Mødedato: 30.04.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Christianshavnermødet i juni
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte temaet for Christianshavnermødet 4. juni 2014.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
- at Christianshavns Lokaludvalg beslutter, at Christianshavnermødet i juni flyttes fra den 4. juni til den 11. juni 2014.
- at Christianshavns Lokaludvalg beslutter et tema for Christianshavnermødet i juni.
- at Christianshavns Lokaludvalg udpeger en eller flere tovholdere for Christianshavnermødet i juni.
Problemstilling
Lokaludvalget har besluttet at holde et Christianshavnermøde den 4. juni 2014, men har endnu ikke besluttet tema for mødet og har heller ikke udpeget tovholder for det.
Den 4. juni efterfølges af Grundlovsdag, som er en fridag for mange.
Den 4. juni efterfølges af Grundlovsdag, som er en fridag for mange.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget beslutter et tema for Christianshavnermødet i juni, samt udpeger tovholder for det. Endvidere, at Christianshavnermødet flyttes fra den 4. juni til den 11. juni 2014.
Normalt foregår Christianshavnermøderne i Beboerhuset, Dronningensgade 34, men de kan også foregå andre steder i bydelen, ligesom de kan foregå udendørs, fx. som en bydelsvandring eller besigtigelse.
Normalt foregår Christianshavnermøderne i Beboerhuset, Dronningensgade 34, men de kan også foregå andre steder i bydelen, ligesom de kan foregå udendørs, fx. som en bydelsvandring eller besigtigelse.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat 42.000 kr. til Christianshavnermøderne i 2014. Hidtil er der brugt 6.274 kr. Typisk udgifter i forbindelse med Christianshavnermøderne er annoncering i et lokalt medie, tryk af to plakater til lokaludvalgets plakatstander på Christianshavns Torv og leje af lokale.
Videre proces
Tovholderen planlægger og gennemfører Christianshavnermødet i samarbejde med sekretariatet.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede, at Christianshavnermødet i juni flyttes fra den 4. juni til den 11. juni 2014.
- Lokaludvalget besluttede, at samlokalisering af kulturenheder er temaet for Christianshavnermødet i juni.
- Lokaludvalget udpegede Poul Cohrt til i samarbejde med arbejdsgruppen Kultur, Skole og Fritid og sekretariatet at planlægge og gennemføre Christianshavnermødet i juni.