Mødedato: 30.04.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Tilgængelighed til Inderhavnsbroen

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om adgangsforhold for handicappede m. fl. til Inderhavnsbroen.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller, 
  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om adgangsforhold for handicappede m.fl. til Inderhavnsbroen, som fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Mark Winthrop har ønsket at få sagen på lokaludvalgets dagsorden:
Inderhavnsbroen er delt i to adskilte baner, en side til fodgængere og en side til cyklister. Dårlige gående, folk med barnevogne, kørestolsbrugere m.fl. er henvist til cyklisternes rampe, hvilket vil være farligt for begge parter. Desuden overstiger hældningen på broen nogle steder det anbefalede for handicappede og andre svage fodgængergrupper.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget sender følgende brev til Teknik- og Miljøforvaltningen:

"Et medlem af Christianshavns Lokaludvalg har set på adgangen til Inderhavnsbroen. Det fremgår af et foto, han har taget i starten af april 2014 (se bilaget), at fodgængersiden på broen kun er tilgængelig via en bred trappe. Handicappede, dårligt gående, folk med barnevogne, kørestolsbrugere m.fl. er henvist til at benytte cykelsiden på broen, hvor man får adgang via en rampe.

Det mener, Christianshavns Lokaludvalg er problematisk, fordi det kan forårsage farlige situationer. Vi ser det som inkonsistent planlægning og uklog politik, at man i praksis henviser de bevægelseshandicappede m.fl. til Knippelsbro samtidig med, at man har postuleret et afgørende behov for, at de almindelige gående og cyklisterne skal have opført broer over Inderhavnen og kanalerne, så de kan skyde genvej. 

Lokaludvalget foreslår derfor, at man ændrer på adgangsforholdene til fordgængersiden af broen, så broen på det punkt er i overenstemmelse med kommunens handicappolitik. Alternativt kan man forsyne cykelsiden af broen med hvilepladser/vigepladser for hver 10. meter. Dette praktiseres vellykket på fx Dyssebroen på Christiania. 

Lokaludvalget gjorde i sit høringssvar af 26. februar 2010 til lokalplanforslaget "Broer over Inderhavnen og kanalerne", indsigelse mod, at broens hældning over korte stræk vil overstige de anbefalede 40 promille, der udgør det normale tilgængelighedskrav I omtalen af broprojektet på kommunens hjemmeside fremgår det (under spørgsmål og svar), at  broernes udformning overholder de gældende tilgængelighedskrav. Lokaludvalget beder forvaltningen bekræfte, at hældningen på broen er i overenstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. 


Venlig hilsen

Poul Cohrt
formand."

Økonomi

Intet.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Til top