Christianshavns Bibliotek
Christianshavns Lokaludvalg skal tage en mundtlig orientering fra direktør Esben Danielsen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, om organisationsændringen i Kultur- og Fritidsforvaltningen til efterretning og drøfte betydningen af organisationsændringen for Christianshavns Bibliotek.
Indstilling
Sekretariatet foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager en mundtlig orientering fra direktør Esben Danielsen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, om organisationsændringen i Kultur- og Fritidsforvaltningen til efterretning.
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter betydningen af organisationsændringen i Kultur- og Fritidsforvaltningen for Christianshavns Bibliotek.
Problemstilling
Medlemsforslag fra Marianne Olsen:
"Jeg vil foreslå, at den påtænkte organisationsændring i Kultur- og Fritidsforvaltningen kommer på dagsordenen, således at lokaludvalget kan få mulighed for at udtale sig om ændringen i forlængelse af en orientering og debat om samme.
Baggrunden herfor: Som lokaludvalgsmedlem med baggrund i biblioteksgruppen for Christianshavn er jeg af personalet på biblioteket blevet orienteret om en organisationsændring, som i henhold til udtalelse fra fagdirektør Esben Danielsen skulle være “handlet af” med lokaludvalget."
Løsning
I lokaludvalgets møde den 30. marts 2022 orienterer direktør Esben Danielsen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, mundtligt om organisationsændringen i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Lokaludvalg drøfter betydningen af organisationsændringen i Kultur- og Fritidsforvaltningen for Christianshavns Bibliotek.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.
Beslutning
- Lokaludvalget tog en mundtlig orientering fra direktør Esben Danielsen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, om organisationsændringen i Kultur- og Fritidsforvaltningen til efterretning.
- Lokaludvalget drøftede betydningen for Christianshavns Bibliotek af organisationsændringen i Kultur- og Fritidsforvaltningen . Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Christianshavns Bibliotek kan komme til at blive lillebror i forhold til Hovedbiblioteket i Indre By.
- Lokaludvalget bør inddrages i ændringer i forvaltningen i det omfang, det er muligt.
- Lokaludvalget har besluttet at iværksætte en borgerpanelundersøgelse om kultur-, idræt- og fritidsområdet. Her kan man spørge borgerne om forhold vedrørende Christianshavns Bibliotek.
- Spørgsmålet er, hvad et bibliotek skal kunne. Førhen var der bibliotekarer til at vejlede og rådgive brugerne af bibliotekerne.