B-sag: Puljeansøgninger, november 2017
Indstilling
Formanden foreslår:
- At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til en borger om en ansøgning på 50.000 kr. til et nyt tag på Wonderland, skaterparken på Christiania. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i hovedsagen støtter aktiviteter og ikke ønsker at give støtte til indkøb af byggematerialer.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn til Urban Explorer Copenhagen om 4.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en fotoudstilling i Kulturtårnet i april 2018. Støtten øremærkes tryk/materialer. Tilsagnet er med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2018. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 5.000 kr., da lokaludvalget ikke ønsker at give støtte til forplejning.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn til en borger om 20.000 kr. i form af en underskudsgaranti af lokaludvalgets 2018-pulje til en fotobog, der dokumenterer bydelen i anledning af Christianshavns 400-års jubilæum. Tilsagnet er med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2018. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 23.750 kr., da det ønsker at sprede sine midler.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn til SHOCK om en underskudsgaranti på 8.000 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til Bordfodbold Grand Prix i Christianshavns Beboerhus den 15. december 2017.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget fire ansøgninger om støtte.
Løsning
1. Nyt tag på Wonderland - Skateparken på Christiania
En borger ansøger om 50.000 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til udbedring af taget på Christianias skatepark Wonderland i november-december 2017. Wonderland er et gratis, frit og neutralt sted, hvor børn, unge, amatører og professionelle kan skate i et miljø, hvor man deler erfaringer, tricks og socialt samvær. Taget på Wonderland er utæt og trænger til reparation, så forældre til skatere har taget initiativ til en række fælles arbejdsdage.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til leje af stillads, åbningsreception, materialer (tagplader), bortkørsel samt forplejning på arbejdsdage. Afhængigt af lokaludvalgets 2017-økonomi kan projektet opdeles, så udgifter til stillads og undertag (20.000 kr.) søges i 2017, og anden del af projektet udføres i januar for 2018-midler.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at aktiviteten er bydelsrelateret, netværksdannende, lokalkulturelt bevarende, styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer og samler borgerne på tværs af sociale forskelle. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Arbejdsgruppens anbefaling
Der er ansøgt om et beløb på 50.000 kr. Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da hovedparten af summen går til byggematerialer, hvor puljemidlerne i højere grad går til aktivitetsindhold. Andre fonde må kunne søges.
Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til en borger om ansøgningen på 50.000 kr. til et nyt tag på Wonderland, skaterparken på Christiania. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i hovedsagen støtter aktiviteter og ikke ønsker at give støtte til indkøb af byggematerialer.
2. Photo exhibition "The Colorful Christianshavn"
Urban Explorer Copenhagen ansøger om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en fotoudstilling i Kulturtårnet for alle i april 2018. Formålet med udstillingen er at fejre Christianshavns 400-års jubilæum ved at vise Christianshavns borgere bydelens skjulte perler og den store variation, bydelen byder på.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til tryk/materialer og forplejning.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, lokalkulturelt udviklende, styrker Christianshavns kulturelle ressourcer og skaber dialog om bydelen. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.
Arbejdsgruppens anbefaling
Ansøgningen er målrettet Christianshavns jubilæum til næste år. Det er et selvstændigt projekt udenfor jubilæumsudvalgets ideer. Det er originalt og kan medvirke til bevidsthed om Christianshavn i 400 år. Der støttes med 4000 kr. og ikke hele det ansøgte. Forplejning må findes andetsteds.
Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn til Urban Explorer Copenhagen om 4.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en fotoudstilling i Kulturtårnet i april 2018. Støtten øremærkes tryk/materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 5.000 kr., da lokaludvalget ikke ønsker at give støtte til forplejning.
