Mødedato: 29.09.2021, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Status på Ørkenfortet

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte status på Ørkenfortet.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter status på Ørkenfortet jf. løsningsafsnittet.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg beslutter, hvad det herefter skal gøre i sagen.

Problemstilling

Den 1. september 2021 åbnede Ørkenfortet som hotel under navnet "NH Collection Copenhagen". Link: https://www.nh-hotels.com/hotel/nh-collection-copenhagen.

I mødet den 26. august 2021 drøftede lokaludvalget status på Ørkenfortet. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:

  • Lokaludvalget skal sikre, at det, der er blevet stillet i udsigt i bl.a. lokalplanen, gennemføres.
  • Der skal ikke være af- og pålæsning for busser i Strandgade.
  • Andre embedsmænd end dem, som lokaludvalget hidtil har talt med, svarer på lokaludvalgets henvendelser.
  • I brevet fra Teknik- og Miljøforvaltningen den 23. august 2021 er der ikke svaret på spørgsmålet om nedlæggelse af seks parkeringspladser i Strandgade.
  • Området omkring Christians Kirke er ikke sikret mod trafik til og fra hotellet i Ørkenfortet.
  • Forvaltningen har udarbejdet en trafikplan, men den er endnu ikke godkendt af politiet, selv om hotellet i Ørkenfortet forventer at åbne den 1. september 2021.
  • Udeserveringen på havnepromenaden er ikke markeret i lokalplanen. Der er ikke plads på arealet til både promenade, trafik og udeservering.
  • Det fremgår af lokalplanen, at der skal være syv træer i Strandgade. Men plantehullerne, der er gravet, ser ikke ud til at være store nok, og der er ikke gravet ud til syv træer.
  • Der er sket en udvikling med hensyn til, hvor turistbusserne skal vende, parkere og foretage af- og pålæsning af passagerer.
  • Lokaludvalget skal bede Teknik- og Miljøforvaltningens borgmester og ledelse om et møde om forholdene. Forvaltningen og ATP-Ejendomme har ikke overholdt aftalerne med lokaludvalget. Sagen skal op på politisk niveau.
  • Sagen bør i medierne.
  • De politiske repræsentanter i lokaludvalget bør tage sagen op med deres partifæller i Borgerrepræsentationen.
  • Der bør skrives et åbent brev til Borgerrepræsentationen.

Det blev besluttet, at formanden skulle bede Teknik- og Miljøforvaltningens borgmester og ledelse om et møde om håndteringen af Ørkenfortet-sagen. 

Løsning

Lokaludvalgets formand Poul Cohrt samt lokaludvalgsmedlemmerne Jens Eskildsen og Frode Neergaard havde den 21. september 2021 møde med teknik- og miljøborgmesteren samt embedsmænd fra Teknik- og Miljøforvaltningen om Ørkenfortet-sagen med følgende dagsorden:

1. Ind- og udstigning fra turistbusser i Strandgade og vendeplads
2. Træer langs Knippelsbrogade og Strandgade
3. Nedlægning af p-pladser i Strandgade
4. Forslag til ladepladser ved Knippelsbrogade for el-biler
5. Tiltag mod trafik til og fra Ørkenfortet i nærområdet omkring Christians Kirke
6. Udeservering for Ørkenfortet på havnepromenaden
7. Dispensationer fra tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 183
8. Samarbejdet mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og lokaludvalget.

Som grundlag for mødet havde Poul Cohrt, Jens Eskildsen og Frode Neergaard forinden sendt notatet, der ses i bilaget, til borgmesteren og forvaltningen.

I lokaludvalgets møde den 29. september 2021 orienterer Poul Cohrt, Jens Eskildsen og Frode Neergaard mundtligt om mødet med borgmesteren og forvaltningen.

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og beslutter næste skridt i sagen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Beslutning

Til mødet forelå et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen med en opsamling på mødet den 21. september 2021 om Ørkenfortet mellem repræsentanter for lokaludvalget og teknik- og miljøborgmesteren. Se bilagslisten.

  1. Lokaludvalget drøftede status på Ørkenfortet. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:

     

    • Den skriftlige dialog med forvaltningen er endeløs, men uanset hvad lokaludvalget sender frem, så får man ikke svar. Det skal lokaludvalget ikke finde sig i. Af referatet af det seneste lokaludvalgsmøde er der forskellige forslag til, hvad lokaludvalget bør gøre, bl.a. at sagen skal i medierne og at de politiske repræsentanter skal gå til deres bagland. De politiske repræsentanter i lokaludvalget bør tage sagen op med deres parti.
    • At forvaltningen vil tillade, at turistbusser kan lade passagerer stige af og på fra et vejareal i Strandgade, undrer. 
    • Vendepladsen på havnepromenaden kan etableres i Knippelsbrogade. Gaden hører til de to ejendomme i gaden, men de har samme ejer, nemlig ATP Ejendomme. Lokaludvalget har tidligere gjort forvaltningen opmærksom på den løsning.
    • Sagen har forskellige aktører bl.a. ATP-Ejendomme, forvaltningen, lokaludvalget og hotellet.
    • Hotellet har tilbudt lokaludvalget en rundvisning.
    • Hvordan skal promenaden indrettes?

    • Det er en god idé at gå i medierne med sagen.

    • Forvaltningen gør, hvad den vil.

    • At gå i medierne med sagen giver ikke resultater. Lokaludvalget bør hellere sende et åbent brev til Borgerrepræsentationen.

    • Sagen bør i medierne med fokus på forvaltningens håndtering af sagen.

    • Der burde have været en forventningsafstemning mellem lokaludvalget og forvaltningen om lokaludvalgets indflydelsesmuligheder.


  2. Lokaludvalget bemyndigede Jens Eskildsen, Frode Neergaard og Poul Cohrt til at udarbejde og sende et åbent brev til Borgerrepræsentationen, som også sendes til lokale medier og ATP, hvori følgende skal indgå:
  • Lokaludvalget føler sig kørt over i denne sag af forvaltningen.
  • Tilsyneladende har politikerne ikke været tilstrækkeligt inde over sagen.

  • Den rigtige placering af vendepladsen kan løse mange problemer, hvilket forvaltningen selv har peget på i lokalplanen og i et notat fra november 2018.

  • Der mangler klarhed over, hvad havnepromenaden skal udvikles til. Det er bekymrende

  • Lokaludvalget bemyndigede Frode Neergaard til at aftale en rundvisning for lokaludvalget i hotellet.

 

3. Lokaludvalget bemyndigede Frode Neergaard til at aftale en rundvisning for lokaludvalget i hotellet.

 

Til top