Mødedato: 30.01.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Lokaludvalgets virke

Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte formalia vedrørende lokaludvalgets virke.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter formalia vedrørende lokaludvalgets virke.

Problemstilling

I mødet den 19. december 2012 besluttede lokaludvalget følgende i sagen "Formandens mandat":
"Drøftet. Følgende spørgsmål ønskes besvaret i mødet den 30. januar 2013:
Er der noget juridisk problematisk i Julius Lunds referat af mødet den 22. november 2012 mellem kontaktgruppen og politiet?
Hvilke politiske sanktioner kan der være tale om, hvis man ønsker at stille et lokaludvalgsmedlem til politisk ansvar for en udtalelse mv.?
Er der regler for, hvem der kan deltage i lokaludvalgets arbejdsgrupper?
Hvilke krav er der til arbejdsgruppernes medlemmer med hensyn til deres virke på vegne af lokaludvalget?
Hvilke krav er der til tovholderne for arbejdsgrupperne med hensyn til deres virke på vegne af lokaludvalget?
Hvilke krav er der til næstformanden med hensyn til hans virke på vegne af lokaludvalget?"

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende formalia omkring lokaludvalgets virke.

Jurist Anne Brøndum, Økonomiforvaltningen, deltager under dette punkt på dagsordenen og vil besvare ovenstående spørgsmål samt øvrige formalia-spørgsmål om lokaludvalgets virke, som lokaludvalget måtte have.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Såfremt der er spørgsmål, som ikke kan besvares på stående fod, vil Anne Brøndum besvare dem skriftligt inden lokaludvalgets møde den 27. februar 2013.

Beslutning

Drøftet.
Til top