B-sag: Lyset fra Kløvermarkens kunstgræsbaner
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender brevet til Kultur- og Fritidsforvaltningen om lyset fra Kløvermarkens kunstgræsbaner, som ses i bilaget.
Problemstilling
Miljøgruppen har foreslået, at lokaludvalget skriver til Kultur- og Fritidsforvaltningen om lyset fra Kløvermarkens kunstgræsbaner, da det er for stærkt, lyser for længe og lyser langt ud over de områder, de er sat op til at oplyse.
Løsning
Det foreslås, at Christianshavns Lokaludvalg godkender brevet, der ses i bilaget.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har godkendt brevet, sender sekretariatet det til Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Beslutning
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kirsten V. Andersen om, at linje 11 formuleres: "Borgere fortæller lokaludvalget, at kolonihaverne og Midtdyssen på Christiania bliver oversvømmet af et stærkt hvidt lys..."
Lokaludvalget godkendte brevet til Kultur- og Fritidsforvaltningen om lyset fra Kløvermarkens kunstgræsbaner, som ses i bilaget, med det tiltrådte ændringsforslag.