Mødedato: 30.08.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Havnens Pris 2017

Christianshavns Lokaludvalg skal blandt de tre kandidater, som Forretningsudvalget på forslag fra offentligheden har indstillet, vælge en modtager af Havnens Pris 2017.

Sagen behandles for lukkede døre.

Indstilling

 Formanden indstiller, 

  1. at Christianshavns Lokaludvalg blandt de tre kandidater, der fremgår af bilaget, vælger modtageren af Havnens Pris 2017 for sin indsats for Christianshavn og christianshavnerne.

Problemstilling

Offentligheden har frem til den 21. august 2017 kunnet foreslå kandidater til Havnens Pris. 10 forslagsstillere har foreslået 7 forskellige kandidater til prisen. Jf. lokaludvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2017 har Forretningsudvalget besluttet, hvilke tre af de indstillede, der skal kandidere til at modtage Havnens Pris 2017 (Se hvem i bilag 1).

Løsning

Sagen behandles for lukkede døre.

Valget af prismodtager vil ske efter fransk afstemningsmetode. Dvs. at hvis ingen kandidat får mere end 50 % af stemmerne i første afstemningsrunde, skal der i 2. afstemningsrunde vælges mellem de to kandidater, der i 1. afstemningsrunde fik flest stemmer. Valget sker ved skriftlig afstemning.

Økonomi

Lokaludvalget har bevilget 20.000 kr. til prisen, inkl. annoncering. Selve prisen er på 1 kr. pr. indbygger på Christianshavn pr. 31. marts 2017; dvs. 13.085 kr.

Videre proces

Navnet på prismodtageren offentliggøres, så snart vedkommende har accepteret prisen. Vedkommende vil få prisen overrakt på Christianshavnerdagen på Christianshavns Torv den 9.september 2017.

Beslutning

Erling Ekegren deltog ikke i behandling af denne sag pga. inhabilitet.

 

Lokaludvalget stemte om et ændringsforslag fra Tage Henningsen om, at Havnens Pris 2017 gives til alle tre kandidater, således at hver af de tre kandidater får en tredjedel af pengene, der følger med prisen.

For stemte 1 lokaludvalgsmedlem.

Imod stemte 15 lokaludvalgsmedlemmer.

1 lokaludvalgsmedlem undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

Lokaludvalget foretog skriftlig afstemning om hvem af de tre kandidater, der skal have Havnens Pris 2017

8 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at Søren Raa skal have Havnens Pris 2017.
5 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at Sejlklubben Lynetten skal have Havnens Pris 2017.
3 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at Jens Loft skal have Havnens Pris 2017.
1 lokaludvalgsmedlem stemte blankt.

Da ingen kandidat fik mere end 50 % af stemmerne i første afstemningsrunde, skulle der i 2. afstemningsrunde vælges mellem de to kandidater, der i 1. afstemningsrunde fik flest stemmer. Det skete ved skriftlig afstemning.

10 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at Søren Raa skal have Havnens Pris 2017.
6 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at Sejlklubben Lynetten skal have Havnens Pris 2017.
1 lokaludvalgsmedlem stemte blankt.

Dermed havde lokaludvalget afgjort, at Søren Raa skal have Havnens Pris 2017.

Til top