B-sag: Henvendelser til lokaludvalget, september 2020
Christianshavns Lokaludvalg skal tage formandens håndtering af henvendelser til lokaludvalget til efterretning.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager hans håndtering af henvendelser til lokaludvalget til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget henvendelser siden lokaludvalgsmødet den 26. august 2020.
Løsning
1. Genopretning af gader
Med mail den 10. september 2020 proenterede Christianias Naboer lokaludvalget om foreningens brev til Teknik- og Miljøudvalget om, at Bådsmandsstræde mellem Prinsessegade og Christianshavns Vold har mere behov genopretning end Brobergsgade, Andreas Bjørns Gade og Burmeistersgade, som der er afsat penge til i aftalen for kommunens budget for 2021.
Derudover gør foreningen opmærksom på, at der ved udmundingen af Bådsmandsstræde i Overgaden oven Vandet konstant hersker en stank af råddenskab, der kunne tyde på, at der er behov for en genopretning af kloakken.
Endelig foreslår foreningen, at man erstatter en bane eller to af de nuværende brosteni Brobergsgade og Andreas Bjørns Gade med fladskårne brosten med cykelsymboler på, som kunne indbyde cyklisterne til at køre på dem i stedet for at benytte fortovet.
2. Trafikken i Prinsessegade
Fritidsinstitutionen ved Christianshavns Skole oplyste maed mail den 15. september 2020, at en del forældre er bekymret for den øget trafik i Prinsessegade i forbindelse med byggerierne på Papirøen og Operaøen. De oplever dagligt, at den tunge trafik forøges samtidig med, at Prinsessegade omkring skole og Børnebyen er særlig sårbar. Forældrerådet vil gerne holde et møde med lokaludvalget om problemet.
Sekretariatet foreslog med mail den 16. september 2020, at forældrerådet kommer til lokaludvalgets møde den 30. september 2020 og forelægger sagen i "Åben spørgetid".
3. Brostensbelægningen på Overgaden oven Vandet
Med mail den 17. september 2020 spurgte en borger, om der er nogle igangværende initiativer i forhold til brostensbelægningen på Overgaden oven Vandet. Hun mener, at det er ærgerligt, at belægningen er så ringe, at det næsten er en udholdelig cykelrute.
Sekretariat bad samme dag Teknik- og Miljøforvaltningen svare borgeren og lokaludvalget.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
- Jane Lytthans foreslog, at arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnen drøfter gadeopretning.
- Lokaludvalget tog formandens håndtering af henvendelser til lokaludvalget til efterretning.