Borgerbudgetter

Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte borgerbudgetter.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. At Christianshavns Lokaludvalg drøfter borgerbudgetter ud fra punkterne, som fremgår af løsningsafsnittet.
2. At Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger formanden til at drøfte borgerbudgetter med Økonomiforvaltningen m.fl. på grundlag af lokaludvalgets drøftelse og konklusioner.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen drøftede d. 28. januar 2016 en model for borgerbudgetter i København og besluttede, at Økonomiforvaltningen skal udarbejde et budgetnotat med forslag til, hvordan lokaludvalgene kan tildeles midler til forsøg med borgerbudgetter fra 2017-2019.

Såfremt der vil blive afsat penge til borgerbudgetter i de kommende budgetforhandlinger, vil det være lokaludvalgene, der er ansvarlige for borgerbudgetprocessen, herunder borgerinddragelsen i denne forbindelse. Kommunens forvaltninger vil være forpligtet til at bistå lokaludvalgene.

Økonomiforvaltningen skal i foråret 2016 nedsætte en projektgruppe på tværs af lokaludvalgsekretariaterne og med deltagelse af relevante forvaltningsrepræsentanter, der skal udvikle de overordnede principper for borgerbudgetter i København, herunder udarbejde informations- og vejledningsmateraile samt opstille succeskriterier.

Det forudsættes i Borgerrepræsentationens beslutning, at udgifter til gennemførelse af borgerdialog i forbindelse med borgerbudgetter afholdes inden for lokaludvalgssekretariaternes driftsmidler.

Fakta om borgerbudgetter
'Borgerbudget' er et begreb, der bruges om en proces, hvor kommunen (eller anden offentlig myndighed) inddrager borgerne i beslutningen om fordeling af de offentlige midler.

I praksis er der primært blevet benyttet to overordnede modeller for borgerbudgetter:

1. Köln-modellen: Hvor borgerne opfordres til at komme med forslag til, hvad de kommunale midler skal bruges på. Forslagene kvalificeres ofte af fagfolk e.l., hvorefter de kommer til afstemning blandt borgerne. De mest populære forslag bliver endeligt vurderet og behandlet af politikerne. Den endelige beslutningskompetence forbliver altså hos politikerne.
2. Porto Alegre-modellen: Denne model er ofte knyttet til et specifikt lokalområde. Borgere inviteres til en ideudviklingsproces, hvor konkrete, realiserbare projektforslag udvikles og kvalificeres med faglig sparring. Forslagene bliver præsenteret for borgerne, som derefter kan stemme om, hvilke forslag der skal realiseres. Politikerne forpligter sig til at realisere et eller flere af de projekter, som har fået flest stemmer. Beslutningskompetencen bliver altså de facto decentraliseret til borgerne.

I Danmark findes der flere eksempler på kommuner, som har eksperimenteret med forskellige former for borgerbudgetter. Ift. Københavns Kommune kan man argumentere for, at lokaludvalgenes bydelsplaner og områdefornyelsernes arbejde minder om en form for borgerbudgetter.

Læs mere om eksempler på borgerbudgetter: http://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/1e058fbb-8af6-4408-a76d-3116458c4ef7/f755836b-7907-40fb-bcee-be024208f851/Attachments/14050400-16450584-5.PDF

I mødet den 24. februar 2016 udsatte lokaludvalget sagen.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter følgende punkter:

• Hvad er lokaludvalgets overordnede holdning til princippet om at inddrage borgerne i spørgsmålet om, hvordan kommunens midler skal bruges?
• Hvilke af de to overordnede modeller vil være at foretrække? Eller skal der opfindes en helt tredje?
• For hvilke geografiske områder ville det give mening af afprøve borgerbudgetter? Skal det f.eks. være for hele byen, bydele, skoledistrikter eller mindre kvarterer?
• Hvor store rammebeløb skal evt. afsættes til realiseringen borgerbudget-projekterne?
• Skal der være et bestemt tema eller fokusområde for de borgerforslag, der efterspørges? I så fald, er der temaer/fokusområder, som er mere eller mindre velegnet?
• Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med en borgerbudgetproces, for at sikre, at en bred del af befolkning kan og vil deltage?

Økonomi

Intet.

Videre proces

Lokaludvalgets drøftelse og konklusioner vil udgøre grundlaget for formandens drøftelser med Økonomiforvaltningen og de øvrige lokaludvalgsformænd m.fl. om borgerbudgetter.

BILAG

Notat om erfaringer med borgerbudgetter fra andre danske kommuner:
http://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/1e058fbb-8af6-4408-a76d-3116458c4ef7/f755836b-7907-40fb-bcee-be024208f851/Attachments/14050400-16450584-5.PDF 

1. Lokaludvalget drøftede borgerbudgetter ud fra punkterne, som fremgår af løsningsafsnittet. Der var følgende bemærkninger:
   • Jeg ønsker ikke borgerbudgetter. Borgerrepræsentationen er demokratisk valgt til at beslutte kommunens budgetter.
   • Jeg foretrækker Port Alegre-modellen.
   • Man kan lige som områdeløft arbejde helhedsorienteret på kvartersniveau.
   • Jeg er imod, hvis ikke forslaget indeholder nye penge.
   • Lokaludvalget skal styre processen og det skal konkret beskrives, hvad der kan budgetlægges for. Man skal gå efter de små sikre succeser.
   • Lokaludvalget skal ikke være administrator af borgerbudgetter.
   • Pengene til borgerbudgetter skal ikke tages fra lokaludvalgssekretariaternes budgetter.

    

2. Lokaludvalget bemyndigede formanden til at drøfte borgerbudgetter med Økonomiforvaltningen m.fl. på grundlag af lokaludvalgets drøftelse og følgende konklusioner:
   • Borgerbudgetter bør foregå på kvartersniveau.
   • Borgerbudgetprocesser og projekter i medfør af borgerbudgetprocesser skal ikke finansieres af de midler, som lokaludvalgssekretariaterne og lokaludvalgene råder over.