Mødedato: 30.01.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Tema for kommende Christianshavnermøder

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte temaer for Christianshavnermøderne i marts, april, maj og juni 2013.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg beslutter temaer for Christianshavnermøderne i marts, april, maj og juni 2013
  2. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger en eller flere tovholder for hver af Christianshavnermøderne i marts, april, maj og juni 2013.

Problemstilling

Lokaludvalget har besluttet et tema for Christianshavnermødet i februar, men ikke for de efterfølgende Christianshavnermøder.

Løsning

Lokaludvalget beslutter temaer for Christianshavnermøderne i marts, april, maj og juni 2013 og udpeger en eller flere tovholdere for hvert af møderne.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 55.000 kr. til 8 Christianshavnermøder i 2013.

Videre proces

De udpegede tovholdere planlægger de kommende Christianshavnermøder i samarbejde med sekretariatet.

Beslutning

Poul Cohrt orienterede om et møde, som han og Erling Ekegren havde med Kulturstyrelsen den 25.januar 2013 om borgerdialog om nyanlæg af Den Kongelige Grønlandske Handels Plads.

1. Tema for kommende Christianshavnermøder:
Poul Cohrt foreslog, at Christianshavnermødet den 3. april 2013 har workshop om nyanlæg af Den Kongelige Grønlandske Handels Plads som tema.

Poul Cohrt foreslog, at Christianshavnermødet den 2. oktober 2013 afholdes som et vælgermøde forud for kommunalvalget den 19. november 2013, hvor lokale kandidater inviteres til at deltage og hvor et panel af lokaludvalgsmedlemmer stiller spørgsmål.

Jane Lytthans foreslog, at lokaldemokrati bliver et af temaerne på vælgermødet den 2. oktober 2013.

Erik Mortensen foreslog, at Christianshavnermødet den 15. maj 2013 har havnetunnelen som tema.

Julius Lund foreslog, at Christianshavnermødet den 6. marts 2013 har politiets task force-indsats på og omkring Christiania samt Din Betjent-ordningen som tema.

Lokaludvalget godkendte ovenstående forslag.

2. Tovholdere:
Julius Lund blev valgt som tovholder for Christianshavnermødet den 6. marts 2013 om politiets task force-indsats på og omkring Christiania samt om Din Betjent-ordningen.

Poul Cohrt blev valgt som tovholder for Christianshavnermødet den 3. april 2013 om Den Kongelige Grønlandske Handels Plads.

Erling Ekegren blev valgt som tovholder for Christianshavnermødet den 15. maj 2013 om havnetunnelen.

Poul Cohrt og Jane Lytthans blev valgt som tovholdere for Christianshavnermødet den 2. oktober 2013, der afholdes som et vælgermøde forud for kommunalvalget.

3. Lokaludvalget udsatte beslutningen om et tema for Christianshavnermødet den 12. juni 2013 til lokaludvalgsmødet den 27. februar 2013. her vil lokaludvalget også skulle tage stilling til et forslag fra Lotte Barfod om, at mødet holdes på Christianshavns Torv.
Til top