Mødedato: 30.09.2020, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Temaer for dialog med kultur- og fritidsborgmesteren
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte temaer for lokaludvalgets dialog den 25. november 2020 med kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde, Alternativet.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter og beslutter temaer for lokaludvalgets dialog den 25. november 2020 med kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde, Alternativet.
Problemstilling
Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde vil gerne mødes med Christianshavns Lokaludvalg til en snak om aktuelle forhold i bydelen, samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen m.m.
Mødet er for lokaludvalgets medlemmer. Det holdes den 25. november 2020 kl. 17-18 i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, umiddelbart inden lokaludvalgsmødet samme aften.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og beslutter temaer for dialogen med kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde.
Økonomi
Mødelokalet og forplejning betales af sekretariatets budget.
Videre proces
Sekretariatet giver borgmesterens sekretariat besked om hvilke temaer, lokaludvalget ønsker at drøfte med hende.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede følgende temaer for lokaludvalgets dialog den 25. november 2020 med kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde, Alternativet:
- Torvenetværkets mulighed for at overtage kiosken på Christianshavns Torv (foreslået af Ruth Plovgaard)
- Brugen af byrummet (foreslået af Frode Neergaard)
- Handicapadgang til Beboerhuset (foreslået af Frode Neergaard)
- Idrætsfaciliteter (foreslået af Frank Hedegaard)
- Turisme (foreslået af Frank Hedegaard)
- Bevaring af det historiske Christianshavn (foreslået af Frank Hedegaard)
- Vedligeholdelse af Hal C (foreslået af Frode Neergaard)
- Fysiske aktiviteter i byrummet (foreslået af Frank Hedegaard)
- Nyhavnficeringen af Christianshavn (foreslået af Frode Neergaard)
- Badning i Inderhavnen udenfor tilladte områder (foreslået af Jens B. Sørensen)