Høringssvar om forslag til Kommuneplan 2015
Indstilling og beslutning
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Økonomiforvaltningen om forslag til Kommuneplan 2015, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen sendte den 21. august 2015 forslag til Kommuneplan 2015 i offentlig høring på bliv hørt-portalen. Forslaget fokuserer på sammenhængen i byen og samspillet mellem byudviklingen i den eksisterende by og de nye byudviklingsområder. Det skal håndtere tre centrale udfordringer som hænger sammen med befolkningsvæksten, nemlig hvordan kommunen sikrer:
- At der er et tilstrækkeligt og varieret boligudbud.
- At de kommunale services kan følge med udviklingen.
- At byen vedbliver at være en grøn og imødekommende by.
Kommuneplanforslaget er i offentlig høring til den 17. oktober 2015.
I mødet den 26. august 2015 besluttede lokaludvalget,
- at lokaludvalget stiller Christianshavns Borgerpanel en række spørgsmål om kommuneplanforslaget for så vidt angår lokale temaer.
- at udpege Erling Ekegren, Tage Henningsen, Jens Loft og Jutta Helles til i samarbejde med sekretariatet at udforme spørgsmålene og til at konkludere på undersøgelsen.
- lokaludvalget i sit møde den 30. september 2015 drøfter resultaterne af borgerpanelundersøgelsen i sammenhæng med lokaludvalgets behandling af sit høringssvar om kommuneplanforslaget.
- at foreslå Økonomiforvaltningen at være til stede på Christianshavnerdagen den 6. september 2015 med henblik på at orientere borgerne om
christianshavnertemaer i kommuneplanforslaget.
Løsning
De udpegede tovholdere har drøftet og også formuleret nogle spørgsmål til brug for en borgerpanelundersøgelse om kommuneplanforslaget. Formanden vurderede i samarbejde med sekretariatet, at det ikke var et tilstrækkeligt grundlag for en undersøgelse samt at der ikke inden lokaludvalgsmødet var tid til formulere flere spørgsmål og sende dem til borgerpanelet med en rimelig svarfrist. Formanden og sekretariatet valgte derfor ikke at gennemføre undersøgelsen.
Høringssvar
Arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen foreslår følgende høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg:
"Økonomiforvaltningen har den 21. august 2015 sendt forslag til Kommuneplan 2015 i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 17. oktober 2015.
Borgerdialog
På Christianshavnerdagen den 6. september 2015, som lokaludvalget stod for, drøftede en embedsmand fra Økonomiforvaltningen christianshavnertemaer i kommuneplanforslaget med ca. 20 borgere.
Lokaludvalgets holdning
Vision
Visionen indeholder fremadrettet styring af udviklingen med fokus på:
- at udvikle en sammenhængende by med mangfoldige og levende boligområder
- at styrke københavnernes livskvalitet
- vækst for at skabe 20.000 nye private arbejdspladser inden 2020
Vi sætter pris på: Kampen mod ulighed, som jo kræver et mangefacettet initiativ inden for uddannelse, bolig og sundhedspolitikken – og dermed kommunale opgaver.
I visionen påpeges der, som flere andre steder i forslaget til Kommuneplan 2015 på, at byens udvikling skal ske i en åben dialog med københavnerne om byens behov og muligheder. Det er toner, som passer fint med vores ønsker. Lokaludvalgets borgerpanel er i august 2015 blevet spurgt om interessen for at indgå i partnerskab med Kommunen om vedligehold mm. af bynatur på Christianhavn. Godt 20% af de næsten 300 respondenter bekræfter dette. Dette viser en stor interesse hos borgerne for at deltage aktivt i byens udvikling og drift.
