Mødedato: 29.11.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Offentlig høring om Christianshavns Torv

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at afsætte penge til en offentlig høring om forholdene på Christianshavns Torv.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg afsætter 20.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en offentlig høring om forholdene på Christianshavns Torv.

Problemstilling

I mødet den 25. oktober 2017 besluttede lokaludvalget at stå for en offentlig høring om Christianshavns Torv og områderne omkring torvet i januar eller februar 2018.

Lokaludvalget udpegede Elin Johansson, Sia Boesen, Poul Brorson, Ruth Plovgaard og Jane Lytthans til at planlægge og gennemføre den offentlige høring i samarbejde med sekretariatet.

Endvidere besluttede lokaludvalget at invitere en gruppe om forholdene på Christianshavns Torv, der er forankret i Fedtekælderen, til at deltage i planlægningen og gennemførelsen af den offentlige høring.

Endelig besluttede lokaludvalget, at tovholderne skulle komme med en indstilling til lokaludvalgsmødet den 29. november 2017 om, hvor mange penge lokaludvalget skal afsætte til den offentlige høring.

Løsning

Se nedenfor.

Økonomi

Tovholdergruppen indstiller, at lokaludvalget afsætter 20.000 kr. af sin 2018-pulje til afholdelse af den offentlige høring om forholdene på Christianshavns Torv. Der vil være udgifter til annoncering, lokaleleje, forplejning og eventuelt også til honorar til oplægsholdere.

Videre proces

Tovholdergruppen planlægger og gennemfører den offentlige høring i samarbejde med sekretariatet. Høringen forventes at finde sted i januar eller februar 2018.

 

Beslutning

Drøftet og derpå udsat til lokaludvalgsmødet den 20. december 2017.
Til top