3. Bog: Enten med titlen "Vores Christianshavn" eller "Christianshavn Bag Facaderne"
En borger ansøger om 23.750 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en fotobog, der dokumenterer bydelen i anledning af Christianshavns 400-års jubilæum. Fotobogen indfanger Christianshavn i et øjebliksbillede med mangfoldige personligheder og historiske bygninger, og den sætter fokus på vigtigheden af at værne om bydelen og de særlige fortællinger, som er knyttet hertil.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til ekstern løn til et ti-timers klippekort hos Fundraiseren.dk samt grafisk layout og prøveopsætning hos Klahr.dk. Ansøgeren har overfor sekretariatet oplyst, at det endnu uvist, om der vil være indtægter ved et salg af bogen.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, identitetsstøttende, lokalkulturelt bevarende, styrker Christianshavns kulturelle ressourcer og skaber dialog om bydelen. Projektet har tidligere modtaget støtte til et samarbejde med Skriveværkstedet. Da det endnu er uvist, om der vil være indtægter ved salg af bogen, mener sekretariatet, at et tilsagn om støtte bør være i form af en underskudsgaranti. Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.
Arbejdsgruppens anbefaling
Bogprojektets opstart er tidligere blevet støttet af lokaludvalgets pulje. Til realisering af bogen indstiller vi et beløb på 20.000 kr., så den kan udkomme i 2018 som en jubilæumsudgivelse.
Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger tilsagn om en underskudsgaranti på 20.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en fotobog, der dokumenterer bydelen i anledning af Christianshavns 400-års jubilæum. Tilsagnet er med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2018. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 23.750 kr., da det ønsker at sprede sine midler.
4. Bordfodbold Grand Prix
SHOCK ansøger om 8.000 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til et bordfodbold-arrangement målrettet ungdommen, men for alle interesserede, den 15. december 2017 i Christianshavns Beboerhus. Formålet med arrangementet er at skabe et socialt arrangement og at styrke tilbud målrettet unge i bydelen.
En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lokaleleje, leje af 4 bordfodboldborde samt præmier.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende og styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.
Arbejdsgruppens anbefaling
Der søges om 8000 kr., vi synes, det er et nyskabende initiativ, som vil samle ungdom om en aktivitet, der desuden kan være netsværksskabende. Vi ønsker derfor at støtte med det fulde beløb (naturligvis underskudsgaranti, da der både tages entre og er bar).
At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn til SHOCK om en underskudsgaranti på 8.000 kr.af lokaludvalgets 2017-pulje til Bordfodbold Grand Prix i Christianshavns Beboerhus den 15. december 2017.
Økonomi
Lokaludvalget har i 2017 afsat 241.450 kr. til puljeansøgninger. Foreløbig er der disponeret 189,124 kr. af 2017-puljen. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der være disponeret for yderligere 8.000 kr. af puljen.
Lokaludvalget har endnu intet budget for 2018, og lokaludvalget har endnu ikke disponeret af 2018-puljen til puljeansøgninger. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret for 24.000 kr. af 2018-puljen.
Videre proces
Sekretariatet meddeler ansøgeren lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling af ansøgningen.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger om en ansøgning på 50.000 kr. til et nyt tag på Wonderland, skaterparken på Christiania. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i hovedsagen støtter aktiviteter og ikke ønsker at give støtte til indkøb af byggematerialer.
- Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn til Urban Explorer Copenhagen om 4.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en fotoudstilling i Kulturtårnet i april 2018. Støtten øremærkes tryk/materialer. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 5.000 kr., da lokaludvalget ikke ønsker at give støtte til forplejning.
- Lokaludvalget stemte om et ændringsforslag fra Kirsten V. Andersen om at lokaludvalget giver tilsagn til en borger om 23.750 kr. i form af en underskudsgaranti af lokaludvalgets 2018-pulje til en fotobog, der dokumenterer bydelen i anledning af Christianshavns 400-års jubilæum.
8 lokaludvalgsmedlemmer stemte for ændringsforslaget.
6 lokaludvalgsmedlemmer stemte imod ændringsforslaget.
2 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Dermed havde lokaludvalget besluttet at give tilsagn til en borger om 23.750 kr. i form af en underskudsgaranti af lokaludvalgets 2018-pulje til en fotobog, der dokumenterer bydelen i anledning af Christianshavns 400-års jubilæum. - Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn til SHOCK om en underskudsgaranti på 8.000 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til Bordfodbold Grand Prix i Christianshavns Beboerhus den 15. december 2017.