Grøn boligby
Københavns dilemma men også mulighed er den store nationale mobilitet med mange, som flytter hertil hvert år. Det er selvfølgelig en balance at finde den rette bygningstakt for at dække behovet for nye boliger versus over- eller underskud af boliger med de negative konsekvenser, det kan have. Forslaget peger selv på, at manglen på boliger har en negativ effekt med stærkt stigende priser på lejligheder og huse og dermed stigende ulighed i mange boligområder. Spørgsmålet er derfor om målet om 45.000 nye boliger heraf 20 % almene i 2027 både dækker behovet og sikre sammenhængs kraften i byen – den slags langtidsplanlægning er nok ret usikker og der må i den 12 årige periode forventes løbende justeringer i forhold til udviklingen – Kommunen har et ansvar og skal passe på, at udviklingen ikke overlades til det frie marked.
Byens trafik
Vi kan tilslutte os det overordnede mål om mindre biltrafik og mere gang, cykling og kollektiv transport. En væsentlig forudsætning for denne udvikling er imidlertid, at der gøres en forstærket indsats for at skabe tryghed, komfort og fremkommelighed for cyklister og fodgængere. Det må hilses velkomment, at der sker en forbedring og udvikling af stinet for de bløde trafikanter f.eks. som det er sket med anlæg af de ny havnebroer og bestræbelsen på at danne sammenhængende promenader langs vandet. Men flere steder vil det dog være nødvendigt at afsætte midler til omlægning af brosten og sikring af belysning på Christianshavn.
Vi kan også tilslutte os, at børn og ældre skal kunne færdes trygt og sikkert, og at der vil blive indført hastighedsbegrænsning i boligkvarterer og ved skoler. Det nævnes, at der i Indre By vil blive indført en hastighedszone, hvor trafikken - af hensyn til byliv byrum og bløde trafikanter - vil blive afviklet med lavere hastighed. Vi skal opfordre til, at der også på Christianshavn indføres bindende 30 km/t hastighedsbegrænsning og ikke kun vejledende hastighedszoner.
Bedre sammenhæng mellem de forskellige trafikformer er et andet punkt, som trænger til en styrket indsats. Et væsentligt middel er, som det nævnes, langt bedre cykelparkering ved stationer og trafikknudepunkter. Med cykelafstande på omkring 5 minutter til Christianshavns Torv og 10-15 minutter til Købehavns Hovedbanegård og Østerport er kombination af cykel og tog en oplagt mulighed for christianshavnerne. Problemet er de utilstrækkelige cykelparkeringsanlæg ved stationerne. Vi er meget enige i, at et mere sammenhængende højklasset kollektivt trafiknet vil tiltrække flere passagerer. Metroen har vist, at det er muligt, men der er brug for, at der bliver gjort meget mere for at tiltrække flere passagerer til den kollektive transport også for pendlerne fra omegnskommunerne. For at regulere og formindske biltrafikken opfordres Kommunen til at arbejde for etablering af roadpricing.
Sammenhængende by
Der forventes 8-10.000 nye boliger – 20-25 % af alle nye boliger inden 2027 i den eksisterende by. For vores område drejer det sig om nye boliger ved f.eks. huludfyldning, tagboliger samt ved konvertering af utidssvarende kontor- og erhvervsejendomme. Der peges på, at der ved ombygninger mm. skal være et flertal blandt beboerne for ændringerne – det demokratiske aspekt er centralt for os og vi værdsætter borgerinddragelsen i processerne.
Jævn fordeling af almene boliger øger social balance – den plan støtter vi også, når det gælder begrænsede områder som f.eks. Papirøen og konvertering af erhvervsbyggeri til boliger her på Christianshavn. Nye bebyggelser skal udføres så fleksible som muligt, så de kan opfylde skiftende behov. Boliger skal planlægges fleksible: Startende med små prismæssigt overkommelige boliger, der kan udvides når familien forøges – og senere blive mindre, når den formindskes. Alle nye erhvervs-byggerier skal "fundamentalt" anlægges til senere boliger.
