvalgets virke i dag og om hvordan vi bør være fremover. Borgerpanelet har 1.170 medlemmer. Xxx har besvaret spørgeskemaet. Vi læser resultaterne af undersøgelsen sådan,
at xx
at xx
at xx.
Resultaterne af undersøgelsen er vedlagt.
Venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet sender høringssvaret til Borgerrepræsentationens sekretariat.
I mødet den 25. november 2020 skal lokaludvalget beslutte et høringssvar om Økonomiforvaltningens opsamling på dialogfasen.
Et endeligt forslag til tilpasning af lokaludvalg skal efter dialogen med lokaludvalgene, forvaltningerne og øvrige relevante aktører behandles af Gruppeformandskredsen primo 2021.
Bilag
1. Link til lokaludvalgets drøftelse den 24. juni 2020 af lokaludvalgenes fremtid
https://www.kk.dk/indhold/christianshavns-lokaludvalgs-modemateriale/24…
Beslutning
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Ruth Plovgaard om, at det af sidste afsnit under overskriften "Lokaludvalgenes opgaver" klart skal fremgå, at lokaludvalget er for, at der lægges flere opgaver ud til lokaludvalgene og at der skal følge ressourcer med.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jane Lytthans om, at næstsidste afsnit under overskriften "Lokaludvalgenes opgaver" fortsættes med: "...med stort hensyn til borgernes ønsker".
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Mogens Holm om, at sidste sætning under overskriften "Høringssvar" formuleres: "Forvaltningerne skal forklare overfor lokaludvalgene og overfor politikerne, hvorfor de tager eller ikke tager høringssvarene til følge."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Elin Johansson om, at sidste sætning i 2. punkt under overskriften "Sammensætningen af lokaludvalg" formuleres: "Det vil sige, at vi ønsker den nuværende foreningsmodel erstattet af et direkte valg med mulighed for lister, der viser mangfoldigheden i bydelen".
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Asbjørn Kaasgaard om, at følgende slettes i sidste sætning under overskriften "Lokaludvalgenes opgaver": "..., men lokaludvalgene skal heller ikke udvikle sig til mini-kommunalbestyrelser."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Erik Rasmussen om, at det af høringssvaret skal fremgå, at lokaludvalget lægger vægt på, at lokaludvalgene kan tage initiativ til at fremme politiske ønsker og mål.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Erik Rasmussen om, at det af høringssvaret skal fremgå, at lokaludvalget foreslår, at lokaludvalgene får indstillingsret over for Borgerrepræsentationen.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jens B. Sørensen og Asbjørn Kaasgaard om, at følgende slettes i første sætning under overskriften "Bydelsplan": "...og at de ikke behøver at forholde sig til kommunens politikker og strategier."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at sidste sætning under overskriften "Tidlig inddragelse" formuleres: "Udgangspunktet er, at den tidlige inddragelse giver værdi for bydelen og dens borgere, for forvaltningen, for politikerne og for kommunens samarbejdspartnere, fx. bygherrer".
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at 2. sætning under overskriften "Høringssvar" formuleres: "Udgangspunktet er, at de skal give værdi for bydelen og dens borgere, for forvaltningen, for politikerne og for kommunens samarbejdspartnere, fx. bygherrer".
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Asbjørn Kaasgaard og Poul Cohrt om, at afsnittene under overskrifterne "Suppleringsvalg" og "Suppleanter" placeres under overskriften "Hvis foreningsmodellen fortsætter".
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frank Hedegaard om, at sidste sætning under overskriften "Suppleringsvalg" formuleres: "Dvs, vi mener, at der ikke bør være en regel om, at suppleringsvalg skal holdes midtvejs i valgperioden, men at det kan holdes, når lokaludvalget vurderer, at det er nødvendigt."