Mødedato: 30.09.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Situationen på Quintus Bastion
Christianshavns Lokaludvalg skal godkende en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om situationen ved Quintus Bastion.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om situationen ved Quintus Bastion, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Medlemmer af arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen har konstateret et omfattende bygge- og renoveringsaktivitet på Quintus Bastion. Arbejdsgruppen ønsker, at lokaludvalget retter henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, om dette arbejde er i overensstemmelse med Kommuneplan 2011 samt lokalplan 331, hvor Quintus Bastion er udlagt til offentlige rekreative formål.
Løsning
Arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen har drøftet situationen ved Quintus Bastion og foreslår følgende henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen:
"Christianshavns Lokaludvalg har konstateret et omfattende bygge- og renoveringsaktivitet på Quintus Bastion. Er dette arbejde i overensstemmelse med Kommuneplan 2011 samt lokalplan 331, hvor Quintus Bastion er udlagt i offentlige rekreative formål?
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
"Christianshavns Lokaludvalg har konstateret et omfattende bygge- og renoveringsaktivitet på Quintus Bastion. Er dette arbejde i overensstemmelse med Kommuneplan 2011 samt lokalplan 331, hvor Quintus Bastion er udlagt i offentlige rekreative formål?
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet henvendelsen, sender sekretariatet den til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om situationen ved Quintii Bastion, der fremgår af løsningsafsnittet.