Meddelelser
By & Havns havde skurvognsmøde mandag 28.8.23. vedr. klapbroen
Asbjørn Kaasgaard oplyste, at By & Havn havde indkaldt til et skurvognsmøde den 28. aug. vedr. klapbroen ved Margretheholm. Ingen fra lokaludvalget deltog imidlertid.
Miljøpunktets konference om ladcykel
Kirsten V. Andersen oplyste, at miljøpunktet arbejder en ny dato for ladcykelkonferencen, som blev aflyst i august. Der arbejdes nu med en den 23. november i Bethesda. De vil søge midler fra lokaludvalget i september-mødet til afvikling af konferencen.
Udtalelser til medier om Pusher street og Torvet
Asbjørn Kaasgaard oplyste, at han i ugens løb havde udtalt sig til diverse medier vedr. Pusher Street, samt at han også havde udtalt sig om Christianshavns Torv til Berlingske.
Debatmøder om legalisering af cannabis
Asbjørn Kaasgaard oplyste, at kommunen holder debatmøder:
- 18. september kl. 16.30-18.30 – om fordele og ulemper ved legalisering af cannabis – tilmeldingsfrist den 14. sept.
- 28. september, hvor debat om afkriminalisering af narkotika i København - lokaludvalget er inviteret til at deltage.
Halvårsmøde med TMF
Asbjørn Kaasgaard oplyste, at der arbejdes på at finde en mødedato hvor alle kan være med. De af lokaludvalget foreslåede mødedatoer kunne ikke lade sig gøre. Lokaludvalget vil blive orienteret om datoen, når den er fastlagt.
Gravearbejde i Prinsessegade
Jette Philipsen oplyste, at hun i forbindelse med et gravearbejde i Prinsessegade havde fået oplyst, at man retablerer fortovet med de eksisterende fliser – også selvom fliserne er knækket. Kun hvis entreprenøren selv har beskadiget flisen, bliver den udskiftet med en ny. Den praksis virker besynderligt og lokaludvalget vil derfor spørge Teknik- og Miljøforvaltningen om det er en kendt procedure.
Sekretariatet i september
Asbjørn Kaasgaard oplyste, at sekretariatet er tilbage på fuld bemanding medio september.
Runddeling af Kronik om grøn omstilling
Jens Eskildsen opfordrede til, at lokaludvalget læste en kronik i Politiken om grøn omstilling i kommuner. Kronikken blev delt rundt på mødet.