Referat og godkendelse af dagsordenen
Indstilling og beslutning
1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter referatet af det seneste lokaludvalgsmøde
2. at Christianshavns Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde
Problemstilling
Lokaludvalget skal drøfte referatet af det seneste lokaludvalgsmøde.
Lokaludvalget skal godkende dagsordenen.
Løsning
Referatet drøftes. Eventuelle rettelser noteres.
Dagsorden
Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.
Økonomi
Videre proces
Beslutning
-
Formanden oplyste, at det fremgår af et referat fra følgegruppen vedrørende institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden ved Prinsessegade/Refshalevej, at medlemmer af lokaludvalget deltog i mødet og blev orienteret om arkitektkonkurrencen for institutionsbyggeriet.
Med henblik på en opfølgende henvendelse til børne- og ungdomsborgmesteren om orienteringen af lokaludvalget om arkitektkonkurrencen, vil formanden drøfte med de lokaludvalgsmedlemmer, som deltog i mødet, i hvilket omfang der blev orienteret om konkurrencen. -
Lokaludvalget havde ingen bemærkninger til referatet af lokaludvalgsmødet den 19. december 2012.
-
Lokaludvalget godkendte enstemmigt at behandle tillægsdagsordenssagen ”Henvendelse til Indre By Lokaludvalg om Papirøen / Christiansholm” efter punkt 18 på den ordinære dagsorden.
-
Lokaludvalget godkendte dagsordenen med ovennævnte ændring.
-
Sekretariatet oplyste, at lokaludvalget fejlagtigt ikke har modtaget bilaget til punkt 5 på dagsordenen, ”Ombygning af konstabelskolen på Margretheholm – høringssvar.”