Københavns arkitektoniske styrke er, at den stadigvæk har et homogent udtryk med hensyn til bygningshøjder, bebyggelsesstruktur m.m. Disse værdier skal bevares. Ingen nye højhuse, bortset fra de godkendte projekter og Kommunens "Signalbygninger" som fx. på Papirøen. Ellers skal maxhøjde være 22 m. Nye bebyggelser/bygninger skal arkitektonisk i deres udformning respektere eksisterende nabobebyggelser/bygningers arkitektoniske værdier. Der skal for hver bydel/kvarter udarbejdes arkitektoniske spillerregler for nye bebyggelser/bygningers tilpasning til eksisterende værdifulde arkitektoniske udtryk som fx minimum afstande til skift i facaderne. Eksempler på arkitektoniske spilleregler vil naturligvis tage hensyn til den enkelte bydels særpræg/homogenitet.
Eksempel 1: Nye bebyggelser på Inderhavnens Christianhavns side skal fortsætte "Gavlmotivet" med bygninger vinkelret på havneløbet.
Eksempel 2: Synlige tagflader er et stærkt arkitektonisk udtryk, der er karakteristisk for København og skal videreføres.
Derfor skal alle nye tagflader være synlige som saddeltage, tilbagerykkede tagetager o.l.
Lokale forhold
Papirøen, Grønlandske Handels Plads, Arsenaløen og Dokøen
Vi er opmærksomme på, at der i planene ingen ændringer er i status for Papirøen, Nordatlantens Brygge, Arsenaløen samt Dokøen. Forslag til ændringer der vil fremkomme med et kommunalplanstillæg inden for de kommende år - ca. 1½ år - men vi vil endnu en gang pege på lokaludvalgets ønsker for de 4 områder:
Vi ønsker, at de 4 områder bliver et eksperimentarium for ny tænkning med hensyn til indretning, funktionalitet og finansiering.
- Papirøen har plads til et meget ønsket Helårshavnebad, et kolonihistorisk oplevelses- og forskningscenter samt boliger med en høj andel af almene boliger
- Grønlandske Handels Plads flankeres af to nye broer, kanal og det store pakhus på Nordatlantens Brygge. Pladsen kan indrettes, så den afspejler et nordatlantisk landskab og genskaber historien om pladsens funktion som handelslads.
- Arsenaløens vestlige del med den historiske Kuglegård egner sig fint til udflytning af Billedkunstskolerne fra Kongens Nytorv samt til udstillinger og kreative erhverv. Den nye længdebygning langs Danneskiold-Samsøes Allé kunne omdannestil boligformål bl.a. med ungdomsboliger.
- Dokøen trænger til liv ved siden af Operaen og Lokaludvalget ser gerne fleksible, bæredygtige boliger vinkelret på havneløbet tættes på Operaen mens der tættes på Proviantmagasingraven og Christiansholm er god plads til udendørsscene med café/restaurant
Husbåde
Planen fastsætter flere områder langs kanalbolværker, Inderhavnen og Refshaleøen med mulighed for husbåde med en højde på max. 5,4 meter (enkelte steder 7 meter) samt en max. længde på 30 meter.
Lad gå med 5,4 og 7 meter ved Inderhavnen og på Refshaleøen, men vi mener at en højde på 5,4 meter er alt for meget langs bolværkerne i Christianhavns kanaler.
Baggrunden herfor, at høje husbåde generelt forhindre ophold på bolværkerne samt udsigten til vandet, når de ligger langs bolværkerne – så sæt venligst max. højden ned i Christianshavns Kanal og sidekanaler gerne til max. 3,5 meter.
Langs Refshaleøens bolværker er der endvidere rig mulighed for eksperimenter med husbåde som kollegier.
Konklusion
Christianshavns Lokaludvalg værdsætter de mange gode tanker og handlinger i Kommuneplan 2015. Vi ser med forventning frem til et konstruktivt samarbejde med Kommunen og private aktører om udmøntningen af planen i de kommende år.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
Økonomi
Videre proces
Kommunen udarbejder en hvidbog over de indkomne høringssvar og forvaltningens bemærkninger til disse. Herefter forelægges Kommuneplanforslaget for Borgerrepræsentationen til godkendelse med eventuelle ændringer som følge af høringen.
