Mødedato: 30.03.2016, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Borgerpanelundersøgelsen om Christianshavns 400 års jubilæum i 2018

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal tage borgerpanelundersøgelsen om Christianshavns 400 års jubilæum til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager borgerpanelundersøgelsen om Christianshavns 400 års jubilæum til efterretning. Se bilaget.

Problemstilling

I mødet den 24. februar 2016 besluttede lokaludvalget:

1. at iværksætte en borgerpanelundersøgelse om, hvordan christianshavnerne ønsker at fejre Christianshavns 400 års jubilæum samt om, hvordan de vil deltage i forberedelsen af jubilæet.

2. at udpege Jane Lytthans og Asbjørn Kaasgaard til at være tovholdere på borgerpanelundersøgelsen.

3. at afventer resultatet af borgerpanelundersøgelsen, før man træffer beslutning om, hvordan lokaludvalget skal involvere sig i forberedelsen af jubilæet.

Løsning

Lokaludvalget gennemførte i perioden 4.-10. marts 2016 en borgerpanelundersøgelse vedrørende Christianshavns 400 års jubilæum i 2018. Af de 526 christianshavnere over 16 år i Christianshavns Borgerpanel deltog 258 i undersøgelsen.

I bilaget ses, hvordan borgerpanelet har svaret på spørgsmålene. Mange har uddybet deres svar med kommentarer og forslag. Ca. 30 af deltagerne i undersøgelsen har vist interesse for at være med i en planlægningsgruppe for jubilæet. Ca. 20 har svaret, at de er tilknyttet en institution, forening eller virksomhed, som kunne være interesseret i at tage del i jubilæet. Alle, som har vist interesse for at være med til at forberede jubilæet, vil senere blive kontakt pr. mail.

Formanden foreslår, at lokaludvalget foreløbig tager borgerpanelundersøgelsen om Christianshavns 400 års jubilæum til efterretning. Tovholderne vil drøfte resultaterne med Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv og senere vende tilbage til lokaludvalget om, hvordan jubilæet planlægges fejret og hvordan lokaludvalget kan involvere sig.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

 

Beslutning

Lokaludvalget tog borgerpanelundersøgelsen om Christianshavns 400 års jubilæum til efterretning, idet Asbjørn Kaasgaard oplyste, at Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv vil invitere til et offentligt møde i maj 2016 om, hvordan Christianshavns 400 års jubilæum skal gribes an. 

Til top