Mødedato: 30.01.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Regnskab for puljemidlerne 2012

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal godkende regnskab 2012 for puljemidlerne.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender regnskab 2012 for puljemidlerne (bilag 1)

Problemstilling

Regnskab 2012 er afsluttet.

Løsning

Lokaludvalget skal godkende regnskab 2012 for puljemidlerne.

Merforbrug
Af bilag 1 fremgår det, at merforbruget på lokaludvalgets pulje i 2012 er på 3.916 kr. Af kommunens økonomisystem fremgår det, at merforbruget er på 9.890 kr. Forskellen skyldes i hovedsagen, at en faktura på 5.712 kr. for lokaludvalgets seminar i marts fejlagtigt er blevet bogført på lokaludvalgets puljeregnskab. Den skulle have været bogført på sekretariats regnskab.

Merforbruget i sig selv skyldes, at en faktura på 3.588 kr. vedrørende drift af lokaludvalgets hjemmeside i 2013 er blevet bogført på lokaludvalgets 2012-puljeregnskab. 

Mellemværender mellem 2012- og 2013-regnskabet
En leverandør har afleveret en faktura for sent i forhold til kommunens frist for betalinger på 2012-regnskabet. Fakturaen vil derfor blive betalt på 2013-regnskabet. Det drejer sig om 4.000 kr.

Lokaludvalgets støtte på 1.750 kr. til Hjemmeplejen til et arrangement for ufrivilligt ensomme ældre blev af tekniske årsager ikke udbetalt på 2012-regnskabet. Støtten vil blive betalt af 2013-regnskabet.

Støtten fra en af sponsorerne bag Christianshavnerdagen 2012 er endnu ikke registreret på lokaludvalgets puljeregnskab i kommunens økonomisystem. Sponsoren bekræftede støtten med mail den 19. december 2012. Det drejer sig om 5.337 kr.

Stikprøvekontrol
I bilag 2 er der redegjort for stikprøvekontrollen af regnskaber for de aktiviteter, som lokaludvalget har støttet i 2012.

Økonomi

Se bilagene.

Videre proces

Sekretariatet orienterer Økonomiforvaltningen om lokaludvalgets beslutning.

Beslutning

Godkendt.
Til top