Økonomiforvaltningen holder borgermøde om forslag til Kommuneplan 2015 den 5. oktober 2015.
Læs mere her: http://kp15.kk.dk/artikel/borgerm%C3%B8der
Lokaludvalget har på papir fået tilsendt uddrag af forslag til Kommuneplan 2015.
Læs hele forslaget til Kommuneplan 2015 her:
http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/kommuneplan-15-den-sammenh-ngende
Økonomiforvaltningen har en hjemmeside om Kommuneplan 2015 her:
http://kp15.kk.dk/
Beslutning
"Københavns arkitektoniske styrke er, at den stadigvæk har et homogent udtryk med hensyn til bygningshøjder, bebyggelsesstruktur m.m. Disse værdier synes vi fortsat skal bevares. Nye bebyggelser/bygninger skal arkitektonisk i deres udformning respektere eksisterende nabobebyggelser/bygningers arkitektoniske værdier. ..."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Lotte Barfod om, at sidste sætning i andet afsnit under overskriften "Sammenhængende by" formuleres: "Alle nye erhvervsbyggerier skal bygges, så de senere kan anvendes til boliger."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Poul Nielsen om at slette sidste sætning under afsnittet "Vision": "Dette viser en stor interesse hos borgerne for at deltage aktivt i byens udvikling og drift."
Der blev stemt om, hvorvidt følgende sætning i første afsnit under overskriften "Byens Trafik" skal med i høringssvaret: "Det må hilses velkomment, at der sker en forbedring og udvikling af stinet for de bløde trafikanter f.eks. som det sker med anlæg af de nye havnebroer og bestræbelsen på at danne sammenhængende promenader langs vandet."
7 lokaludvalgsmedlemmer stemte for at bibeholde sætningen.
12 lokaludvalgsmedlemmer stemte imod at bibeholde sætningen.
1 lokaludvalgsmedlem undlod at stemme.
Dermed havde lokaludvalget besluttet, at sætningen skal udgå af høringssvaret.
Bent Johansen stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget i høringssvaret tilkendegiver, at man ønsker små el-busser til at betjene de små gader på Christianshavn.
For stemte 18 lokaludvalgsmedlemmer.
Imod stemte 2 lokaludvalgsmedlemmer.
ingen undlod at stemme.
Dermed havde lokaludvalget besluttet, at lokaludvalget i høringssvaret tilkendegiver, at man ønsker små el-busser til at betjene de små gader på Christianshavn.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jane Lytthans og Poul Cohrt om, at lokaludvalget i forhold til kommuneplanforslagets forord og visionskapitel tilkendegiver et forbehold i sit høringssvar for målet om vækst i arbejdspladser og målet om vækst i BNP og forudsætter, at de nye private arbejdspladser, der skal skabes, er bæredygtige arbejdspladser.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kirsten V. Andersen om at formuleres 1. sætning i 2. afsnit under overskriften "Sammenhængende by": "Jævn fordeling af almene boliger øger social balance - den plan støtter vi også når det gælder begrænsede områder som f.eks. Papirøen og konvertering af erhvervsbyggeri til boliger her på Christianshavn."
Der blev stemt om et ændringsforslag fra Poul Nielsen om, at sidste dot under afsnittet "Lokale forhold" om Dokøen udgår af høringssvaret:
For stemte 3 lokaludvalgsmedlemmer.
Imod stemte 7 lokaludvalgsmedlemmer.
10 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Dermed havde lokaludvalget besluttet, at sidste dot under afsnittet "Lokale forhold" ikke udgår af høringssvaret.
Lokaludvalget godkendte det foreslåede høringssvar med ovenstående tiltrådte ændringsforslag.
Protokolbemærkning fra Poul Nielsen: "Jeg protesterer mod, at lokaludvalget sender et høringssvar i denne sag."