Mødedato: 30.04.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Trafiksanering af Prinsessegade

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte, om der skal holdes et borgerdialogmøde om Teknik- og Miljøforvaltningens forslag til trafiksaneringen af Prinsessegade

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter og beslutter om lokaludvalget skal holde et borgerdialogmøde om Teknik- og Miljøforvaltningens forslag til trafiksanering af Prinsessegade.
    I givet fald: 
  2. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger to tovholdere, der i samarbejde med sekretariatet og Teknik- og Miljøforvaltningen, arrangerer borgerdialogmødet
  3. at Christianshavns Lokaludvalg beslutter dato for afholdelse af et borgerdialogmøde
  4. at Christianshavns Lokaludvalg beslutter at afsætte en ramme på 4.000 kr. af lokaludvalgets puljemidler. Midlerne tages af puljen "8 Christianshavnermøder".

Problemstilling

I Christianshavnermøde den 6. november 2013 præsenterede Teknik- og Miljøforvaltningen deres og COWIs forslag til trafiksanering af Prinsessegade. Efterfølgende var der workshop, hvor borgerne gav input til forslaget. Ud fra disse input har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet et nyt forslag. Forvaltningen ønsker, at Christianshavns Lokaludvalg vurderer, om der skal føres yderligere borgerdialog på forslaget ud fra det fremlagte materiale i mødet. Såfremt lokaludvalget ønsker at føre yderligere borgerdialog, ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen at samarbejde herom.   

Løsning

I mødet vil Teknik- og Miljøforvaltningen orientere om trafiksaneringsprojektet.

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og beslutter om lokaludvalget skal holde borgerdialog om Teknik- og Miljøforvaltningens forslag til trafiksanering af Prinsessegade, at der udpeges tovholdere, der i samarbejde med sekretariatet og Teknik- og Miljøforvaltningen, arrangerer borgermødet og, at lokaludvalget beslutter dato for afholdelse af et borgerdialogmøde samt beslutter at afsætte en ramme på 4000 kr. af lokaludvalgets puljemidler, såfremt lokaludvalget vælger at afholde borgermødet.

Økonomi

Hvis lokaludvalget beslutter at holde borgerdialog, vil der være udgifter til leje af lokale samt annoncering og hertil skal lokaludvalget afsætte en ramme på 4.000 kr. af lokaludvalgets puljemidler. Midlerne tages af puljen "8 Christianshavnermøder".

Videre proces

Hvis lokaludvalget beslutter at holde et borgerdialogmøde, vil de udpegede tovholdere, i samarbejde med sekretariatet og Teknik- og Miljøforvaltningen, arrangere mødet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede Teknik- og Miljøforvaltningens forslag til trafiksanering af Prinsessegade og den videre proces.
  2. Lokaludvalget besluttede at vente med at holde et borgerdialogmøde om forslag til trafiksanering af Prinsessegade, til Teknik- og Miljøudvalget har besluttet hvilke af alternativerne, der skal arbejdes videre med. 
  3. Lokaludvalget foreslog Teknik- og Miljøforvaltningen at ansøge politiet om en 30 km/t-hastighedsgrænse i Prinsessegade
  4. Lokaludvalget foreslog Teknik- og Miljøforvaltningen at ansøge politiet om opstilling af en fartkontrolmåler ("stærekasse") i Prinsessegade.
  5. Lokaludvalget foreslog Teknik- og Miljøforvaltningen at tale med turistbusbranchen om at anvende el-busser på Christianshavn.

Bilag

Til top